Her er Gordon Ørskovs og Morten Refskovs svar på læsernes spørgsmål om OK26

Kl. 16.39

Kære Gordon og Morten

Hvordan kan I forvente, at vi som lærere fortsat betaler kontingent til fagforeningen, når I – trods det, I selv betegner som hårde forhandlinger – ikke har sikret forbedringer af helt grundlæggende forhold som arbejdstid, undervisningsomfang og tid til forberedelse? Det er især lønnen, der er blevet forbedret, mens arbejdsmiljøet fortsat er under pres. Samtidig er det netop arbejdsmiljøet, lærerne tydeligt efterspørger forbedringer af – ikke lønnen. Hvordan stemmer det overens med fagforeningens kerneopgave? - Lotte Nygaard

Morten svarer: Kære Lotte. Der findes faktisk ikke rigtig overenskomster, som sikrer den slags, du/vi efterspørger. Det er særligt for lærerprofessionen at have den slags ønsker til overenskomsten, men det har vi naturligvis, fordi det giver mening. På langt de fleste områder er man indforstået med, at den slags ”konkreter” aftales lokalt. Så vi er principielt udfordret.
Når det er skrevet, kæmper vi fortsat for det på både lokalt og centralt niveau, og nu er det jo heldigvis sådan, at vi som fagforening arbejder i rigtig mange spor for at sikre bedre arbejdsvilkår. Overenskomsten er MEGET vigtig, men det er ikke vores eneste vej. Fx kæmper vi pt. indædt for forbedringer af folkeskolens økonomi, som nok er den enkeltstående handling, der vil medføre den største positive forandring af vilkårene.

Kl. 16.33

Jeg undrer mig over at der ikke kæmpes for et ekstra løntrin efter eksempelvis 16 år. Jeg kan se i det statslige forlig, at der er en aftale om det for sosu-undervisere. Jeg kan også se, at der i det statslige forlig er en bedring for seniorer. Mit spørgsmål er: Hvorfor kan det indgås der, når det ikke kan kommunalt? - Jesper Schilthauer

Gordon svarer: Hej Jesper. Vi har i flere omgange ønsket og også stillet krav om ekstra løntrin og et udvidet lønforløb. Arbejdsgiver har været helt afvisende overfor det. Og så er det alligevel lykkedes på SOSU-området, da vi brugte organisationsmidlerne samt nogle omkonverterede midler til det. KL og Regionerne har været helt afvisende både med hensyn til løntrin og seniorområdet. Ikke én organisation kom igennem med noget her. Staten var lidt anderledes og vi fik tilkæmpet os yderligere to seniordage, som så bragte os op på niveau med de to andre områder.

Foto: Jesper Knudsen

Kl. 16.29

Kære Gordon og Morten. Jeg vil gerne dele et par overvejelser om den nuværende situation – særligt i forhold til arbejdstid og arbejdsvilkår. Det virker som et tidspunkt, hvor der er stor opmærksomhed på folkeskolen, både politisk og i offentligheden. Der er en bred forståelse for de udfordringer, lærerne står i til daglig, og et tydeligt ønske om forbedringer. I den sammenhæng fylder spørgsmålet om undervisningstid og tid til forberedelse meget blandt medlemmerne. Mange oplever, at balancen er svær at få til at hænge sammen, og håber på, at der kan skabes bedre rammer fremadrettet. Jeg er derfor nysgerrig på, hvordan I vurderer dette element strategisk: Er det noget, der giver mest mening at adressere nu, eller ser I det som en proces, der bedre kan løftes over de kommende år – eventuelt i en anden forhandlingsramme som fx en fempartsforhandling? – Peter Sejr

Gordon svarer: Hej Peter. Jeg er helt sikker på, at lærernes arbejdsmiljø SKAL forbedres i den meget nære fremtid! Vi har ikke kunnet komme så langt med KL, som vi ville. Det er i mine øjne uklogt af KL. Undervisningstid og tid til forberedelse fylder for rigtig mange lærere – sammen med oplevelsen af at mange opgaver vokser i omfang. Derfor er højeste prioritet for os lige nu, at folkeskolens økonomi skal forbedres. Der skal være flere lærere med en læreruddannelse til at løse de mange komplekse opgaver. Det foregår lige nu ifm. regeringsforhandlingerne og en mia-investering i folkeskolen. Det skal vi lykkes med! Derudover skal vi overveje hvad vi gør i OK-sporet frem mod OK 29. Vi har også foreslået en 5-part, hvor den kommende regering sammen med os, skolelederne, KL og professionshøjskolerne forpligter sig til at forbedre arbejdsmiljøet, etablerer bedre forhold for nyuddannede og flere, der tager en læreruddannelse.

Kl. 16.24

Hvad gør vi på sigt for at undgå, at fritvalgskontoen ikke bliver udbygget med elementer, vi som DLF’ere bestemt ikke vil have? Og hvad gør vi med BFL på sigt, som man også kunne forestille sig at KL gerne vil have til at vokse, så der kan dryppes tillæg ud til udsete medarbejdere? - Sussie Johansen

Morten svarer: Kære Sussie. Formanden svarede på den første del, og hvad angår den anden del, er det vigtigt at sige, at det faktisk ikke er KL, der har mest aggressive på den front. Her er det stat og regioner, der leder an. Men det kalder på vigtige drøftelser i forhandlingsfællesskaberne, fordi vi er uenige med flere af de andre organisationer, og derudover har vi naturligvis en opgave i vores egen organisation, som vi dog er udmærket rustet til, hvis du spørger mig.

Kl. 16.19

De mange seneste år har jeg ledt efter emnet psykisk arbejdsmiljø i ok-krav og ok-resultat. Har ikke rigtig fundet andet end en fortsættelse af projekt SPARK, et leder-fokuseret projekt, der ikke rigtig tager højde for, når ledelsen/ledelsesstilen og strukturelle forhold er en væsentlig del af problemet. Det handler meget om, hvordan den enkelte ligesom kan lære at sætte barren ned, forstå at der er vilkår, det er svært at være i osv., ‘bruge sine kolleger osv. til at læsse af. Rummer ok26 slet ikke andre tiltag på det psykiske og følelsesmæssige pres/arbejdsmiljø? Hvilke - konkret, tak!? – Malene Avlund Hansen

Morten svarer: Kære Malene. Nej, der er desværre ikke aftalt andre helt konkrete arbejdsmiljøtiltag end SPARK, selvom vi havde stillet krav om det (fx ret til supervision og obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse af Trio). Det tætteste, vi kommer på det, er vores partsprojekt, som har overskriften: ”Bedre arbejdsmiljø for lærerne gennem styrket dialog om opgaveoversigten, prioritering af opgaver og sammenhængen mellem tid og opgaver”. MEN det er helt oplagt ét af de områder, som vi kommer til at gøre endnu mere ud af fremadrettet: Altså anvendelsen af den arbejdsmiljølovgivning, der findes.

Gordon Ørskov og Morten Refskov ved hver sin computer. I baggrunden farvestrålende billede

Foto: Jesper Knudsen

Kl. 16.13

DLF har aldrig stået stærkere i en ok-forhandling end denne gang. Politikerne har været ved at falde over hinanden for at rette op på folkeskolens situation, der er optimalt fokus på folkeskolens situation i medierne, og befolkningen ønsker forbedringer i folkeskolen som aldrig før. Der er bred forståelse for lærernes umulige situation, og der er ingen regering til at tryne lærerne i en evt. konflikt. Arbejdsgiverne har aldrig stået svagere. Og medlemmerne tigger og beder jer om at tage et opgør om et maksimalt undervisningstimetal og tid til forberedelse. Hvis ikke nu, hvornår så? – Niels Christian Sauer

Gordon svarer: Hej Niels Christian. Jeg mener ikke, vi kan konflikte os til et maksimalt undervisningstimetal eller tid til forberedelse. Navnlig ikke når vi nu ikke har stillet konkret krav om det. KL har ikke været mindre stålsat på spørgsmålet om arbejdstid denne gang. Selv om vi var en tur i Forligsinstitutionen. Jeg tror ikke på, at opmærksomheden om en forbedret økonomi fra Christiansborg og en række politiske partiers tilkendegivelser om investeringer klogest besvares med, at nu går vi i konflikt. Jeg kan til gengæld se store muligheder for et forbedret arbejdsmiljø for lærerne i form af en forbedret økonomi for skolerne. Flere lærere til at løse opgaverne, færre undervisningstimer og bedre til at forberede undervisningen.

Kl. 16.09

Lærer Morten Korsbakke undrer sig over, at hovedstyrelsen i samlet flok anbefaler et ja. Han mener, at det reducerer den nej-stemmede del af medlemmerne til statister, der ikke har nogen som helst repræsentation i den 23 mands store hovedstyrelse.

Morten svarer: Kære Morten. Du må jo selv vurdere, om du vil tage mine ord for gode varer, men jeg kan forsikre dig om, at de fleste nuancer findes i Hovedstyrelsen, og at også perspektiverne i et NEJ har været drøftet meget grundigt. På den anden side af disse mange og lange drøftelser, endte det så med, at en samlet Hovedstyrelse anbefaler et JA. I vores måde at kommunikere om resultatet på til tillidsrepræsentanterne, mener jeg, at vi har været meget nøgterne, og – ikke mindst - formanden har lagt vægt på, at det er hans/vores vurdering, som man naturligvis kan have en anden opfattelse af. Så der er både plads og rum til, at man når til en anden konklusion end Hovedstyrelsen.

Kl. 16.01

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan I forholder jer til næste gang, vi skal forhandle OK. Skal vi repræsenteres af nye kræfter, eller sætter vi hårdt mod hårdt, eller skal vi endnu en gang køre samme strategi og spises af med krummer? - Michael Sørensen

Gordon svarer: Hej Michael. Når afstemningen er slut, skal vi finde ud af, hvad vi nu gør. Hvis der bliver stemt ja til OK26, ser jeg nogle forskellige veje, vi skal arbejde i. Det ene er, at den regering, der snart tiltræder, skal sørge for investeringer i folkeskolen, så vi får flere lærere til at løse opgaven og så man ikke står alene med alt for mange opgaver. Det arbejder vi hårdt på. Jeg mener også vi skal overveje om vi kan bruge arbejdsmiljølovgivningen mere, så medlemmerne får et bedre arbejdsmiljø. Og så tror jeg vi skal forstærke vores indsats ift., at bestemmelserne i A20 skal overholdes alle steder. Dette er nogle foreløbige bud fra min side, som selvfølgelig skal diskuteres i organisationen. Og for enden af det skal vi jo også stille krav til OK29.

Kl. 15.59

I tirsdags skrev lærer Heidi Macdams i et debatindlæg, at hun frygter, at lønstigningerne i OK-resultatet vil føre til lærerfyringer. For hvor skal pengene komme fra til højere lønninger, spørger hun.

Morten svarer: Kære Heidi: En overenskomst er altid finansieret, så den sammenhæng skal man ikke frygte. Men der kan være en forsinkelse imellem, hvornår aftalerne har virkning fra og til pengene tilflyder kommunerne. Når det er skrevet, spørger du ind til en reel problemstilling, der handler om, at det i almindelighed er meget vanskeligt at følge pengestrømmene, og at vi for ofte oplever, at ”penge tildeles med én hånd og fjernes med en anden”. Det er netop ét af vores argumenter for, at folkeskolen har brug for en sikker og stabil økonomi på et betydeligt højere niveau end i dag.

Kl. 15.54

Vi er et lærerpar, som er mødtes på vores arbejde i en folkeskole, og som nu har fået barn sammen. Vi har lige været igennem barselsorlov med, hvad det nu betyder for forståelsen af hvordan barselsaftalen hænger sammen. Vi kan se, at det stiger fra 6 til 8 uger, og det er sådan set en god ting, men vi studser over begrebet “deleuger”. Vi forstår ikke, hvorfor disse deleuger er skruet sådan sammen, at hvis begge forældre arbejder under den kommunale overenskomst, så skal ugerne deles imellem forældrene, hvorimod hvis en af os havde arbejdet på en privatskole, og dermed var ansat på statens overenskomst, så får vi hver vores sæt “deleuger”, som ikke skal deles. Reelt skal man bare ikke være på den samme overenskomst for at undgå at dele, sådan som vi forstår det, og det virker for os en smule skørt. Hvorfor findes denne usolidariske ordning, hvor lærere bliver straffet for at være sammen med andre lærere? - Peter

Morten svarer: Kære Peter. Jeg forstår din forundring, for du har ganske ret i, at der er nogle samspilsudfordringer her mellem de forskellige arbejdsgiverområder. Det er dog altid nødvendigt med individuel vejledning, når det kommer til barsel – ikke mindst i sådanne tilfælde – så her skal man tage kontakt til den lokale lærerkreds.

Kl. 15.51

Hej Gordon og Morten. Jeg undrer mig over, hvordan I kan anbefale en overenskomst, hvor et krav om lokale arbejdstidsaftaler ikke er med. I fire kommuner - som jeg forstår det - har det ikke været muligt at indgå lokale arbejdstidsaftaler. De lærere, der arbejder i de kommuner, har I, som jeg forstår det, ikke rigtigt fået gjort noget for. - Holger S. Jørgensen

Gordon svarer: Hej Holger. Der findes ikke en forpligtelse i den centrale arbejdstidsaftale til at man skal indgå lokalaftale. Det har vi heller ikke stillet krav om denne gang. Det ville være svært at håndtere, da vi jo ikke vil acceptere en hvilken som helst lokal aftale. Men der er en forpligtelse til lokalt både på kommuneniveau og på skoleniveau at overholde de bestemmelser, der er i den centrale arbejdstidsaftale A20. I OK26 har vi skærpet bestemmelserne i A20 om skoleplanen, så skoleledelsen i skoleplanen er forpligtet til at beskrive opgaverne ”fælles forberedelse”, ”skole-hjem samarbejde” samt ”arbejdet med elevernes mulighed for at deltage ui undervisningen”. Ud over de opgaver – individuel forberedelse og klasselæreropgaven, som man i forvejen skal beskrive.

Kl. 15.47

De sværeste ting i mit arbejdsliv som lærer er inklusion og undervisningstid. Det var meget svært for mig at se mit og mange andre læreres ønske om lavere undervisningstid i LC's krav til KL. Er det sådan, at I anser det som en umulighed at komme igennem med et krav om lavere undervisningstid, og derfor ikke går direkte efter det? Hvis ja, så er I nødt til at melde det ud til os medlemmer, ellers tror vi, at I ikke kan/vil høre, hvad vi siger. - Sara Eltorm

Morten svarer: Kære Sara. Du taler på vegne af langt de fleste af vores kolleger, når du nævner de forhold som de sværeste. Det er veldokumentet i diverse undersøgelser. Ved denne overenskomstforhandling stillede vi ikke med et konkret krav ift. undervisningstiden, fordi vi ved, at KL er voldsomt imod den slags bestemmelser, hvorfor vi dermed også ville stille et såkaldt konfilktudløsende krav, som vi havde svært ved at se perspektiverne i. Hovedproblemet er folkeskolens eklatante underfinansiering, der betyder, at der er for få lærere til for mange opgave. Det løser vi ikke direkte i overenskomsten, men der ville sagtens kunne aftales bestemmelser, der bidrog til arbejdsmiljøet, hvis KL ellers var med på det. Det må vi så bare konstatere, at de (heller ikke denne gang) ville. Derfor kommer vi til at drøfte, hvordan vi får skabt forbedringer ad andre veje, fx via en trepart, jf. evt. National handlingsplan for flere uddannede lærere i folkeskolen | Politik og presse, Danmarks Lærerforening Intet er opgivet, men vi skal tilbage i strategirummet og vurdere vores handlemuligheder.

Kl. 15.44

Hvordan skal lærerne bevare selvrespekten, når vi gang på gang siger ja til helt urimelige arbejdsvilkår? – Vivi Borgen

Gordon svarer: Hej Vivi. Jeg mener ikke, at vi bare siger ja til urimelige arbejdsvilkår. Vi har meget tydeligt sagt til KL, til de politiske partier på Christiansborg og til hele omverdenen, at der SKAL gøres noget for at forbedre arbejdsmiljøet for lærerne. Ellers kan vi ikke ikke fastholde lærerne i folkeskolen, og vi kan ikke drive en folkeskole med kvalitet i fremtiden. En række politiske partier er kommet med skoleudspil, der indebærer investeringer i folkeskolen. Det arbejder vi hårdt på nu at gøre til en del af et regeringsgrundlag. En stor milliard-investering vil og skal betyde forbedringer af arbejdsmiljøet, fordi vi bliver flere til at løse opgaverne og lærerne står mindre alene med opgaverne.

Her er Gordon Ørskovs og Morten Refskovs svar på læsernes spørgsmål om OK26

Læs også

Her kan du læse DLF’s gennemgang af ok-forligene, før du stemmer

Her er Gordon Ørskovs og Morten Refskovs svar på læsernes spørgsmål om OK26