Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Jeg frygter, at min lønstigning i OK26 koster en kollega

Jeg kan ikke slippe tanken om, at jeg kan kigge rundt på mine kollegaer og frygte, hvem jeg ikke ser i personalerummet til august.

Heidi Macdams
Heidi Macdams Lærer, Møn Skole
4 kommentarer
15. april 2026, kl. 04:30
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
4 kommentarer

Knapt er det ene valg overstået, før vi skal i gang med det næste. Endnu en gang må vi til stemmeurnerne, denne gang for at tage stilling til vores overenskomst.

Umiddelbart tænkte jeg, at det ikke var et svært valg. Der er jo lækre ting i købmandskurven fra forhandlingerne: Barnets 0. og 3. sygedag, fritvalgsordning og ikke mindst en lønstigning over en årrække. Hvad er der at sige nej til?

Jeg kan ikke slippe tanken om, at jeg kan kigge rundt på mine kollegaer og frygte for, hvem jeg ikke ser i personalerummet til august

Heidi Macdams Lærer på Møn Skole

Men hov. Som det så ofte lyder, når noget koster: Hvor skal pengene komme fra? De kommer fra skolens eksisterende budget. Ikke en ekstra bunke, der sættes ind på skolens konto. Nej, det er fra de penge, der allerede er budgetteret til lønninger. Så vi skal altså have mere løn af den samme mængde penge? Ja. Og desværre betyder det for min skole, at der er færre penge i kassen til lærerlønninger næste år. Og det plejer at betyde, at der skal skæres i personalegruppen. Og det betyder en ringere undervisning.

Jeg har aldrig tænkt på det sådan før. Men det gør jeg nu. Og jeg kan ikke slippe tanken om, at jeg kan kigge rundt på mine kollegaer og frygte for, hvem jeg ikke ser i personalerummet til august.

Hvem er der ikke til august?

På min skole har vi i forvejen skullet spare i omegnen af tre millioner i dette skoleår. Det betyder, at vi laver skole for mindre og ikke genbesætter stillinger, når folk har sagt op. Vi har svært ved at sikre udfordrede elever den bedste støtte, fordi der ikke er råd til ekstra hænder. Nu skal vi så stramme skruen yderligere og skære endnu mere ind til benet (vel snart igennem det). Hvorfor? Fordi jeg skal have en fritvalgsordning, fordi jeg er for gammel til at have små børn og for ung til seniordage.

Urafstemning om OK26

Urafstemningen om overenskomstforliget for de kommunalt ansatte DLF-medlemmer finder sted i perioden fra den 10. april til den 22. april kl. 9 om morgenen. Læs meget mere på folkeskolen.dk/OK26

Og hvor skal jeg så rette mit skyts hen? Hvem skal sikre, at min lønstigning ikke går udover min mulighed for at lave god skole? Er det politikerne på Christiansborg, der skal sende flere penge til skolerne? Skal kommunerne? Skal lederne på skolerne bliver bedre til at forvalte økonomien?

Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg ikke vil pege på den af mine kollegaer, jeg vil undvære næste år.

4 kommentarer

Mere om OK26

  • Facade - Ingrid Jespersens Skole på Østerbro i København
    Seneste nyt

    Sådan stemte lærerne om den statslige overenskomst

  • Portræt af Morten Refskov
    DLF mener

    Den utilstrækkelige forhandlingsmodel

    Morten Refskov Formand for DLF's overenskomstudvalg
  • Danmarkskort med skilt: Høje-Taastrup - DLF Kreds 16: 48%
    OK26

    I tre lærerkredse stemte lærerne nej: "Det afspejler nok, at vi er lidt slidte på tilliden"

Se tema
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Jeg frygter, at min lønstigning i OK26 koster en kollega

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS