Der er ikke forbedringer i vores arbejdsmiljø i OK26 - derfor stemmer jeg nej

Frem til den 22. april kan du som medlem af Danmarks Lærerforening stemme om OK26.

Jeg stemmer nej. Lønstigninger gør det ikke alene, og jeg er så bekymret for arbejdsmiljøet på skolerne, at jeg anbefaler alle andre medlemmer at gøre det samme.

Mange lærere har forladt jobbet og endnu flere planlægger deres exit-strategi. Dem, der allerede har forladt lærerfaget, fortæller om en hverdag, hvor de har fået skuldrene ned og har fundet balance mellem arbejde og fritid. Sådan en hverdag skal lærerne på landets folkeskoler også have. Derfor er det vigtigt, at vores arbejdsgiver kommer os i møde ved disse overenskomstforhandlinger.

Vi var jo alle vidne til en valgkamp, hvor politikerne stod i kø for at give folkeskolen flere ressourcer og mere frisættelse. De milliarder, politikerne lovede, skal omsættes til flere lærere i folkeskolen, færre lektioner og mere tid til forberedelsen. Forbedringer, der vil sende et tydeligt signal om, at lærerne er hjertet i folkeskolen, hvilket vil styrke vores faglige autoritet og anseelse - vi er ikke bare voksne.

Frygten for konflikt afholder mange lærere fra at stemme nej, men her må man spørge sig selv - hvad er alternativet? Kan det næsten blive værre, end det er lige nu? Hvor mange flere skal stoppe i det job, der på papiret er vigtigt og meningsgivende?

Tiden er moden

I vil høre argumentet, at det ikke nytter noget at stemme nej. At tiden stadig ikke er moden. At vi må forberede os bedre frem mod næste overenskomst. Det er argumenter, jeg ikke længere vil anerkende.

Som optakt til OK26 vedtog kongressen desværre en strategi, som indebar, at vi ikke ville stille krav om en ny arbejdstidsaftale. I stedet skulle vi søge forbedringer inden for den eksisterende A20-aftale. Hovedstyrelsen mente ikke, at tiden var moden til at forhandle en ny arbejdstidsaftale, og kongressen som helhed var ikke kritisk nok i forhold til den strategi.

Derfor undrede det også, da hovedstyrelsesmedlem og formand for Overenskomstudvalget Morten Refskov for nylig havde et indlæg i vores Fagblad Folkeskolen Lærerne bør undervise færre timer - Folkeskolen, hvor han argumenterede for færre undervisningslektioner. Var der udsigt til en holdningsændring? Man vejrede morgenluft, og forventningen var under alle omstændigheder forbedringer i A20, der rent faktisk ville kunne mærkes. Mere gennemsigtighed og tydelighed i, hvilke opgaver vi skal løse og mindst lige så vigtigt - hvilke opgaver vi ikke skal løse. Gennemsigtighed, der ville resultere i færre lektioner. En forventning om, at vores arbejdsgiver ville slippe styringen og f.eks. anerkende behovet for tid på alle opgaver. Sådan gik det ikke.

Sporene fra 2013 ses stadig

Det var derfor nødvendigt og rigtigt, at vi tog vores forhandlinger i forligsinstitutionen med et ønske om, at vores arbejdsgiver KL vil imødekomme lærernes ønske om at finde løsninger på et alt for presset arbejdsmiljø. Man må desværre spørge sig selv, hvad vi fik ud af det? Det blev tydeligt, at der nu hviler et meget stort ansvar hos den enkelte tillidsrepræsentant, hvis forbedringerne skal indfris. Det bliver f.eks. TR, der sammen med lærerne skal stille krav om ekstra ressourcer, hvis der er flere børn med ekstra behov i en klasse. Det er en fortsættelse af det nulsumsspil, der har været den helt klare strategi siden reformen.

Det er også bekymrende, når man tager i betragtning, at skolelederne lider under en meget stram styring fra de kommunale forvaltninger. Overenskomstforhandlingerne er et klart signal fra KL om, at de vil beholde den styring. Man ser en klar parallel til forhandlingerne i 2013, som endte med lærerlockout. Personligt har jeg ikke den store tiltro til, at KL vil forvalte den styring til gavn for lærerne, undervisningen og eleverne.

Frygten er, at det betyder en fremtid, hvor milliardinvesteringer vil blive brugt til flere koncepter, flere konsulenter og ansættelse af flere voksne i folkeskolen i stedet for de arbejdsmiljøforbedringer, skolerne har behov for. Derfor håber jeg, at I stemmer nej. Det vil være et klart signal til Hovedstyrelsen om, at vi har deres ryg, når de stiller krav om et forbedret arbejdsmiljø. Måske er jeg naiv, men hvis ikke nu, hvornår så?