Her er guiden til dig, der synes, seksualundervisning er akavet

Alle husker formentligt deres første gang. Akavethed, nysgerrighed og generelt bare en følelse af, om det nu også var den rette tid og sted at gå i gang.

Skal man spørge om noget eller bare følge med?

Og hvordan forholder man sig til de 20 andre, der sidder i rummet sammen med en? Ja, den første gang med seksualundervisning i folkeskolen er i sandhed en særlig oplevelse.

Heldigvis er der sket meget, siden jeg selv gik i folkeskole. Jeg har en oplevelse af, at Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF), som det så mundret hedder, bliver taget både seriøst og prioriteret i årsplanerne, og foreningen Sex og Samfund kan helt sikkert tage deres del af æren for, at Uge 6 er blevet så udbredt, som den er. 

Heldigvis er eleverne også blevet gode til at finde information selv. Undervisningen er blevet mere nærværende og struktureret, ligesom brugen af DR’s Body Bio efterhånden er fuldstændig aflivet, og hvis man stadig bruger de programmer, skal man altså overveje om man ikke skal skifte biologiundervisningen ud med historie i stedet.

Den skræmmende planlægning

Jeg kan dog mærke, at jo ældre jeg bliver, jo mere skræmmende bliver det at planlægge seksualundervisningen. For der er rigtig mange grænser, man risikerer at overskride.

Derfor vil jeg forsøge at komme med nogle gode råd til, hvordan man kommer helskindet igennem næste runde af SSF i udskolingen.

Og hvordan var min egen første gang så? 

Jo, vi sad 12 drenge fra 8. klasse i fysiklokalet med vores midaldrende, mandlige biologilærer og fik instruktioner i, hvordan man sætter et kondom på. 

Det blev visualiseret ved hjælp af et kosteskaft og et kondom med Sussi og Leos autograf på siden. Selv de mest veludrustede personligheder ville nok have svært ved at få plads til alle bogstaverne.