Som nyuddannet lærer er der rigeligt at se til. Hvordan virker kopimaskinen, hvor er kaffemaskinen og hvad er egentlig ens pligter som gårdvagt?
Typisk er man forholdsvis tryg i sine undervisningsfag. Man har lært det faglige stof og har arbejdet med fagdidaktikken. Så kommer årets skoleskema og øjet drages mod det lille felt, hvor der står KR. Kristendomskundskab! Et fag man husker fra sin egen skoletid, men som man ikke har den fjerneste anelse om, hvordan man skal gribe an.
Der er behov for gode råd, hvis man ikke er uddannet i faget, og det er de færreste. Så her er mine bedste råd til nye lærere:
Vær undersøgende på, hvem der ellers underviser i faget på skolen. Spørg om de har en årsplan eller nogle forløb, du kan se.
Spørg om der findes en lokal læseplan, eller om der er en fagudvalgsformand, du kan gå til.
Find bibliotekaren og spørg hvilke materialer, skolen råder over. Kig i det og prøv at se, om der er noget, du umiddelbart føler dig tiltalt af. Det er lettest at arbejde med noget stof, der ikke falder en selv alt for svært. Du kan også gribe fat i fællesmål eller i faghæftet .
Start bagfra. Hvad skal eleverne kunne efter 3., 6. og 9,? Noter derefter hvilke emner du skal igennem for at nå dertil. Har du 8. eller 9. skal du også læse prøvevejledningen igennem. Her er der særlige krav til, at undervisningen er organiseret i emner og problemstillinger, og der er krav til kildetyper.
I udskolingen er der krav om fire forløb til opgivelserne, og her skal du sigte efter fire overemner eventuelt med nogle få underemner.
Vores fag har tre spor. Det ene er med konkrete kundskaber. ’Hvem, hvad og hvornår-sporet’, ’Hvorfor-sporet’ og endelig ’Stillingtagen-sporet’.
Det første handler om konkret viden. Hvornår opstod religionerne, hvilke leveregler finder vi i Islam, og hvem forretter en gudstjeneste.
Det andet handler om, hvorfor nogle mennesker er troende og andre ikke. Hvorfor lader man for eksempel sine børn døbe?
Det tredje er der, hvor eleverne måske kommer til at tage stilling. Det er i hvert fald der, hvor vi diskuterer etiske dilemmaer. Skal vi begrænse den frie abort? Er alle mennesker født organdonorer? Hvordan er man et ordentligt menneske? Husk du er facilitator for diskussionen og ikke deltager – ellers kan du risikere, at en elev føler sig forkert, fordi hun har en anden holdning end læreren.
I løbet af året skal du gerne nå omkring de tre spor et par gange. Det giver en alsidighed i undervisningen, og dine elever kommer til at være aktive på flere forskellige måder
Det er benhårdt at starte som ny lærer på alle mulige måder. Får du et fag, du ikke har haft på læreruddannelsen, bliver presset lidt ekstra stort.
Husk at tage en dag af gangen. Du skal vide, at du på ingen måde kan gøre det perfekt. Det kan dine erfarne kolleger i øvrigt heller ikke. Gør det så godt, som det er muligt den dag, den time.
Til sidst vil jeg bare sige, at du skal bruge dine kolleger. Spørge om fag, måder at takle situationer og husk at læsse af, hvis det har været en hård dag.
Fire gode råd – hvis man ikke er uddannet i kristendomskundskab
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.