Tak til de kolleger, der lærte mig at være lærer

Mit første lærerjob var ikke den helt store succes. Måske var lærerkollegiet en smule indspist. Måske var jeg udfordret af at undervise på det forkerte trin. Måske var presset over at skulle undervise i en masse fag, jeg ikke havde haft på seminariet, for stort? Måske var manglen på en mentor udslagsgivende?

Jeg var der ikke så længe, og efter endt barselsorlov tog jeg et nyt job.

Den nye skole var større. Jeg kom i udskolingen og fik de fag, jeg var uddannet til. Eleverne var en homogen gruppe. Jeg havde også en mentor, men det glemte man og han at fortælle mig, så det opdagede jeg først op til sommerferien.

Alt dette havde selvfølgelig en betydning, men det, der gjorde hele forskellen, var de to kolleger, der var klasselærere i de to andre syvende klasser. Det var to erfarne kvinder, der i den grad lukkede mig ind. De lavede fælles planlægning og forberedelse - Det var ingen selvfølge i 2002. De delte deres erfaringer og lod mig bidrage til det nye. De hjalp mig med at finde ud af, hvordan man laver en årsplan, holder forældremøder, skriver et forældrebrev og meget andet.

Jeg lærte utrolig meget om, hvordan man er lærer i praksis.

Nu er det mig

Lene havde eget kontor - det var heller ikke noget, vi brugte i 2002 - og jeg spiste fast frokost med hende en gang om ugen. Det var altafgørende for min trivsel. Her kunne jeg spørge om alt, læsse frustrationer af og få gode råd. 

Årene er gået, og nu er det lige pludselig mig, der er gammel i gårde. Jeg prøver på bedste vis at gøre det samme for mine unge kolleger, som Ingelise og Lene gjorde for mig. Det bliver mest til deling af forløb og samtaler om, hvordan man kan undervise i kristendomskundskab.

Hvad skal man huske i praksis, og hvordan sikrer man, man husker det hele til prøven? Hvad gør man for at gøre faget interessant for elever, der har dømt det ude på forhånd?

Nogle gange er jeg heldig og får en ung kollega med som støtte på nogle elever i religionstimerne. Det giver anledning til fælles forberedelse og efterbehandling af det faglige indhold - og det giver mulighed for den unge kollega til at stille kritiske spørgsmål til, hvorfor jeg gør dette eller hint. Og det lærer vi begge noget af. 

Efter sommerferien skal vi igen sige goddag til nye kolleger. Her vil jeg bestræbe mig på at hjælpe dem bedst muligt i gang. For vi har brug for, at de bliver.

Hvad eller hvem gjorde en forskel for dig som ny lærer? Hvordan hjælper du de nye i gang? Fortæl gerne i kommentarfeltet til fælles inspiration.