Vi havde i nogle uger arbejdet med Halloween og allehelgen i billedkunst. Som afslutning på forløbet fik vi besøg udefra. Ikke bare af en gæstelærer, men en vaskeægte, levende kunstner, der lever af sin kreativitet. Det var kunstneren Simon Væth fra Folkekirkens Skoletjeneste Knips.
Det gjorde indtryk på eleverne. Simon viste eksempler på sine illustrationer, blandt andet fra Karen Volfs småkageemballage og forskellige børnebøger, han har illustreret. Pludselig blev kunstnerens arbejde meget konkret. Her stod et menneske, som faktisk lever af at tegne og skabe.
For mig som billedkunstlærer var det mindst lige så spændende. Der er noget særligt ved at få lov til at lære sammen med sine elever og selv blive introduceret til nye teknikker og arbejdsformer.
Fra fælles brainstorm til sorte papirklips
Efter en kort, fælles brainstorm over uhyggelige motiver som edderkopper, spøgelser og gravsten blev eleverne introduceret til en ny teknik.
Materialelisten var forbavsende kort: En hobbykniv, en blyant, sort papir og en god portion fantasi.
Eleverne skulle skære deres motiver ud i papiret, men med en vigtig detalje for øje: Motiverne skulle blive siddende sammen med rammen. Det krævede omtanke og præcision, for et forkert snit kunne løsne en hel figur.
Og så var der ellers arbejdsro. Eleverne gik i gang med stor koncentration. De skar, undersøgte, justerede og gjorde sig umage. Indimellem gik det selvfølgelig galt, men heldigvis var tapeambulancen klar til at rykke ud. Med et lille stykke tape kunne arbejdet fortsætte.
Nogle elever kastede sig ud i komplicerede kompositioner med mange detaljer, mens andre valgte enkle motiver. De elever, der blev færdige før tid, gik i gang med endnu et design.
Resultatet blev de fineste, sorte, uhyggelige papirklip, som blev samlet til fælles uroer. Nu pynter de i vinduerne på det lokale bibliotek.
Når alle kan være med
Noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, var de mange deltagelsesmuligheder. Alle elever kunne være med, men de behøvede ikke at lave det samme eller arbejde på samme niveau.
Opgaven havde altså en lav indgangstærskel, men masser af muligheder for at udfordre sig selv.
Det er en kvalitet, jeg sætter stor pris på i billedkunstundervisningen. Eleverne arbejdede med samme materiale og teknik, men skabte vidt forskellige resultater ud fra deres egne forudsætninger og ambitioner.
Direkte i idébanken
Jeg blev overrasket over, hvor simpel opgaven og materialerne var i forhold til både det færdige produkt og den læring, der opstod undervejs.
Vi arbejder normalt ikke med billedkunstforløb, der kun strækker sig over to lektioner, men dette forløb har fået en fast plads i min idébank.
Det minder mig om, at god billedkunstundervisning ikke nødvendigvis kræver store materialebudgetter eller komplicerede arbejdsprocesser.
Nogle gange skal der blot en kunstner, et stykke sort papir, en hobbykniv og plads til fantasien til.
Billedkunstlærer: Det simple forløb har fået en fast plads i min idébank – med god grund
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.