Forsker til politikerne: ”Lad nu være med at konkludere, at vi skal forbyde skærme og AI, fordi eleverne læser dårligt”

Hvis man vil, kan man finde argumenter i den nye Pisa-rapport for at forbyde AI i skolen. Danske elevers læsekompetencer er faldet drastisk og de svageste læsere bruger chatbots i stor stil. Men et forbud er den helt forkerte vej at gå, lyder det fra lektor på DPU Kristine Kabel.

”Pisa er gennem tiden blevet brugt som en brændende platform for en lang række dagsordner som skærmforbud, udvikling og afvikling af Fælles mål. Vi ved ikke præcis, hvad årsagen er til de fald, vi ser, fordi det er komplekst. Så det værste, politikerne kan gøre lige nu, er at reagere med et simpelt forbud i stil med den strakspakke, de kom med til gymnasiet lige før skolestart,” siger hun.

Kristine Kabel forsker i skrivning og læsning og er i gang med et stort forskningsprojekt om netop brugen af AI i danskfaget i skolen.

Hun mener, at man skal hjælpe lærerne til at undervise i AI i skolen.

”Man lader nogle elever i stikken, hvis man ikke underviser i AI. Ikke kun i teknologiforståelse, men også i dansk læsning og skrivning. Der er brug for samtaler om AI-genereret tekst i klassen om, hvordan man udvikler sin egen stemme, og hvordan det giver mening og ikke giver mening at bruge det.”

Chatbotten som skrivemakker

Kristine Kabel og de øvrige forskere i projektet har allerede været ude i en række danske folkeskoleklasser og observeret forløb, hvor lærere og elever i 7. og 8. klasse arbejder aktivt med brug af forskellige chatbots som for eksempel SkoleGPT i skriveforløb.

”Når man skriver sammen med AI, så bliver skrivning og læsning endnu mere forbundet end normalt. Man skriver et prompt og får et output fra AI, som man læser. Vi ser på, hvad det gør ved elevernes læsning og skrivning, når de gør det på en bevidst og undersøgende måde,” forklarer hun.

En lærer har for eksempel normalt givet hver elev en skrivemakker i klassen, som de kunne diskutere teksten og skrive sammen med. Her får de så mulighed for at bruge chatbotten som en ekstra skrivemakker og derefter forholde sig til og vælge, hvordan de arbejder bedst.

”Det er klart, at man skal gå på to ben, så lærerne stadig lærer alle elever at læse og skrive uden brug af AI. Men AI er en del af vores samfund nu, og det er oplagt at danskfaget, som i forvejen arbejder med læsning og skrivning, også har forløb, hvor man lærer eleverne at forholde sig til, hvordan de bruger AI klogt på det her felt.”

Forskningsprojektet er fire-årigt. Men fordi det foregår i samarbejde med lærere, forskere og CFU-konsulenter, så den viden, de får i projektet, kan komme i spil på skolerne med det samme.

”Lærerne har ikke tid til at vente fire år på at få viden om det her område,” siger Kristine Kabel.

Mere fristende for svage læsere

Der er et stort behov for viden om, hvordan AI bruges i skolerne i dag, og derfor er Kristine Kabel glad for de spørgsmål, Pisa-undersøgelsen har stillet eleverne om deres brug.

”Vi skal selvfølgelig være opmærksom på, at svarene er elevernes egne vurderinger af, hvordan og hvor meget de bruger AI. Og svarkategorierne er ret grove. Når de svarer, at de bruger AI til at opsummere en tekst, de skal læse, kan det jo både betyde, at de ukritisk tager AI-svaret til sig, eller at de bruger AI til at afsøge, hvilken tekst de skal læse og derefter læser den.”

Når det er sagt, er de nye tal stadig vigtig viden på et ikke særligt belyst område. Samtidig matcher svarene med en stor engelsk undersøgelse af 65.000 unge mellem 13 og 18 års læsning og skrivning, som bliver gennemført årligt for National Literacy Trust.

”Her kan man se, at jo yngre eleverne er, jo oftere vil de bruge AI-genereret tekst direkte i deres opgaver, mens de ældre i højere grad prompter, tilføjer og tjekker informationer,” fortæller Kristine Kabel.

Hun tror derfor heller ikke, at sammenhængen i Pisa mellem svage læsere og kraftig brug af AI handler om, at eleverne bliver dårligere til at læse af at bruge AI.

”Jo mere fagligt udfordret man er, jo mere fristende er det jo at bruge chatbottens svar direkte. Problemet er, at det bliver en henholdsvis positiv og en negativ spiral for de stærke og de svage læsere.”

I rapporten ses også en tydelig sammenhæng mellem læsekompetencer og socioøkonomisk baggrund.

”Netop derfor er det så vigtigt, at vi nu reagerer med at se på didaktik og hjælper lærerne til også at kunne undervise i god brug af AI i stedet for at lade det være elevernes eget problem, så de ender med snyd og udskamning.”