”Hvis det her ikke virker som en trotyleksplosion i læsedebatten, der får politikerne til at fatte, hvad jeg har sagt siden Pirls 2021, så ved jeg ikke, hvad der skal til,” siger læseforsker Simon Skov Fougt om, at danske elevers læsescore faldet med 29 point i den netop offentliggjorte Pisa-undersøgelse.
Simon Skov Fougt havde forventet et fald, for det har han set blandt 4.-klasserne i Pirls-undersøgelsen. Men faldet er alligevel voldsommere, end selv han havde forventet.
Det er større end i de andre nordiske lande, og Danmark ligger nu for første gang akkurat under OECD-gennemsnittet.
”Det er fint nok, at politikerne har givet en boggave, men det er ikke i nærheden af, hvad der skal til. Der er brug for skolebibliotekarer, efteruddannelse, regulering af sociale medier, opdragelse af forældre, læsepædagoger i klubber og dagtilbud. Politikerne er nødt til at fatte, at der er brug for en massiv national indsats her.”
Danmark har en særlig historie
Hvordan kunne Simon Skov Fougt forudsige faldet?
Jo, han har lagt resultaterne fra Pirls- og Pisa-undersøgelserne op ved siden af hinanden, og selv om man ikke kan sammenligne elevernes resultater direkte, så kan man se, at de to kurver følger samme bane med den tidsmæssige forskydning, der er mellem eleverne fra 4. til 9. klasse.
”De tidligere fald i både Pisa og Pirls har været signifikante. Det her er ikke bare et fald, det er et brag.”
Men hvad er så årsagen?
Automatsvaret er sociale medier og AI, og det mener Simon Skov Fougt også bærer en del af skylden. Pisa-undersøgelsen viser da også en sammenhæng mellem voldsom skærmbrug og ukritisk AI-brug og dårlige læseresultater.
”Men det er idiotisk at tro, at skærme og AI bærer hele skylden for læsekrisen. Undersøgelsen viser, at der er stigning i ulovligt fravær. Og når næsten 22 procent af eleverne erklærer sig enige eller meget enige i, at skolen er spild af tid, så er der jo noget mere fundamentalt galt.”
Skærme, AI og dalende læselyst findes i alle lande, så man er nødt til at se på andre faktorer, hvis man vil forklare det voldsomme danske fald.
”Lærerne blev udsat for et overgreb i 2013. Læreruddannelsen blev forringet i 2014, skolebibliotekerne blev nedlagt og læsespecialisterne blev til læringsgeneralister. Forberedelsesfaktoren blev horribel. Og fra 2016 begyndte læseresultaterne at falde. Jeg siger ikke, at der er en kausal sammenhæng, men det er da bemærkelsesværdigt.”
Han undrer sig såre over, at politikerne ikke har reageret tidligere på de dalende resultater.
”Min primære kritik er til politikerne. Selvfølgelig ligger der også et ansvar hos lærerne i at forvalte den forberedelsestid, de så har. Særligt faglærerne kan blive bedre til at arbejde med faglig læsning. Men undervisning er faktisk en lille del af den her krise, hvis du spørger mig.”
Brug for en bred læseindsats
Så hvad bør politikerne så gøre nu, hvis de vil løse udfordringerne?
Simon Skov Fougt har en lang liste af bud på ting, de kan ændre. For der er ifølge læseforskeren både brug for investeringer i efteruddannelse, bøger, skolebibliotekarer, læsepædagoger, hen over ændringer i lovgivning fx med en fjernelse af læseprøven, ordblindetesten og at forbyde sociale medier til børn, og til påvirkning af forældrene, som også bærer deres del af ansvaret for børnenes læselyst.
”Jeg mener, at man skal nedsætte en arbejdsgruppe under ministeriet, som får som opdrag at udtænke principper for en bred læseindsats på samme måde, som man gjorde efter det første læsechok i 1994.”
Simon Skov Fougt refererer til den internationale IEA-undersøgelse, der i begyndelsen af 1990'erne viste, at danske elever læste væsentligt dårligere end svenske og finske elever. Dengang reagerede Undervisningsministeriet prompte med at igangsætte en særundersøgelse af årsagerne bag, hvilket blev til rapporten 'Den grimme ælling og svanerne', og en række initiativer iværksattes, allerede inden resultaterne blev offentliggjort i 1994.
På samme måde understreger Simon Skov Fougt, at der nu bør sættes gang i en række initiativer, og der skal følge penge med, så kommunerne har mulighed for at sætte ind i samarbejde med skoler, forældre og socialforvaltning. Han mener med fordel, at man kan skele til Norge, som har iværksat en national læsestrategi. Og også gerne til Rudersdal Kommune, som har investeret i en stor læseindsats på tværs af skole, biblioteker og forvaltning.
”Et fald på næsten 30 point, det er fandenfløjtemig alvorligt. Nu skal de altså vågne og sætte seriøst ind.”
Læseforsker: Hvis politikerne ikke fatter det efter det her, så ved jeg ikke, hvad der skal til
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.