“Eleverne sidder ikke tilbagelænet og tænker: Fedt, det kan jeg snyde med. De har et ønske om at lære”

De fleste af 15-årige Leas lærere siger nej til chatbotter i stedet for at snakke med eleverne om, hvordan de skal bruge dem.

”Jeg tror ikke, det bliver mindre af, at de bare siger, at det må I ikke. Jeg tror, at det bliver brugt fornuftigt, hvis de forklarer, hvordan vi skal bruge det.”

Sådan fortæller Lea i Børns Vilkårs nye undersøgelse af, hvordan elever i 6. og 9. klasse bruger kunstig intelligens. Den udkommer i samme uge som Pisa-undersøgelsen, hvor elever også har svaret på spørgsmål i kunstig intelligens.

Dermed får skoleverdenen noget, den længe har hungret efter: Viden om, hvordan eleverne bruge AI.

Lad os dykke ned i resultaterne. Vi starter med undersøgelsen fra Børns Vilkår.

Knap halvdelen af eleverne i både 6. og 9. klasse svarer, at de ikke har lært, hvordan de skal bruge en chatbot.

Til gengæld vil de rigtig gerne lære, hvordan de kan bruge den i skolen, og det sætter eleven Naja ord på:

”Jeg ville virkelig ønske, at de lærte os, at man kan bruge det på en sund måde.”

Ifølge Lone Smidt, som er uddannelseskonsulent hos Børns Vilkår og tidligere lærer, er det et vigtigt budskab.

“Eleverne sidder ikke bare tilbagelænet og tænker: Fedt, det kan jeg snyde med. De har et ønske om at lære, hvordan de bruger det meningsfuldt.”

Forskellige lærere har forskellige regler

Når man ikke har lært at bruge en chatbot, kan man også nemt komme i tvivl, om den giver et rigtigt svar. Det har 83 pct. af eleverne ofte eller engang imellem været.

Når eleverne er i tvivl, søger 83 pct. svar på Google eller andre steder på nettet.

38 pct. spørger en voksen til råds, mens 27 pct. spørger en ven eller klassekammerat.

18 pct. leder efter et svar på sociale medier.

Rigtig mange elever kender ikke til regler eller oplever, at deres lærere har forskellige regler for brugen af chatbotter.

Rasmus, en 9.-klasses-elev, beskriver det som ”lidt irriterende”, at de kan gå fra deres dansklærer, der er meget imod chatbotter, til deres biologilærer, som bruger kunstig intelligens.

”Jeg synes, det er lidt forvirrende i forhold til, må vi, må vi ikke? Selvfølgelig kan man jo altid spørge, og det er også det, jeg primært gør, hvis jeg er i tvivl om det, men stadig bare den der undren, man får over, hvorfor siger han ja, og hun siger nej.”

Elevernes usikkerhed omkring, hvordan de må bruge chatbotter, bliver kun forstærket, når de skal navigere blandt forskellige læreres forskellige regler.

Mange elever bruger desuden chatbotter som en hjælp, når lærere eller forældre ikke kan hjælpe dem.

Selvom mange elever svarer klart ja til, at de har snydt med AI, er 32 pct. af eleverne ofte eller nogle gange i tvivl om, hvornår det er snyd at bruge AI i skolen.

Lærere er også i tvivl

Men det er ikke kun eleverne, der kan komme i tvivl, forklarer Lone Smidt fra Børns Vilkår.

Fordi AI er så udbredt, medfører det en risiko for, at lærerne hele tiden er på vagt i forhold til snyd, og at de kommer til at fejlvurdere, om en elev har snydt.

“Der er elever, der føler sig mistænkeliggjort, og den mistænkeliggørelse udfordrer både lærerens autoritet og elevernes tillid til den enkelte lærer. Det kan sidde dybt i en elev, når man har knoklet og får at vide: Hov, har du brugt AI til den her opgave?”

Men det kan være svært at modstå fristelsen, forklarer Lone Smidt. Teenagere har meget at se til, vi ved, mange af dem føler sig tidspressede, og de får hele tiden at vide, at det er deres karakterer, som skal få dem videre i uddannelsessystemet.

Flere elever fortæller da også, at de får markant bedre karakterer, når de bruger AI.

Det sætter Kasper fra 9. klasse ord på her:  

”Det er svært, du magter ikke, du har andre ting at tage dig til, som du synes er vigtigt, og så har du måske lige prøvet det en gang med en af dine venner, fordi du ikke lige kunne nå det, og så er det bare blevet til en vanesag, fordi det var... ’hov der fik jeg en god karakter’.”

Men der er også elever, som undgår at bruge chatbot-hjælp, fordi de er klar over, det kan få konsekvenser for deres læring.

Her betyder klassenormen meget. Elever, der bruger AI, tror også, at deres klassekammerater gør det. Mens eleverne, der holder sig fra AI, heller ikke tror, de andre gør det.

Og så er vi nået til den nye Pisa-undersøgelse, hvor danske elever også har svaret på spørgsmål om kunstig intelligens.

Udover at bruge AI som en hjælp i ens læringsproces har Pisa også spurgt eleverne om, i hvor høj grad de får hjælp af en chatbot til at afsøge et nyt emne.

Knap halvdelen af de adspurgte elever gør det ugentligt eller månedligt, og en fjerdedel gør det næsten aldrig.

Men selvom en del elever altså bruger AI, bruger de sjældent tid i klassen på at bedømme kvaliteten af de svar, chatbotten genererer til dem. Seks ud af ti svarer, at det gør de enten aldrig eller nogle gange.

Derudover viser Pisa-undersøgelsen også, at hver tiende elev næsten dagligt har brugt en chatbot til at opsummere en tekst, de skulle læse.

Hver fjerde gør det ugentligt eller månedligt, mens en tredjedel aldrig har gjort det.

Elever, der bruger AI hver dag til enten at skrive udkast til skriftlige afleveringer eller opsummere en tekst, de skulle have læst, klarer sig markant dårligere i læsning, viser Pisa-undersøgelsen.

Og så er der forskel på piger og drenge. Det er drengene, der hyppigst bruger AI til de funktioner, Pisa har spurgt ind til.