15-årige har aldrig været dårligere til læsning, regning og naturfag - og så pjækker de mere end før, og en meget stor del af især drengene oplever, at skolen er spild af tid.
”Et kæmpe wakeupcall” og en læsekrise, der er så alvorlig, at ”det kommer til at sætte sig i samfundet”.
Resultaterne fik to af de forskere, der har gravet sig mest ned i de nedslående resultater, til at finde de helt store gloser frem.
Men hvordan får vi vendt skuden, når den faldende tendens langt fra kun ses inden for Danmarks grænser?
Det har vi spurgt de to forskere Stig Toke Gissel og Christian Christrup Kjeldsen om. De er forfatterne til den danske Pisa-rapport om læsning.
”Vi har en tendens til at tro, at vi kan løse alle udfordringer inden for skolen, men det her er meget større end skolen. Derfor tror jeg, at der brug for at få nedsat et tværfagligt arbejde mellem skolens aktører, skoleforskere og forskere, der har en forståelse for børne- og ungdomsliv, og hvad der sker i både hjemmet og samfundet,” siger Christian Christrup Kjeldsen.
Han udgav for nylig resultater fra et kæmpe studie baseret på data fra 39 skolesystemer rundt om i verden, der viser, at træthed blandt eleverne er et voksende problem, og at det allerede kan spores helt ned til 10-årsalderen.
”Det handler om sociale medier, notifikationer og alt muligt andet, skolen har ret svært ved selv at løse.”
Vil have de kritiske stemmer med
Udover at have nærstuderet de nyeste læseresultater også er Christian Christrup Kjeldsen også forskningsleder på danske udgave af den store internationale matematikmåling for elever i 4. klasse, Timss.
Derfor er han også en af dem, der længe har kunnet se, at det kun går den gale vej, hvilket han har forsøgt at gøre offentligheden opmærksom på. Og han understreger, at det heller ikke er ligegyldigt, hvilke stemmer der får lov til at sidde med i udvalg, der skal pege på løsninger.
”Vi skal have nogle af de stemmer med, som også er kritiske overfor, hvad der indtil nu er blevet gjort og generelt har armslængde til den praksis, der er i ministeriet og styrelser. Erfaringen viser, at man både politisk og i nogle forskningskredse har slået udviklingen hen som små udsving, selvom pilen kun har peget i én retning. Så der er brug for nogen, der kan sige det her tydeligt,” siger han.
Udenlandsk forsker blev forfærdet
Christian Christrup Kjeldsen er også i gang med et andet stort studie, hvor han har fået mulighed for at filme en masse almindelig undervisning. Projektet er et samarbejde med en belgisk forsker, der på samme vis har fået mulighed for at filme undervisning i belgiske klasser.
”Da min belgiske kollega så videoerne fra de danske klasser, sagde han: ’This is a horror movie’. Da vi omvendt så de belgiske timer, kunne jeg se, at der er en helt anden klasserumsdisciplin,” fortæller han.
Hvis jeg har ret i min formodning, sker der meget teaching to the test, og så er det ikke så underligt, at de ikke klarer sig særlig godt i Pisa
Stig Toke Gissel Forsker
Det siger Christian Christrup Kjeldsen, at der er behov for at tale endnu mere om ro og orden i skolen og de danske læreres autoritet.
”Der er virkelig plads til, at man sætter ind og skaber noget autoritet omkring læreren.”
Han ser også et potentiale i at lave et endnu større observationsstudie for at blive klogere på, hvordan skolens hverdag konkret ser ud.
”Det skal vise, hvad det er for et skolerum, vi har skabt både fagligt og socialt, og hvem det er, der ikke kan holde det ud. Og hvorfor eleverne ikke længere føler samme tilhørsforhold til skolen, så de pjækker og føler, at skolen er spild af tid”, siger han.
Et omfattende observationsstudie vil også give nogle helt andre øjne på, hvad der sker i skolen, end vi er vant til.
”For de fleste undersøgelser bygger på selvrapporteret data. Men sådan noget som, om det er for meget at stå i, og om man bliver afbrudt for meget, afhænger af, hvad vi er vant til? Derfor vil det være værdifuldt med nogle andre øjne på det.”
Test kan have forvrænget undervisningen
Spørger man læseforsker Stig Toke Gissel, har han en klar forventning om, at læseudfordringerne blandt andet hænger sammen med, at lærerne op igennem elevernes skolegang forsøger at forberede deres elever på afgangsprøven i læsning.
For ifølge ham har den et forfejlet fokus på læsehastighed.
”Hvis jeg har ret i min formodning, sker der meget teaching to the test, og så er det ikke så underligt, at eleverne ikke klarer sig særlig godt i Pisa, hvor de bliver testet i, hvad de kan med deres læsning,” siger Stig Toke Gissel.
Han melder sig derfor i koret af dem, der ønsker en ny afgangsprøve i læsning.
Hvis Stig Toke Gissel selv kunne vælge, vil han gerne undersøge sammenhængen mellem læseundervisning og fagligt udbytte.
”Mit drømmescenarie er at undersøge, hvad det er for en læseundervisning, eleverne har fået gennem deres skoletid, hvor vi kommer tæt på, hvad det giver af læsere.”
Selvom flere af de faglige fald også er en global udfordring, er de begge enige om, at en del af de danske udfordringer også hænger sammen med, at folkeskolen ikke har været økonomisk nok prioriteret fra Christiansborg.
”Vi har muligvis en skole, hvor vi bruger mange penge, men hvis vi skulle bruge lige så mange penge, som vi brugte tilbage i tiden, så har vi stadigvæk en manko. Måske så får vi i virkeligheden blot det, vi har betalt for,” siger Christian Christrup Kjeldsen.
Forsker har filmet dansk skoletime: 'This is a horror movie' udbrød belgisk kollega
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.