Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Pisa

Oplever du også, at elever kalder skolen spild af tid? ”Forældre og unge føler sig mindre forpligtet af skolen”

Skab en klasserumskultur, hvor det giver bonus at møde op og lave sine ting. Så simpelt og alligevel svært, lyder rådet fra en udskolingsleder i Gentofte til, hvordan man kommer pjæk og skoletræthed til livs.

Udskolingsleder på Tranegårdskolen i Hellerup, Jens Guldbrand Karstoft

Tidligere var skolen noget, man skulle passe. I dag handler det mere om, hvorvidt skolen giver mening for dem selv. Det mærker vi,” siger udskolingsleder Jens Guldbrand Karstoft

Foto: Katrine Rosenbæk
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
2 kommentarer
9. september 2026, kl. 04:20
2 kommentarer

Næsten tre ud af ti 15-årige svarer i den nye Pisa-undersøgelse, at de har pjækket en hel dag inden for de seneste to uger.  Til sammenligning har kun halvt så mange norske og finske elever pjækket. Og danske elevers pjækkeri er steget markant i forhold til tidligere Pisa-målinger.

Udskolingsleder på Tranegårdskolen i Hellerup Jens Guldbrand Karstoft kan godt genkende tendensen.

”Det er generelt sådan, at vi oplever, at forældre og unge føler sig mindre forpligtet af skolen i dag. Tidligere var skolen noget, man skulle passe. I dag handler det mere om, hvorvidt skolen giver mening for dem selv. Det mærker vi,” siger han.

Læs også

Featured image for Særhensyn og elever, der kom dryssende:  Sådan ændrede lærerne kulturen
Autoritet

Særhensyn og elever, der kom dryssende: Sådan ændrede lærerne kulturen

Han fortæller, at der er forskel på drenge og piger.

”Der er en idé blandt nogle unge drenge, at det som skolen lærer dem, ikke er det, de skal bruge. De føler, der er andre ting, der skal til for at blive en succes i livet. Det ser vi mest hos drenge, der har svært ved at gå i skole. Forklaringsmodellen ligger lige til højrebenet for dem.”

Pjæk er tegn på en samfundsudfordring

Når lærerne oplever, at en elev pjækker, holder skolen møder med forældrene og den enkelte elev. Men Jens Guldbrand Karstoft mener, at det faktisk i langt højere grad er tegn på en samfundsudfordring.

”Det er en bredere kulturel ting, hvor vi lever i en meget individualiseret tid. Det betyder også, at forældre holder ferier uden for skolernes ferie, fordi det passer ind i, at storesøster er i Paris eller, at der er en billig ferie. Hele tilgangen til skole er, at den skal passe ind i familiens planlægning. Det smitter af på elevernes oplevelse af skolens vigtighed.”

Han mener, at man på den store klinge må arbejde med normer i forhold til at passe skolen.

”Vi må have vigtiggjort skolen samfundet. Synliggjort at fællesskabet kræver, at man skal prioritere skolen højere end meget andet i ens liv,” siger han og tilføjer: ”Jeg ser det også som et udtryk for, at i Danmark er skole mere optaget af, at eleverne skal trives godt og mindre af, at de skal lære noget. Det skulle gerne være en mønt med to sider, hvor det er begge ting, man går op i.”

Pisa-undersøgelsen viser, at 22 procent af de 15-årige mener, at skolen er spild af tid. Blandt drengene er det hele 28 procent, der svarer, at skolen af spild af tid, mens det kun gælder for 16 procent af pigerne.

God klasserumskultur motiverer de fleste

Jens Guldbrand Karstoft mener, at samarbejdet mellem skole og forældre er meget vigtigt, og at skolen faktisk kan påvirke forældrenes ageren.

”Vi kan kan komme i dialog med dem. Vi mødes to gange om året til forældremøder, og vi har samme mål. At deres børn lykkes som elever i vores skole.”

Står det til ham, så er kulturen på skolen og i klasserummet det vigtigste parameter for, om 15-årige elever oplever skolen som meningsfuld.

”Erfaringen fra vores skole er, at det skal være en fælles indsats for at vende sig mod de parametre, der er i fællesskabet. Hvis der er en god kultur i en klasse, og man møder op og laver sine ting, så vil elever, der kommer fra andre skoler og har det svært, meget hurtigt falde ind og gøre som de andre,” siger han. ”Så i stedet for at undersøge de enkelte elever, så er det kulturen i klasserummet, vi skal arbejde med. For elever, der har det svært, vil tilpasse sig kulturen.”

Læs også

Featured image for Forsker har filmet dansk skoletime: 'This is a horror movie' udbrød belgisk kollega
Pisa 2025

Forsker har filmet dansk skoletime: 'This is a horror movie' udbrød belgisk kollega

2 kommentarer

Mere om Pisa 2025

  • Seneste nyt

    Dansk Pisa-analytiker : Der er ikke én forklaring

  • Genrebillede af uro i klassen. Piger kaster med bøger og slår hinadnen med papirer. Farver fra Folkeskolens serien om PISA-2026.
    Undervisning

    Pisa-viden: Her har forsker fundet et ”kæmpe potentiale” for bedre læring

  • Portræt af Niels Christian Sauer
    Debat

    26 år med Pisa. Det er 26 for mange

    Niels Chr. Sauer Tidligere lærer
Se tema
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Oplever du også, at elever kalder skolen spild af tid? ”Forældre og unge føler sig mindre forpligtet af skolen”

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS