Næsten tre ud af ti 15-årige svarer i den nye Pisa-undersøgelse, at de har pjækket en hel dag inden for de seneste to uger. Til sammenligning har kun halvt så mange norske og finske elever pjækket. Og danske elevers pjækkeri er steget markant i forhold til tidligere Pisa-målinger.
Udskolingsleder på Tranegårdskolen i Hellerup Jens Guldbrand Karstoft kan godt genkende tendensen.
”Det er generelt sådan, at vi oplever, at forældre og unge føler sig mindre forpligtet af skolen i dag. Tidligere var skolen noget, man skulle passe. I dag handler det mere om, hvorvidt skolen giver mening for dem selv. Det mærker vi,” siger han.
Han fortæller, at der er forskel på drenge og piger.
”Der er en idé blandt nogle unge drenge, at det som skolen lærer dem, ikke er det, de skal bruge. De føler, der er andre ting, der skal til for at blive en succes i livet. Det ser vi mest hos drenge, der har svært ved at gå i skole. Forklaringsmodellen ligger lige til højrebenet for dem.”
Pjæk er tegn på en samfundsudfordring
Når lærerne oplever, at en elev pjækker, holder skolen møder med forældrene og den enkelte elev. Men Jens Guldbrand Karstoft mener, at det faktisk i langt højere grad er tegn på en samfundsudfordring.
”Det er en bredere kulturel ting, hvor vi lever i en meget individualiseret tid. Det betyder også, at forældre holder ferier uden for skolernes ferie, fordi det passer ind i, at storesøster er i Paris eller, at der er en billig ferie. Hele tilgangen til skole er, at den skal passe ind i familiens planlægning. Det smitter af på elevernes oplevelse af skolens vigtighed.”
Han mener, at man på den store klinge må arbejde med normer i forhold til at passe skolen.
”Vi må have vigtiggjort skolen samfundet. Synliggjort at fællesskabet kræver, at man skal prioritere skolen højere end meget andet i ens liv,” siger han og tilføjer: ”Jeg ser det også som et udtryk for, at i Danmark er skole mere optaget af, at eleverne skal trives godt og mindre af, at de skal lære noget. Det skulle gerne være en mønt med to sider, hvor det er begge ting, man går op i.”
Pisa-undersøgelsen viser, at 22 procent af de 15-årige mener, at skolen er spild af tid. Blandt drengene er det hele 28 procent, der svarer, at skolen af spild af tid, mens det kun gælder for 16 procent af pigerne.
God klasserumskultur motiverer de fleste
Jens Guldbrand Karstoft mener, at samarbejdet mellem skole og forældre er meget vigtigt, og at skolen faktisk kan påvirke forældrenes ageren.
”Vi kan kan komme i dialog med dem. Vi mødes to gange om året til forældremøder, og vi har samme mål. At deres børn lykkes som elever i vores skole.”
Står det til ham, så er kulturen på skolen og i klasserummet det vigtigste parameter for, om 15-årige elever oplever skolen som meningsfuld.
”Erfaringen fra vores skole er, at det skal være en fælles indsats for at vende sig mod de parametre, der er i fællesskabet. Hvis der er en god kultur i en klasse, og man møder op og laver sine ting, så vil elever, der kommer fra andre skoler og har det svært, meget hurtigt falde ind og gøre som de andre,” siger han. ”Så i stedet for at undersøge de enkelte elever, så er det kulturen i klasserummet, vi skal arbejde med. For elever, der har det svært, vil tilpasse sig kulturen.”
Oplever du også, at elever kalder skolen spild af tid? ”Forældre og unge føler sig mindre forpligtet af skolen”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.