Mange særaftaler er ikke et udtryk for, at der er noget galt med hverken forældrenes forventninger, lærernes undervisning eller eleverne i skolen. Det mener Regitze Spenner Ishøy, formand for foreningen for forældrebestyrelser, Skole og Forældre.
”Når så mange elever har behov for særaftaler, er det jo et tegn på, at skolens rammer ikke passer til de børn, der er i den. Og så er vi nødt til at snakke om, hvorvidt lærerne har for dårlige muligheder for at lave god undervisning og rolige klassefællesskaber.”
Hun peger på, at for mange timer med uuddannede vikarer, for mange elever i klasserne, dårligt indeklima og en række andre faktorer kan være medvirkende til at gøre skolen svær at være i for mange elever.
Har forældrene en rolle i at beskytte lærerne mod de mange særaftaler?
”Det har skolens leder,” lyder det først fra Regitze Spenner Ishøy.
”Men hvis lærerne oplever, at det her er et problem, så er de jo nødt til at snakke med kollegerne, skolelederne og forældregruppen om, hvad det er for nogle problemer, der er, og om, hvad vi hver især kan gøre for at løse dem.”
Forældreformanden stiller sig desuden kritisk over for, at de mange særaftaler skyldes forældrene. Ifølge hende er mange af særaftalerne nemlig indført på initiativ fra lærerne selv, og derfor ligger en stor del af løsningen også hos dem, vurderer hun.
Når så mange elever har behov for særaftaler, er det jo et tegn på, at skolens rammer ikke passer til de børn, der er i den
Regitze Spenner Ishøy Formand for foreningen for forældrebestyrelser, Skole og Forældre
”I stedet for at være frustreret over mængden af særaftaler skal lærerne måske kigge nærmere på, om der er noget, der går igen i de her særaftaler, som kan sige noget om den måde, vi tilrettelægger vores undervisning på, og om det kunne gøres på en anden måde.”
Nogle lærere beskriver, at forældrene har urealistiske forventninger, og at de bliver vrede, hvis lærerne ikke vil tage særlige hensyn. Er forældrenes forventninger til særhensyn blevet for store?
”Hvis de er det, så er det, fordi vi er blevet for dårlige til at tale med hinanden om, hvad der er realistisk og rent faktisk kan lade sig gøre. Og så må vi jo tale om, hvordan vi laver et skole-hjem-samarbejde, der rent faktisk fungerer for alle parter,” siger Regitze Spenner Ishøy.
Hun mener, at lærerne bør få mere tid til at tage sig af skole-hjem-samarbejdet, og at der skal undervises mere i det på læreruddannelserne.
Er forældre gode nok til at have blik for fællesskabet i skolen, eller er de blevet for optagede af deres eget barn?
”Jeg tror, at forældrene er rigtig gode til begge dele. For hvis de ikke har lyst til fællesskabet i folkeskolen, så havde de valgt et andet skoletilbud til deres børn. Forældrene bakker op, alt hvad de kan, de bager kager og arrangerer MGP-fester, og hvad ved jeg, men selvfølgelig skal forældrene også have fokus på deres egne børn og deres trivsel og læring. Hvem skulle ellers have det.”
Forældre: Vi er for dårlige til at tale med hinanden om, hvad der er realistisk i skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.