Folkeskolens milliardefterslæb: Nu vil SF have flertal for et løft

"Vi snakker rigtig mange milliarders efterslæb, som er opbygget over en lang årrække," forklarede økonomiprofessor Nina Smith for nylig om, hvordan folkeskolens økonomi i årevis har haltet efter den generelle økonomiske udvikling i samfundet, samtidig med at udgifterne til specialundervisning er steget markant.

Og hvor både statsminister Mette Frederiksen og undervisningsminister Mattias Tesfaye tidligere har gjort meget ud af at sige, at der aldrig har været brugt flere penge på folkeskolen, har Tesfaye i den senere tid givet udtryk for, at mens vi har fået metro og meget bedre kræftbehandling, står folkeskolens udvikling i stampe. Og i morgen tirsdag skal han så stå i Folketinget og svare på dette spørgsmål fra SF:

"Mener regeringen, at børn i folkeskolen skal opleve velstandsstigningen i samfundet, og deraf, at udgifter til folkeskolen bør følge samfundets generelle velstandsudvikling?"

Målet er, at debatten skal føre frem til en afstemning, hvor der bliver flertal for at investere i folkeskolen, så den følger med velstandsudviklingen.

Færre penge per skoletime end i 2010

Undervisningsordfører for SF Sigurd Agersnap har bedt Børne- og Undervisningsministeriet om opdaterede tal for udviklingen i, hvor mange penge det danske samfund bruger på folkeskolen. Og selvom det samlede tal er steget, er prisen for én times undervisning til én elev væsentligt mindre end for 14 år siden.

”Når der er færre penge at drive folkeskole for i dag end før 2012, så er det jo ikke mærkeligt, at så mange oplever, at skolen ikke har det overskud, som skal til for at rumme alle elever. Man kan ikke forvente, at skolen kan mere og mere uden ekstra ressourcer. Den ender med at gøre ondt på eleverne, som oplever mindre tid til dem. Det gør ondt på lærerne, som ikke kan skabe den skole, de så gerne vil. Og det gør ondt på forældrene, der oplever en virkelighed, hvor skolen ikke er fuldt med udviklingen i resten af samfundet,” siger Sigurd Agersnap.

De mange tal om folkeskolens økonomi er være at overskue. Nina Smith har set på, hvordan udgifterne til folkeskolen skulle have udviklet sig, hvis de skulle følge den generelle økonomiske udvikling i det danske samfund. Når man tager højde for, at antallet af børn i skolealderen er faldet, er beløbet der går til folkeskolen faldet med 6 procent siden 2007, når man sammenligner med BNP. 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop opgjort, at udgifterne til specialskoler og specialklasser nu udgør 28 procent af de samlede folkeskoleudgifter, hvilket efterlader en stadig mindre del til de almene klasser. Og så er der altså de nye tal, som viser, at hvor en undervisningstime kostede 112 kr. per elev i 2010, koster den i dag kun 99 kr.

"Vi har haft svært ved at få tal, der adskiller de øgede udgifter til specialundervisning fra udviklingen i økonomien til den almene folkeskole. Men det er tydeligt, at økonomien ikke er fulgt med de stigende udgifter til specialområdet, og det er gør, at den almene del hænger endnu mere efter," siger Sigurd Agersnap og håber, at undervisningsministeren på forespørgselsdebatten i morgen vil anerkende behovet for et økonomisk løft til folkeskolen.