Debat

Skrivekløe

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forelagt indlægget fra Jo Holst var min første reaktion den, at jeg bestemt ikke gad bruge så meget som et eneste minut på sådan en sortseende kvinde, en kvinde, som bruger negativ krudt på andre frem for at fokusere på sig selv, men min gode og venlige men også meget bestemte lollandske opdragelse 'overmandede' mig og fortalte mig, at man ikke skal sparke på en kvinde, som allerede ligger ned. Derimod skal man altid hjælpe og vejlede.

Havde Jo Holst gjort sig den ulejlighed at følge med i debatten, ja så ville hun vide, at jeg bestemt ikke altid deltager i debatten, men i perioder med folkeskolen i fokus vil jeg meget gerne deltage, og det burde Jo også gøre. Derfor kan jeg opmuntre Jo med, at i perioder vil hun opleve det glædelige i sit liv, at der ikke kommer debatindlæg fra min hånd, men ellers må jeg nok henvise til den metode, vi faktisk også bruger helt ned i grundskolen i dag, nemlig at blade forbi det, man ikke ønsker at læse. Jo har valgmuligheden, og jeg har bestemt ingen søvnløse nætter af, at hun ikke læser indlæg!

Nyd livet, nyd haven eller din mand noget mere - og bedst af alt, deltag i skoledebatten frem for at bruge dit destruktive krudt på, hvad andre mennesker foretager sig!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Sluttelig skal nævnes, at min baggrund for indlæg bunder i et dybt engagement for den dejlige folkeskole, vi sammen arbejder for, og jeg føler, det er en del af engagementet at deltage i debatten, ikke mindst for at synliggøre det store og flotte arbejde, der dagligt udføres i verdens bedste skole. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at skrive om det . . . så her har du ret, når du taler om 'kløe'!

Bjarne Danielsen

skoleinspektør, Brande