Folkeskolens leder:

Øgede krav

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Undervisningen i tværgående emner og problemstillinger stiller øgede krav til planlægning, forberedelse og koordinering. Lærerarbejdet vil fortsat kræve en solid indsigt i de enkelte fags stofområder og udvikling'.

Citatet kunne være fra DLF-medlemmernes postkort til Dafolo om foreningens udviklingsprojekt. Det er det ikke. Ordene er fra overenskomstbilaget 'En skole på vej'. De kommunale arbejdsgivere har her erkendt og anerkendt, at folkeskoleloven stiller øgede krav. Planlægning, forberedelse og koordinering kræver mere, siger altså både lærere og politikere.

'Der må en langt mere enkel aftale til. Mange flere ting må aftales centralt'.

Også det citat kunne være fra et medlemspostkort. Det er det ikke. Det er en udtalelse fra en Venstreborgmester. Efter at have skåretned i skolevæsenets budgetterblev borgmester Helge Sander sur over, at han ikke kan bruge arbejdstidsaftalen til at spare endnu mere.

'Jeg har selv hørt Anker Boye sige, at vi kunne få flere undervisningstimer for de samme lærerkræfter, og det må jo omvendt også betyde besparelser. Men den påstand har ikke holdt vand', sagde han i forsommeren til bladet 'Danske Kommuner', samtidig med at han efterlyste en evaluering af, hvad der er kommet ud af aftalen, og hvad den eventuelt har kostet.

Det kan være svært at gøre op, hvad regningen lyder på - i kroner og øre. Men hvis landets borgmestre og andre med ansvar for folkeskolen følger med i debatten, må de have opdaget, at tilliden mellem lærerne og skoleejerne har lidt et alvorligt knæk. Smertegrænsen er overskredet mange steder. Selv hvis det lykkes kommuner og kredse at forhandle sig frem til lokale forbedringer, vil det tage år at genopbygge den tillid og genfinde det engagement, som er afgørende for folkeskolens kvalitet.

Hvis arbejdstidsaftalen havde været en vare, der blev solgt gennem et kuponhæfte, kunne lærerne have pudset Forbrugerombudsmanden på kommunerne for ikke at levere det lovede. Nu handler det om politik, og så forsøger man ikke alene at speede sig uden om sine egne ord. Mange steder skærer man også ned og lukker øjnene for, at der er lærere, der er ved at segne, fordi de har fået pålagt ekstra undervisning uden ekstra forberedelse.

De ansvarlige politikere bør gøre sig overvejelser om, hvordan de skal agere, når skoleledere melder om erfarne lærere, der bryder sammen, om stillinger, der ikke bliver besat, og om unge lærere, der holder op igen, kort efter at de er begyndt.

Det bliver meget dyrt, hvis der ikke handles nu. Målt både i menneskelige nederlag, faldende undervisningskvalitet og ringere arbejdsmiljø. Derfor bør borgmestre og forvaltningschefer omgående sætte alle kræfter ind på at gå i ægte dialog med DLF's lokalkredse om straks at få rettet op på skaderne. Derefter må der så lægges en forpligtende, fælles plan for en skole på vej.

-th

Borgmestre og forvaltningschefer må i dialog med DLF's lokalkredse om at få rettet op på skaderne