»Se på Finlands økonomi, siger Pisa-prædikanterne. Se, hvordan det tilbagestående landbrugslands gummistøvlefabrik, Nokia, nu er verdensmesteren i højteknologi. Men jeg giver ikke meget for de Pisa-sammenligninger af testresultater i forskellige lande. Det er som at sammenligne pærer med æbler og inviterer til misbrug af resultaterne«, siger Jørgen Husted, lektor i filosofi ved Aarhus Universitet og ivrig deltager i debatten om folkeskolen på pædagogiske dage, seminarier og forældremøder.

»For at kunne sammenligne må man nødvendigvis først se på, om skolernes formål er ens. Hvad vil landene opnå med at holde skole? Og for at kunne sammenligne må man se på den konkrete historiske situation, skolen og samfundet er i«, siger han.

Er folkeskolens formål rigtigt

»Hvis vi ikke tænker os godt om, så bliver skolen radikalt ændret. Så smider vi noget enestående, værdifuldt ud, som vi ikke bare kan indføre igen«, advarer Jørgen Husted, som har skrevet en lang række artikler om etik og om folkeskolens formål. Da Danmarks Lærerforening formulerede lærernes professionsideal, var han også en meget aktiv medspiller, og netop nu har han været hentet til Norge for at sætte en diskussion i gang om skolens kongstanke.

»Vi må spørge hinanden: Er vi enige om, at folkeskolen har et godt og vigtigt formål? Fastholder vi det, så kan vi foretage alle mulige fornuftige ændringer. Den slags ændringer vil jeg gerne diskutere«.

Men inden for den ramme, understreger Jørgen Husted. Det afgørende er, om vi fortsat vil have en skole, som har til formål at gøre børnene til livsduelige mennesker. Til mennesker, der kan stå inde for deres liv og tage ansvar for det.

For livet eller for karrieren

Husted kommer ud på mange skoler som foredragsholder. Der oplever han igen og igen, at forældre meget gerne vil diskutere skolens formål. Men mange steder er der en aggressiv kerne, som beskriver skolen som en katastrofe.

»Det er klart, at forældre bekymrer sig om, hvorvidt deres børn kan klare sig i samfundslivet. Men når jeg så siger: Lad os se på, hvad der står i folkeskoleloven, så har jeg aldrig mødt forældre, som ikke har sagt: Jamen, det er da meget vigtigere for min datter, at skolen hjælper hende med at klare sig i menneskelivet end bare at klare karrieren!«.

Den erkendelse sker fra øjeblik til øjeblik, fortæller Jørgen Husted. I skolen skal de lære at læse, regne og skrive. Sådan tænker man om skolen. Så ser forældre bekymrede skoleforskere og politikere i medierne, der siger, at det ikke ser godt ud ifølge Pisa. Men hvad det egentlig handler om i Danmark, det har lærerne ikke konfronteret forældrene med. For lærerne har fået så mange bank de sidste 30 år. Det begyndte med Asger Baunsbak Jensens og Erhard Jakobsens indoktrineringspåstande i 1974, og lige siden har lærerstanden været fuldstændig lagt ned. Resultatet blev, at lærere og ledere blev alt for defensive, siger Husted.

»De har ikke taget forældrene i kraven og sagt: Nu skal I høre, hvad det handler om i folkeskolen. Og hvis I ikke vil det, kan I tage jeres unger og gå«.

Det burde de, mener han. For Danmark har undervisningspligt, ikke skolepligt.

Tæsk til lærerne

Folk tror, at en skole er en læreanstalt, og at en skole er en skole, ligegyldigt om den ligger i Köln eller Maastricht eller Århus. Det er det samme, det handler om, mener folk. Men det er det ikke, understreger Husted.

»Når jeg på en pædagogisk dag spørger lærere om folkeskolens formål, så svarer mange, at det er at gøre børnene glade. Så spørger jeg: Hvorfor er de glade? Er det, fordi I ikke stiller krav til dem? Dalrer de bare rundt og er glade? Pisa viser jo, at danske børn er meget mere glade for at gå i skole end de finske. Men hemmeligheden er det, Christen Kold lærte den danske skole, nemlig at holde skole på tro, håb og kærlighed. En skole, der bygger på kærlighed til børnene. Det er også derfor, at der indgår et hjerte i DLFs logo. Børnene mærker, at de kommer blandt mennesker, der holder af dem og værdsætter dem og vil hjælpe dem. Det skal vi holde fast ved«.

»Og så er der indholdet og sammenhængen mellem formål, form og indhold«, fortsætter Jørgen Husted ivrigt. »Hvad er det, Grundtvig siger? Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kært. Altså, hvis man med terperi kan sørge for, at eleverne når meget langt kundskabsmæssigt, så er det første, afgørende spørgsmål, om det, man lærer dem, er det, de får brug for? Da jeg som barn gik i skole i Tyskland, lærte vi alle bifloders navne på et blindkort. Det har jeg ikke haft ret meget brug for. Om eleverne får brug for det, de lærer i skolen, er dog kun den ene side af sagen. Den anden er, at uanset hvad de kan i andre lande, så skal vi holde det, eleverne lærer, op mod folkeskolens formålsparagraf«.

Har du noget imod, at eleverne bliver fagligt dygtigere?

»Selvfølgelig har jeg ikke det. Men det kommer an på, hvad det er på bekostning af. Grundtvig skriver om en lille dreng, der siger: Jeg kan tænke. Men jeg kan ikke læse. Og jeg kan tale, men jeg kan ikke skrive. Og så fortsætter Grundtvig: Selvfølgelig er det vigtigt, at de kan læse og skrive. Men det vigtigste er, at de går ud af skolen og siger: Jeg kan tænke, og jeg kan tale.

Skolen skal ikke bare lære eleverne at blive dygtige til at læse og regne. De formelle kundskaber skal holdes op mod folkeskolens formål, og skolen skal først og fremmest hjælpe børnene i gang med at blive ordentlige mennesker. Livsduelige mennesker. Oplyste, ansvarlige og selvtænkende. Mennesker, der kan stå inde for deres liv og tage ansvar for det«.

Økonomisk konkurrence og globalisering

»Vi lever i en globaliseret verden, hvor der hele tiden kommer nye informationer. Derfor skal vi koncentrere os om at uddanne vores børn bedre, siger man. Og vi må svare, at netop i den verden er det, Grundtvig talte om, vigtigere end nogensinde. Vi skal hele tiden forholde os til alt muligt, som man ikke behøvede at tænke over før. I den situation gælder det netop om at kunne tænke og tale. Det er det, som folkeskolens formålsparagraf slår fast, at skolens undervisning og hele dagligdag skal dreje sig om«.

Hvad er det egentligt, der er galt i Danmark? spørger Jørgen Husted. Det var noget andet, hvis man kunne sige: Landmændene kan ikke producere grise. Lægerne kan ikke operere og murerne ikke bygge huse, mener han.

»Vi har den flotteste økonomi, vi nogensinde har haft. Udlandsgælden er væk om fem år, hvis vi bruger pengene på det. Det var noget andet, hvis de kunne sige: Prøv at se, hvor skidt det går. Og det så var skolens skyld«.

Fællesskabets skole

Men de politikere, der går ind for Pisa-opstramninger, går også ind for folkeskolen som det fælles kulturelle mødested?

»Ja, og det siger man også om den offentlige skole i England, Holland, Frankrig. Skolen er det sidste sted, hvor vi mødes, muslimer og calvinister og katolikker, og Gud ved hvad. Men det er meget defensivt, når man med julelys i øjnene siger: Det er det sidste sted, vi kan mødes alle sammen. Hvis det bare bliver et mødested, hvor de lærer at terpe, så er det ret ligegyldigt«.

»Jeg har arbejdet tæt sammen med nogle hollændere, som fortalte mig, at lærerne underviste i gennemsnit 25 katedertimer om ugen. Det foregår på den måde, at tysklæreren kun underviser i tysk. Hun sidder i et tysklokale. Hun kender ikke elevernes navne. De kender kun hende som frøken. Hun underviser 25 timer om ugen, hvor hun vender bøtten fem-seks gange, men ellers underviser hun stort set i det samme. Og hvis børnene ikke er gode nok, så dumper de bare. Hvis jeg ikke skulle interessere mig for lille Lars, men bare sige, at det hedder der, den, die, das, så var det da ikke noget problem at undervise i flere timer«.

»I de franske skoler har de la Programme, hvor der står, hvilke spørgsmål man skal stille, og hvilke svar man skal godtage. Lærerne har ingen metodefrihed. Det er bare ud ad landevejen. Hvorimod danske lærere skal stå til ansvar, og de skal følge med i den enkelte elevs udvikling. Det er en helt anden skole. I de nævnte lande forstår lærerne sig selv som undervisere. De skal lægge et stof frem. Take it or leave it. Hvis børnene ikke kan tage imod, er det børnenes problem, ikke lærerens. Det er anderledes i den danske folkeskole. Her har vi ifølge loven ikke undervisere, men lærere. Det er helt enestående med en formulering som i paragraf 18, hvor der står, at læreren i alle henseender skal tilrettelægge undervisningen, så den passer med den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det kan man mene er vanvittigt, for det kan lærerne aldrig nå. Men de er forpligtet på det. Det er det flotte ved vores skole. Derfor skal Ulla Tørnæs tænke sig godt om, inden hun gør skolen til en test- og terpeskole, for tingene hænger sammen. Det er ikke tilfældigt, at folkeskolen har de indretninger, den har. Hvis man går ind og piller ved dem, gør man formålet ligegyldigt«.

thejsen@dlf.org

Se mere på tv

Tirsdag den 18. januar klokken 19.45 interviewer Thorkild Thejsen lektor Jørgen Husted om de samme temaer. Husted giver blandt andet sit bud på, hvorfor folkeskolens formålsparagraf nævner både folkestyre og demokrati.

Udsendelsen varer 45 minutter og er den femte i serien »Skolebænken«, som produceres i et samarbejde mellem dk4, Dansk Skolemuseum og Folkeskolen. I en måned genudsendes den stort set hver dag på forskellige tidspunkter. Udsendelsen kan også ses på www.folkeskolen.dk

Klik ind på fanebladet »Skolebænken« øverst på skærmen.

Læs mere på folkeskolen.dk

Under fanebladet »Skolebænken« finder du flere artikler om de samme temaer. Blandt andet et længere interview med Jørgen Husted.

Vind bøger

I slutningen af udsendelsen stilles to spørgsmål. Hvis du kan svare på dem, kan du vinde Gyldendals og Folkeskolens bog »Julius i Skolen«, Ole Pedersens »Den levende vekselvirkning Grundtvig, Kold og undervisning i dag« og Peter Thielsts »Livet forstås baglæns men må leves forlæns«.

Tast www.folkeskolen.dk, klik på »Quiz« under »Skolebænken« og svar. Der er 15 bøger på højkant.

Hvis vi ikke tænker os godt om, smider vi noget enestående, værdifuldt ud, som vi ikke bare kan indføre igen