Det kræver ekstra fire milliarder om året for, at man kan tale om, at der ikke sker reelle besparelser på folkeskolen.
Det viser en beregning, som økonomiprofessor Nina Smith har foretaget for Folkeskolen for at gå nærmere ind i det,, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sagde på et samråd i sidste uge. Fra gentagne gange at have påpeget, at der aldrig er brugt flere penge pr. elev i folkeskolen end nu, konstaterede han, at folkeskolen slet ikke har fulgt den økonomiske udvikling i samfundet.
Folkeskolen har forelagt økonomiprofessorens beregninger for ministeren, men han henviser i stedet til partiets skoleordfører Sara Emil Baaring.
Tror du, at Mattias Tesfaye tænkte, at det var den størrelsesorden, vi faktisk taler om?
”Jeg sad i formandsstolen på samrådet og lyttede godt med på, hvad der blev sagt. Jeg synes også, at det er et legitimt spørgsmål, om udviklingen i samfundets velstand er fulgt med ind i vores folkeskole. Det er spændende, at I har haft fat i Nina Smith, men vi er ikke klar til at konkludere på et præcist tal endnu. For der er jo også forskellige måder at gøre det op på også afhængig af, hvilken periode man kigger på.”
”Det er ikke fordi, jeg har behov for, at vi skal starte nogle kæmpestore akademiske diskussioner med forskellige forskere om et bestemt tal. Vi skal tage det alvorligt, når en økonom som Nina Smith, som jeg har meget stor respekt for, peger på, at folkeskolen i perioder ikke er fulgt med samfundsudviklingen, særligt når man specifikt kigger på den almene del.”
Hvad tror du er årsagen til det her kursskifte, som Mattias Tesfaye taler om det?
”Jeg tror, det er en erkendelse af, at folkeskolen står med flere og flere børn i mistrivsel og flere med særlige behov. Hvis ressourcerne ikke følger med den virkelighed, man står i som fagprofessionel, så har vi jo et efterslæb. Men jeg skal ikke hænge mig i, hvad beløbet er.”
”Jeg synes allerede, at vi har taget rigtig stort ansvar ved at ændre på strukturerne i vores folkeskole, men jeg synes ikke, vi er færdige med at stille spørgsmål om, hvorvidt den velstandsudvikling er fulgt med der, hvor vores børn er i skolen.”
”Det har vi jo brug for at dykke ned i, men hvis det svar er ’nej’, så synes jeg, vi skylder folkeskolen at tage det alvorligt.”
Når man lyttede med på samrådet, lød det som om, at undervisningsministeren selv ville svare ’nej’ på spørgsmålet. Hvad er årsagen til, at han lige pludselig er kommet til den erkendelse?
”Nu er jeg jo ikke inde i hovedet på Mattias Tesfaye. Jeg kan bare sige, at drøftelserne i Socialdemokratiet er, at vi godt kan se, at folkeskolen er presset. Det får vi flere og flere meldinger om. Og vi synes jo egentlig, at vi har kommet med rigtig mange gode løsninger i form af ændringer af måden, lærerne arbejder på, og nye fagplaner og alt muligt. Vi sidder også midt i forhandlinger om socialundervisning og støtte”.
”Spørgsmålet er, om det er nok. Det er det, vi har brug for at få lidt tid til at dykke ned i.”
Betyder det så, at I – uagtet den præcise beløbsstørrelse – gerne vil tilføre flere penge til skolerne?
”Det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt.”
Kan du sige noget om, hvor lang tid der går, før I kan sige noget? Vi går jo snart ind i år, hvor vi ved, at der kommer et folketingsvalg?
”Nu er det jul om lidt, og vi skal spise flæskesteg, så det står ud af ørene. Men det er da noget af det, som vi er ekstremt optagede af. Vi skal ud at lytte og have dialog med Danmarks Lærerforening og skolelederne og for at høre, om man oplever, at de strukturelle ændringer, vi har lavet nok, eller om der skal andet til.”
Folkeskolen mangler penge, men: “Vi er ikke klar til at konkludere på et præcist tal”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.