Lektorer ved læreruddannelsen i Nørre Nissum Dorete Kallesøe og Mehran Mardoukhi har indstillet Joan Lindbjerg Kristensen og Malene Rimmen Olesen til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt med begrundelsen:
”Joan og Malene har skrevet en fremragende BA-opgave, hvor de har undersøgt og udviklet elevers deltagelsesmuligheder i kristendomskundskab gennem filosofi med børn i indskolingen. De har systematisk undersøgt og fundet resultater, der tyder på, at målrettet undervisning med filosofi i indskolingen kan udvikle elevernes deltagelse og refleksion. På baggrund heraf har de udarbejdet et undervisningsmiddel til temaet ”livsfilosofi” i kristendomskundskab, som er både nyskabende, kreativt og selvstændigt.
Undervisningsmidlet er udarbejdet på baggrund af et omfattende arbejde med filosofididaktikkens teori og inddrager både elevernes krop og sjæl i filosofisk undren og samtale.”
Projektet konkluderer at deltagelsesmuligheder i filosofiundervisning i høj grad er afhængig af undervisningens didaktiske tilrettelæggelse. Undervisning i filosofi kan skabe deltagelsesmuligheder, når undervisningen tilrettelægges dialogisk, undersøgende og med blik for elevernes forskellige forudsætninger. Samtidig peger projektet på, at medier og rammesætning har betydning for elevernes adgang til deltagelse. Mens sanselige og konkrete medier kan reducerer barrierer og skabe flere indgange til deltagelse, kan fysiske og organisatoriske rammer understøtte en fælles opmærksomhed.
Læs hele projektet her: Det skjulte under overfladen.
Filosofi med børn kan bidrage til at udvide elevernes deltagelsesmuligheder
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.