Lektor ved UCN i Hjørring Anna Kristin Smith har indstillet Sascha Diget Jepsen til en pris for sit bachelorprojekt med begrundelsen:
”I en tid med fokus på sammenhængskraft, dannelse og åndelig oprustning er projektet aktuelt og bidrager til en nuanceret refleksion over kanontankegangen, dens ambitioner og begrænsninger. Projektet sammenholder dette perspektiv med lærernes praksiserfaringer med kanonlisten og de læremidler, meget af kanonlistens didaktiske udførelse i praksis er bundet op på. Projektet demonstrerer en overbevisende og systematisk kobling mellem teori og praksis, hvor analyserne er klart forankret
i både empirisk materiale og didaktisk teori, og udgør dermed et væsentligt bidrag til en kvalificering af lærernes arbejde med kanonlisten.”
Projektet undersøger hvordan historiekanonen anvendes i folkeskolens historieundervisning, og i hvilken udstrækning disse tilgange understøtter fagformålet i historiefaget og folkeskolens overordnede formål. I projektet konkluderes det, at historiekanon i praksis sjældent fungerer som en fast og styrende struktur for undervisningen, men anvendes i stedet som nedslag i tematiske forløb, hvor lærerens didaktiske valg og de anvendte læremidler får afgørende betydning for undervisningens indhold og form.
Læs hele projektet her: Undersøgelse af historiekanon i praksis.
Historiekanon fungerer sjældent som en fast og styrende struktur for undervisningen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.