”Det er enormt ressourcekrævende.”
Sådan beskriver Jane Lehmann, der er viceleder på Ikast Nordre Skole i Midtjylland, udfordringen med at holde øje med, om elever snyder med AI til prøverne.
”Du skal ikke blinke ret meget, så kan de være på en side, de ikke skal være på,” siger hun.
Derfor har skolen også flere vagter i prøvelokalerne end tidligere. Og det er der sikkert mange skoleledere, der kan nikke genkendende til.
Folkeskolen kan på baggrund af en rundspørge med svar fra 203 skoleledere give et indblik i, hvad skolelederne gjorde ved sommerens afgangsprøver for at undgå, at deres elever snød med kunstig intelligens.
Jeg synes, vi er efterladt på perronen til selv at sætte en slags værn op, og det er vi jo ikke uddannet til
Jane Lehmann Viceleder, Ikast Nordre Skole
I alt svarer skoleledere fra 25 folkeskoler, at de bortviste mindst én elev ved sommerens prøver. På ni af skolerne blev mere end én elev bortvist.
En noget nær umulig opgave
138 skoleledere svarer, at de ligesom Jane Lehmann på Ikast Nordre Skole satte flere eksamensvagter på, der havde til opgave at holde øje med, om eleverne tilgik hjemmesider, der ikke er tilladte under prøverne.
Men ifølge Jane Lehmann kommer det med en pris, at vagterne ikke blot skal føre tilsyn, men nu også holde øje med, at eleverne ikke fodrer en chatbot med deres opgaveformulering.
”I stedet for at man tjekker, at eleverne præsterer og viser det bedste, de kan, bliver man mistroisk over for hinanden. Det er lidt dårligt for eksamenssituationen.”
Viceskolelederen efterlyser også rådgivning og ensrettede regler for kommunerne i forhold til at forhindre snyd. For selvom skolen har dygtige mennesker ansat i IT-afdelingen, er opgaven større, end de kan munde.
”Jeg synes, vi er efterladt på perronen til selv at sætte en slags værn op, og det er vi jo ikke uddannet til,” siger Jane Lehmann.
En blandet landhandel af tiltag
I rundspørgen har endnu en skoleleder fortalt om sin skoles brug af vagter.
”Kommunen vil ikke facilitere firewall, så vi har tredoblet antallet af vagter til prøverne, hvilket betyder, at der til 90 elever er 18 vagter - en dyr løsning, når man skal overholde lovgivning med hensyn til snyd.”
Der er også skoler, som har opsat en firewall i håbet om at undgå snyd.
74 af de adspurgte skoleledere har sat en firewall op, som forhindrer eleverne i at få adgang til hjemmesider, der ikke er tilladt.
De har for eksempel en firewall på Damhusengens Skole i Vanløse, hvor Ida Ternström Brinch er souschef og udskolingsleder.
Det er en fælles, kommunal løsning fra Københavns Kommune, og hun bliver som leder orienteret om, hvilke sider der bliver spærret for eleverne, fortæller hun.
Derudover gør de alt, hvad de kan for at informere om prøverne. Eleverne og deres forældre bliver orienteret skriftligt, og oveni bliver eleverne flere gange mundtligt orienteret.
”Vi bruger mange veje til at sikre, at der ikke skal være tvivl om, had man må og ikke må,” siger Ida Ternström Brinch.
Stikprøver
I rundspørgen har 10 andre skoleledere på forskellige vis givet udtryk for, at de også gør mere for at informere, advare eller anvise eleverne om, hvordan de undgår snyd, og hvad konsekvenserne af snyd er.
22 skoleledere har en app, som overvåger elevernes aktivitet under prøverne.
Fem skoleledere oplyser, at de følger tiltag fra kommunen. Tre laver stikprøver på elevernes computere.
Imens er der fem ledere, som har ændret på elevernes – og deres skærmes – placering i prøvelokalet for at gøre det lettere for vagterne at se skærmene.
Og en enkelt leder skriver blot: ”Tillid til eleverne”.
”Vi er efterladt på perronen”: Sådan forsøger skolerne at forhindre AI-snyd
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.