Færre og færre danske børn bliver undervist i den almene folkeskole, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Hvor det for knap 20 år siden kun var hver femte elev, der blev undervist uden for folkeskolen, er det i dag mere end hver fjerde.
Tænketanken har kigget på andelen af elever, der går i henholdsvis en af folkeskolens almenklasser sammenlignet med elever, der undervises på en fri grundskole eller går i specialklasser eller -skoler.
Udviklingen er mere eller mindre landsdækkende, selvom der er store kommunale forskelle på, hvor voldsom den har været.
Kun i sølle 6 ud af 98 kommuner er der sket en øget tilslutning til folkeskolen. Omvendt har hele 20 kommuner oplevet en stigning på mere end 10 procentpoint siden 2011 i andelen af elever, der bliver undervist uden for folkeskolen.
Den primære forklaring på, hvorfor flere forældre vælger folkeskolen fra, er, at de oplever, at kvaliteten i folkeskolen er faldende, fortæller chefanalytiker hos AE, Troels Lund Jensen.
Toppen af listen: ”Store konsekvenser”
Der, hvor udviklingen har været størst, er i Halsnæs.
I 2011 blev 14,3 procent undervist uden for den almene folkeskole, mens det tilsvarende tal i 2025 lød på hele 33,87 procent – det er en stigning på hele 19,57 procentpoint.
I samme periode er der åbnet to nye privatskoler i kommunen, hvoraf den ene opstod som følge af nedlæggelsen af den lokale folkeskole, fortæller Nikolaj Richardt Jørgensen, der er næstformand i Gribskov-Halsnæs Lærerkreds.
Selvom han mener, det kan diskuteres, om der ligefrem er gået noget specielt galt i netop Halsnæs Kommune, har udviklingen stadig haft negative konsekvenser.
Det er nemlig i høj grad de ressourcestærke forældre, der fravælger folkeskolen, viser en anden AE-analyse fra tidligere i år.
”Konsekvensen er, at der ender flere elever med særlige udfordringer på folkeskolerne end på privatskolerne. Det øger udgiftspresset på folkeskolerne og har store konsekvenser for lærernes arbejdsmiljø,” fortæller Nikolaj Richardt Jørgensen.
Han mener, at man bør kigge på, om tilskuddet til privatskolerne skal sænkes til fordel for folkeskolerne. Og så håber han, at det store nationale fokus, der i øjeblikket er på folkeskolen, kommer til at resultere i flere økonomiske ressourcer.
”Ressourcer, der reelt ender helt ude på den enkelte skole og ikke ender som buffer i den trængte kommunale økonomi,” understreger han.
Ikke længere det naturlige skolevalg
AE-analysen viser, at det kun er en lille del af privatskolernes fremgang, der skyldes nedlæggelser af folkeskoler.
For størstedelen af elevfremgangen på de private skoler er sket i områder, hvor der også er en folkeskole i nærheden.
Blandt andet derfor mener AE også, at folkeskolen er i risiko for helt at miste sin status som det naturlige skolevalg og som sted, hvor man kan mødes på tværs af samfundslag.
Eleverne forsvinder væk fra folkeskolen: Se hvordan det står til i din kommune
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.