Halvdelen af partierne vil stille flere krav til privatskoler efter valget

Enig, enig, enig og meget enig.

Blandt de politiske partier i rød blok er der tilsyneladende ret stor enighed om, at der i højere grad skal stilles krav til de frie grundskoler, når det kommer til inklusion.

Det fremgår af den valgtest, Folkeskolen har lavet med svar fra samtlige partiers skoleordførere.

Overordnet fordeler partierne sig sådan, at den yderste venstrefløj (SF og Enhedslisten) mener, at de frie grundskoler skal løfte en større inklusionsopgave, imens den yderste højrefløj fastholder, at friskolerne gør rigeligt i forvejen.

Men ser man på midten af det politiske spektrum placerer Venstres skoleordfører Anni Matthiesen sig lidt overraskende på hold med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Alternativet samt de røde partier.

Annie Matthiesen påpeger, at der allerede i dag er øremærket penge til elever med behov for særlig støtte, som de frie skoler kun kan få del i, hvis de faktisk har udfordrede elever.

Men hun ”er ikke afvisende over for, at der godt kan øremærkes flere,” uddyber hun i valgtesten.

Den udmelding flugter med det, som partiets næstformand Stephanie Lose, sagde til Folkeskolen forleden.

”Det afgørende for os er, at alle skal bidrage med noget, og hvis man har flere elever, der har brug for ekstra støtte, så skal man også have flere penge til den opgave. Det skal vi have fundet en god model for, hvor man sikrer sig, at man får noget for pengene,” sagde hun, efter lanceringen af partiets skoleudspil, der i høj grad havde fokus på de frie grundskoler.

Moderaterne går til højre

Hos Moderaterne, der ellers har stået i midt mellem de to andre regeringspartier, melder skoleordfører Rasmus Lund Nielsen sig til gengæld under det mørkeblå borgerlige flag på spørgsmålet om de frie skoler.

Han er ikke enig i, at Folketinget skal stille højere krav til de frie skoler, når det kommer til inklusion.

”De frie skoler løfter allerede en voksende specialundervisningsopgave. De børn, der har brug for et specialtilbud bør kunne få det og ikke presses ind i hverken et alment folkeskole- eller friskoletilbud, hvis det ikke er det, de har brug for,” skriver han uddybende i Folkeskolens valgtest.

Enig eller ej?

Folketinget skal i højere grad stille krav til de frie grundskoler, når det kommer til inklusion.

Lotte Rod, Radikale Venstre

Meget enig. "Radikale Venstre er helt tilbage i 1905 stiftet med en kærlighed til frie skoler, så længe de ikke fremmer klasseskel. Jeg vil have en stærk folkeskole og frie skoler, der tager socialt ansvar"

Mai Villadsen, Enhedslisten

Meget enig. "Det er meget udfordrende for sammenhængskraften, at nogle private skoler forbeholder sig retten til kun at optage “klassisk velfungerende elever”. Og endda smide elever med udfordringer eller diagnoser ud. De overlader en endnu sværere opgave til folkeskolen, og derfor mener vi der bør sættes skrappere krav til privatskolerne"

Anni Matthiesen, Venstre

Enig. "Der er jo allerede øremærket penge til elever med diagnoser i de frie skoler. Jeg er ikke afvisende over for, at der godt kan øremærkes flere. Dog er det vigtigt for mig, at vi husker at bevare friheden for de frie skoler"

Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet

Enig

Sigurd Agersnap, SF

Enig. "Jeg er enig i, at tilskuddet til fri- og privatskoler bør gøres afhængig af det sociale ansvar, skolen tager.
(...) Man kan ikke bare lægge et inklusionspres ned over friskolerne uden at give dem bedre mulighed for at investere i skolen eller trække på specialpædagogisk støtte fra kommunen"

Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet

Enig. "Der kunne godt stilles højere krav til dette"

Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne

Uenig. "De frie skoler løfter allerede en voksende specialundervisningsopgave. De børn, der har brug for et specialtilbud bør kunne få det og ikke presses ind i hverken et alment folkeskole- eller friskoletilbud, hvis det ikke er det, de har brug for"

Lise Bertelsen, Konservative

Uenig. "Vi mener, at inklusion er en fælles opgave i hele undervisningssektoren. Samtidig er de frie skolers frihed en vigtig del af det danske skolelandskab, og derfor er vi generelt tilbageholdende med at indføre flere statslige krav til dem"

Susie Jessen, Danmarksdemokraterne

Uenig. "De frie grundskoler har mange udgifter - for eksempel til materiel - som ikke er på de samme vilkår som folkeskolerne. Samtidig løfter mange frie grundskoler i forvejen en stor opgave med inklusion - især når man kommer uden for de store byer, hvor de frie grundskoler har en helt anden elevsammensætning end i storbyen"

Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti

Uenig. "Man skal rykke tilbage til specialklasser på skolerne. Det fungerede faktisk. Men politikerne skal åbenbart altid finde på noget nyt"

Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance

Uenig. "Folketinget skal ikke stille flere krav til de frie grundskoler. De skal til gengæld gøre det muligt for de frie skoler, at oprette specialskoler og specialklasser"

Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti

Meget uenig. "De frie skoler er netop … frie. De løfter i forvejen på dette område. Så ingen grund til at indskrænke friheden"

Tesfaye: Vi vil stille flere krav

Socialdemokratiets skoleordfører Sara Emil Baaring har erklæret sig enig i, at der skal stilles flere krav til de frie grundskoler, men har ikke ikke begrundet sin position i testen.

Folkeskolen har dog stillet spørgsmålet til afgående børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S):

Vil I stille større krav til de frie grundskoler i forhold til at tage et større ansvar for de socioøkonomisk udsatte elever og elever med særlige behov?

"Ja, i den forstand, at vi har behov for at se på friskolernes mulighed for at udskrive elever," siger Mattias Tesfaye og henviser til, at de frie grundskoler i dag har en mulighed for at udmelde elever, som folkeskolerne ikke har. 

"Vi ønsker, at der skal være nogle lidt mere tydeligt beskrevne regler for, hvad der skal til, for at man kan udskrive en elev fra en friskole. Vi har hørt for mange eksempler fra forældre til børn på friskoler, hvor de er blevet udskrevet på et svagt grundlag og uden ordentlig inddragelse af forældre. Så der skal noget retssikkerhed ind omkring familierne," siger Mattias Tesfaye.

Men det er kun én del af Socialdemokratiets løsning, understreger han.

"Den anden del er, at vi (i socialdemokratiets skoleudspil, red.) har øget tilskuddet til de frie grundskoler, som har mange elever med særlige behov, og ladet de friskoler, der ikke har mange elever med særlige behov, betale. Det, synes jeg, har været rigtig fornuftigt," siger han.

Mattias Tesfaye (S) vil ikke afvise, at der skal gøres endnu mere i retning af at omfordele de frie grundskolers midler, for "at sikre, at friskolerne løfter deres del af opgaven med elever med særlige behov," som han siger. 

"Det er jo typisk de store privatskoler i byerne, der har færre elever med særlige behov, mens de små friskoler i landdistrikter mere afspejler den generelle befolkningssammensætning," siger Mattias Tesfaye.

Lærerforening: Inklusion er også en kæmpeudfordring hos os

Spørger man formand for Frie Skolers Lærerforening Morten Secher, er der "intet overraskende eller skræmmende i partiernes svar om de frie skolers sociale ansvar".

"Både svarene som helhed og den partipolitiske fordeling af svarene er forudsigelig, når man læser oplægget og spørgsmålet," siger han.

Ifølge formand for Frie Skolers Lærerforening Morten Secher er inklusion "en kæmpeudfordring" både i folkeskolen og de frie grundskoler.

"Vi ved allerede nu, at Folketinget er opmærksom på inklusion og specialundervisning – i folkeskolen og på de frie skoler. Det er helt naturligt, når vi lever i en verden, hvor der hele tiden stilles nye og større krav til os."