At læse består af to dele: At afkode ordene og at forstå teksten. Den nye ordblindetest, som Undervisningsministeriet i disse dage præsenterer på regionale møder, tjekker den første del.
Ordblindetest klar til at blive præsenteret på regionale møder
"Eleven skal igennem to opgaver. I den ene læser eleven nonsensord og skal finde det ord, der lyder som et rigtigt ord. For eksempel skal eleven skelne mellem nilmæ og næmli, hvor det sidste er rigtigt. Det er ganske vist ikke stavet korrekt, men hvis man omsætter bogstavlydene til standardlyde, lyder det som et rigtigt ord", fortæller lektor Mads Poulsen, der har været med til at udvikle testen på Center for Læseforskning på Københavns Universitet.
Det bliver ikke obligatorisk for skolerne at bruge den nye ordblindetest
"Hvis eleven har meget svært ved denne opgavetype, tyder det på, at han har vanskeligt ved bogstavlyde og ved at sætte lydene sammen", siger Mads Poulsen.
Eleven hører også nonsensord
Testen kan anvendes fra 3. klasse og til universitetsniveau, og hvis eleven ligger under en given grænseværdi, tyder det på, at han er ordblind.
Adsbøl vil have Antorini til at følge, om den nye ordblindetest bliver brugt
"Eleven læser en række opgaver med nonsensord, og hvis han scorer meget lavt, er han sandsynligvis ordblind", siger Mads Poulsen.
I den anden opgavetype hører eleven en række nonsensord og får igen nogle valgmuligheder.
Stor forskel på om skoler og kommuner anerkender ordblindhed
"Eleven skal vælge den stavemåde, som svarer til udtalen af nonsensordet. Hvis han hører "obilm", skal han vælge obilm og ikke oblim".
Testvejlederen skal kende til læsning
Det tager cirka 20 minutter at gennemføre den digitale test, som i princippet selvinstruerende. Men afhængig af elevens alder skal der være en testvejleder til stede, som sikrer, at testen foregår rigtigt, og at eleven arbejder koncentreret med opgaverne.
Ny test skal identificere ordblinde blandt børn og voksne
"Vi anbefaler kraftigt, at testvejlederen har gode læsefaglige kompetencer, så hun kan se, om testen går rigtigt for sig, og derefter kan vurderer resultatet. På en skole kan det for eksempel være læsevejlederen. Hvis eleven scorer meget lavt, tyder det på ordblindhed, og læsevejlederen vil vide, hvilken indsats der skal til for at hjælpe eleven", siger Mads Poulsen.
Center for Læseforskning skal udvikle test til ordblinde
De to første regionale møder er afholdt, og de to sidste foregår i næste uge i henholdsvis Aalborg og Horsens.
Elever skal afkode nonsensord i den nye ordblindetest
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.