Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Børnesyn

Det nye børnesyn under beskydning på lærerkongres

Gør børn det altid så godt, de kan? Det var ikke umiddelbart synspunktet fra talerstolen på DLF’s kongres, hvor det såkaldt 'nye børnesyn' fik hård kritik.

Rikke Johansen

Lærer Rikke Johansen, Københavns Lærerforening er bekymret for, at folkeskolen skal styres af koncepter og kommunalt besluttede 'børnesyn'.

Foto: Villads Kirk Thomsen
Rasmus Fahrendorff
Rasmus Fahrendorff Journalist
5 kommentarer
10. september 2025, kl. 11:03
5 kommentarer

Det nye børnesyn fyldte en del på tirsdagens førstedag af Danmarks Lærerforenings kongres, som løber af stablen i disse dage i Nyborg.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) erklærede sig ikke udpræget fan af tanken om, at børn altid gør det så godt, de kan.

Flere andre fra talerstolen udtrykte også bekymring for børnesynet, som vinder indpas i flere og flere kommuner.

Blandt andet gik Rikke Johansen, der er lærer på Blågård Skole på Nørrebro og delegeret fra Københavns Lærerforening, på talerstolen og talte om, hvordan skolen skal være et sted, hvor man mødes af krav, og hvor læreren ved bedst, for det er de uddannet til.

”Folkeskolen skal ikke styres via koncepter eller børnesyn fra kommunale forvaltninger eller af eksperter, der sidder langt væk fra skolens praksis,” sagde hun og tilføjede:

”Lærerne og skolen skal selv have ansvaret for den pædagogiske og didaktiske udvikling.”

Læs også

Featured image for Tesfaye om kommuners børnesyn: Stol i stedet på lærernes professionsetik
DLF-kongres

Tesfaye om kommuners børnesyn: Stol i stedet på lærernes professionsetik

"Personlige læringsrejser"

Noget af det samme lød fra Nikolaj Thomsen fra Århus Lærerforening, omend i en noget mere sarkastisk tone. Han begyndte med at byde ”velkommen til børnenes skole, hvor børnene bestemmer”.

”I børnenes skole omfavner vi det nye børnesyn fuldt ud. Børnene gør altid det bedste, og hvis noget går galt, er det de voksnes ansvar,” sagde han blandt andet.

”Årsplaner? Nej tak. Vi laver personlige læringsrejser for alle børnene i klassen i tæt samarbejde med børnene og deres forældre. Og gerne med input fra børnenes Youtube og Tiktok-favoritter,” lød det.

Heller ikke fra Silkeborg-egnen var der ros til nye børnesyn. I hvert fald ikke fra Thomas Lund Jørgensen:

”Mange af os oplever en skævvridning, hvor individuelle behov fylder mere og mere på bekostning af det fællesskab, som skal bære de gode undervisningsmiljøer. Når vi efterspørger hjælp og vejledning mødes vi ofte med standardfloskler om at anerkende behov, og at barnet altid gør det bedste, det kan,” sagde han.

Per Arnoldi fra Frederiksberg har hæftet sig ved vendingen, at ”børn gør det godt, når de kan”.

”I den daglige undervisning bliver det en floskel, som stækker vores pædagogiske og didaktiske råderum, og faktisk indimellem sætter os i situationer, der er ikke værdige eller rimelige, hverken på det menneskelige eller professionelle plan,” sagde han fra talerstolen.

Læs også

Featured image for Kampklar lærerformand: Skolen kan ikke danse efter en ny pibe, hver gang der er valg
DLF-kongres

Kampklar lærerformand: Skolen kan ikke danse efter en ny pibe, hver gang der er valg

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen kvitterede afslutningsvis for, at børnesyn havde fyldt en del på kongressens førstedag, og for at de fire lærere havde bragt temaet på bordet:

”Tak for nogle fine bemærkninger, vi har fået om børnesynet og den professionelle handlekraft, som lærerne skal være i besiddelse af. Vi er sammen med børnehaveklasselederne og skolelederne ved at prøve at pege os ind på nogle fælles problemstillinger, vi har.”

5 kommentarer

Læs også

  • kongressal med storskærm
    DLF-kongres

    Lærerforeningen holder kongres – følg med live

  • Mattias Tesfaye
    DLF-kongres

    Tesfaye om kommuners børnesyn: Stol i stedet på lærernes professionsetik

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det nye børnesyn under beskydning på lærerkongres

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS