Et børnesyn, som siger, at “alle børn gør det så godt, de kan”, fungerer ikke i skolens virkelighed.
Sådan lød det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), efter at han tirsdag formiddag havde holdt tale på Danmarks Lærerforenings kongres i Nyborg.
”Jeg tror, det er vigtigt, at der ikke sidder nogle djøf’ere langt væk fra skolens hverdag og skriver en idealforestilling ned, som lyder rigtig godt på alverdens papirer, og som man kan vise i PowerPoint-shows til hinanden på kommunale seminarer, men som ikke fungerer i praksis på skolerne,” siger han til Folkeskolen.
Skoledebatten har på det seneste handlet meget om netop børnesyn. Og hvad der skal være af mulige konsekvenser over for eleverne, hvis de ikke følger reglerne på skolen. Og om der overhovedet skal være konsekvenser.
Minister: Dårlig opdragelse udfordrer fællesskab
Dén debat har ministeren selv deltaget aktivt i med sin lancering af udtrykket PDO – Pissedårligt Opdraget – som han både er blevet rost og kritiseret for at bruge.
Det berørte ministeren også selv i sin tale, da han refererede, hvordan hans nabo, som er lærer, havde spurgt til, om Mattias Tesfayes nye hund ”også er pissedårligt opdraget”, da den besørgede op ad hans blomsterkumme.
Mattias Tesfaye vil ikke blande sig i, hvordan folk opdrager deres børn, siger han.
”Men jeg siger bare, at den moderne måde at opdrage børn på, hvor børnene sidder for bordenden og beslutter, hvor familien skal på ferie, udfordrer folkeskolen,” siger han.
I sin tale på kongressen refererede ministeren til en række artikler i Folkeskolen, som har beskrevet, hvordan lærere har mistet deres job, når de er grebet ind over for elever. Eksempelvis nævnte han håndværk- og designlæreren Kim, som mistede sit job, efter han med fysisk magt havde taget et stemmejern fra en elev, som eleven stod og fægtede med.
”Der er vist behov for, at vi får diskuteret og klarlagt tydeligt, hvad der er lovligt, og hvad der er ulovligt,” lød det i talen med henvisning til, at han forventer, at der på Christiansborg skal forhandles nye regler for fysisk indgriben inden jul.
For få gule og røde kort i folkeskolen
Over for Folkeskolen slår Mattias Tesfaye fast, at han ikke bryder sig om fysisk indgriben og ikke håber, at der bliver brug for det. Eller som han formulerer det, så er han heller ikke tilhænger af, at en fodbolddommer skal gå og uddele gule og røde kort hele tiden.
”En god fodboldkamp er uden gule og røde kort, og uden der hele tiden bliver fløjtet for frispark. Men hvis ikke dommeren havde et gult og rødt kort og en fløjte, så tror jeg, at det ville være en beskidt kamp. Lige nu opfatter jeg lidt folkeskolen som et sted, hvor vi ikke har gule og røde kort, og hvor vi meget sjældent fløjter for frispark,” siger han.
Mattias Tesfaye understreger også, at han under lærerne et godt arbejdsmiljø, men at det ikke er den primære grund til, at han taler for tydeligere rammer og regler samt mere konsekvens i folkeskolen.
”Det er for fællesskabet skyld og for elevernes skyld. Hvis børnene ikke tidligt lærer at indordne sig under et fællesskab, så får de problemer senere i livet. Når de rammer arbejdsmarkedet, står der ikke sød lærer eller pædagog, men så har du en chef, som i værste fald kan fyre dig, hvis du ikke kan finde ud af at være i et fællesskab,” siger han.
Tesfaye: Lærere ved mere om pædagogik end djøf’ere
En af hans anker mod kommunalt vedtagne børnesyn, hvor det aldrig er børnenes skyld, er, at han mener, at pilen ender med altid at pege på lærerne: Går noget galt i undervisningen eller i dagligdagen ude på skolerne, må det være læreren, som har gjort noget galt. For det kan ikke være børnene.
”Det går ikke, for læreren skal være repræsentant for fællesskabet i klassen. Men hvis vi hele tiden klipper vingerne af lærerne og amputerer dem, så braser fællesskabet sammen,” siger han.
Eller som han sagde i sin tale:
”Alle børn gør det nemlig ikke altid så godt, som de kan. Og det er ikke altid skolen, som skal ændre sig. Og lærerne, der skal være bedre, og pædagogerne, der skal være dygtigere. Nogle gange skal eleverne forandre adfærd. Det skal vi forældre forstå. Og det synes jeg skal siges højt og tydeligt.”
Ifølge ministeren ser han hellere end kommunalt vedtagne børnesyn, at man stoler på lærerne. De har taget en uddannelse, som han mener ruster dem til at handle i tilspidsede situationer ud fra deres pædagogiske vurdering. Med andre ord: Man skal kunne tage et stemmejern fra en elev, som står og vifter med det, hvis man vurderer det nødvendigt.
”Jeg synes, de skoler, jeg har besøgt, som er kommet længst med at få deeskaleret og få ro på, det er de skoler, der er mest tydelige, både hvad angår konsekvenser, og hvilke regler man har på skolen. Og det er meget sjældent noget, der bygger på PowerPoints om børnesyn. Det bygger i stedet på en professionsetik, der bor på lærerværelset,” siger han.
Tesfaye om kommuners børnesyn: Stol i stedet på lærernes professionsetik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.