OK-krav: Lærernes arbejdstidsaftale skal forbedres

Ja, reallønnen skal som minimum sikres, og ja, der er brug for mere fleksibilitet i arbejdslivet for både nyuddannede, for lærere, der har mindre børn, og for seniorerne. Men det vigtigste krav til de kommende overenskomstforhandlinger, når formand Gordon Ørskov Madsen skal opsummere, er et bedre arbejdsmiljø, så lærerne kan holde til jobbet i folkeskolen.

”Det er det allermest aktuelle og det allermest presserede, og det griber jo ind både i rammer og regler i arbejdstidsaftalen og i det generelle arbejdsmiljø,” siger Gordon Ørskov Madsen, efter at Lærerforeningens kongres onsdag og torsdag i sidste uge opstillede overenskomstkrav.  

”Intentionen med arbejdstidsaftalen er at skabe et godt arbejdsmiljø, og det skal vi have hanket op i. KL og vi skal finde nogle gode løsninger, så vi bliver i stand til at fastholde lærerne i folkeskolen.”

Forberedelsestiden smuldrer

Der står allerede i arbejdstidsaftalen fra 2020 (A20), at den skal understøtte et godt arbejdsmiljø, så målet med at tage den op ved overenskomstforhandlingerne er både at forbedre aftalen, så den i endnu højere grad understøtter lærernes muligheder for at lykkes med deres opgave, hvad enten de er nyuddannede eller erfarne, og at sikre, at alle de paragraffer, den allerede rummer, faktisk bliver brugt, som det var intentionen. I hele landet.

”Der er tre hovedområder, vi har fokus på. Det er det misforhold, der ofte opstår mellem den planlagte forberedelsestid og den faktisk tid, læreren har til sin forberedelse. Det sker, fx fordi tiden går til møder med PPR eller ressourcecentret osv., fordi lærerarbejdet er blevet så komplekst. Så er der den manglende sammenhæng mellem opgaver og tid, som vi kan se i de analyser, vi har lavet parterne i fællesskab. Og så er der en manglende viden om, hvad der rent faktisk står i aftalen om, hvordan samarbejdet skal udfolde sig lokalt og også om de helt klassiske arbejdstidsbestemmelser. For eksempel kravet om en kvartalsvis opgørelse af arbejdstiden,” fremhæver Gordon Ørskov Madsen og tilføjer:

”Vi kan se, at arbejdstidsaftalen, som den ser ud nu, ikke bliver brugt og fulgt tilstrækkeligt alle steder. Af forskellige årsager. Og det er ikke acceptabelt.”  

En sikring af forberedelsestiden var da også et af de krav, som rigtig mange DLF-medlemmer tog op under forårets medlemsdebat.

”Der står jo allerede i bestemmelserne i A20, at der skal være et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Og så skal det forhold jo være rimeligt. Ellers går det ud over arbejdsmiljøet, og det skal vi sige højt!”, siger Gordon Ørskov.

Ifølge lærerformanden handler det også i høj grad om skolernes økonomi og behovet for flere ressourcer til inklusionsopgaven i form af to-lærer-ordninger, co-teaching og flere specialpædagogiske kompetencer i almenundervisningen.

Ikke noget 16-års-trin

Højt på kravlisten fra medlemsdebatten stod også ønsket om et 16-års-trin. Altså en forlængelse af systemet, hvor man automatisk stiger i løn efter henholdsvis fire, otte og 12 års anciennitet som uddannet lærer.

”Vi har på kongressen diskuteret rigtig mange ting. Men vi har også foretaget nogle prioriteringer, og vi er meget opmærksomme på, at der er noget, der skal prioriteres til de unge, bl.a. muligheden for at passe sine børn, når de bliver syge. Så dér har vi valgt ikke at prioritere en udvidelse af anciennitetsforløbet,” forklarer lærerformanden om debatten, der foregik som et lukket punkt på årets lærerkongres.

Allerøverst på medlemmernes liste stod – ikke overraskende – generelle lønstigninger, så reallønnen sikres.

”Reallønnen er som altid vigtig og ikke mindst i en tid med høj inflation og økonomisk usikkerhed, er det vigtigt, at vi sikrer, at købekraften i det mindste bevares,” lyder det fra DLF-formanden.

Gordon Ørskov har et fast omkvæd, når overenskomstforhandlingerne nærmer sig. Og også denne gang siger han det:

”Det bliver de sværeste ok-forhandlinger i mands minde!”.

Det kommer med et skævt smil. Men:

”Det plejer jeg jo at sige. Men det er også, fordi vi står en situation, hvor der er en forventning om, at soldater og andre i forsvaret skal have noget ekstra i løn. Og hvem skal betale for det? Det er et kæmpe spørgsmål. Og så er der et tema, som vi har fået lagt ned over forhandlingerne fra trepartsaftalen i slutningen af 2023, om ’bæredygtig og fleksibel løndannelse’. Det skaber en forventning om mere lokal løn, og det er bestemt ikke noget, vi ønsker i Lærerforeningen. Og det tredje er hele fritvalgstemaet, hvor der er nogle organisationer, der er interesserede i en egentlig fritvalgslønkonto, som vi har set på det private område. Der har lærerkongressen en meget tydelig holdning om, at kollektivt aftalte rettigheder som seniordage og børns sygedage ikke skal over på en individuel konto, bl.a. fordi man jo kan risikere, at sådan en konto løber tør, hvis man fx er eneforsørger og dermed alene om at skulle blive hjemme hos børnene. Det giver også en kønsmæssig skævhed, fordi vi ved, at det ofte er kvinderne, der tager sig af pasningen, når børnene er syge,” siger Gordon Ørskov Madsen og tilføjer, ”men det tror jeg nu nok, vi skal løse”.