Måske er du en meget dygtig og erfaren dansklærer, der hviler sikkert i din faglighed. Men fra august 2027 skal du pludselig også undervise i teknologianalyse, digitale teknologier som redskaber til at eksternalisere tanker og AI-respons på tekster, eller hvordan det nu bliver formuleret i de nye fagplaner.
Er du så stadig en dygtig dansklærer?
Forkvinde for Lærerforeningens undervisningsudvalg Regitze Flannov er bekymret for lærernes professionsidentitet og dermed også deres arbejdsmiljø.
Og ikke mindst er hun bekymret for fremtidige generationer, hvis man ikke nationalt og endda internationalt meget snart fastlægger klare rammer for kunstig intelligens i skole og undervisning. Og får uddannet lærerne til opgaven.
Baseret på ildsjæle
Det er cirka 80 procent af alle danske grundskolelærere, der decideret kommer til at skulle undervise eleverne i teknologiforståelse, når faget om et år bliver valgfag og også en obligatorisk del af undervisningen i natur/teknologi, dansk og matematik.
Og de sidste 20 procent kommer uundgåeligt også til at skulle forholde sig til kunstig intelligens.
”Lige nu er det landskab, jeg ser ud i, virkelig forskelligt,” sige Regitze Flannov om lærernes viden og efteruddannelse inden for kunstig intelligens og teknologiforståelse.
”Det er meget baseret på enkeltpersoner og selvstudie – og der er også kolleger, der slet ikke har kigget på det,” siger hun.
Lærerforeningen har lige opdateret sin politik for digitalisering i skolen.
”Vi vil være nysgerrige – som vi siger, vi vil bygge vindmøller, ikke læhegn. For der er så mange spændende muligheder i den nye teknologi for at øge kvaliteten og blive udfordret. Men vi skal i den grad også være kritiske. Og med de økonomiske interesser, der er på spil for techgiganterne, er det ikke noget, man kan gøre som lærer alene,” understreger Regitze Flannov.
Arbejdsgiverpligt
Lærerforeningen peger i sin nye politik på, at det er arbejdsgivers pligt jævnfør EU’s AI-forordning at sikre medarbejdernes AI-færdigheder. Og foreningen efterlyser også klare retningslinjer for brugen.
”Det er slet ikke til diskussion – lærerne skal klædes på til at undervise i kunstig intelligens”.
Hun har mødtes med mange dygtige lærere og set, hvordan man kan udvikle undervisning, der både er inspirerende og nytænkende og som samtidig viser, hvordan teknologien fungerer på godt og ondt:
”Jeg er blæst bagover af, hvor spændende det kan gøres. Men jeg kan jo også se, at AI ikke er egnet til at producere ’produkter’ og komme med svar. Botten skal bruges til at spørge ind og udfordre og skubbe til kreativiteten,” siger hun og erkender, at det kan man på ingen måde forvente af skoleelever, at de på egen hånd kan administrere.
”Der skal jo være en kontrakt mellem lærer og elev i skolen, ligesom kontrakten om, at man ikke skriver af fra hinanden. Lærerne skal vejlede eleverne i at bruge AI til at blive dygtigere, hvordan man bliver udfordret og understøttet – og undgå at blive dummere. Og derfor mener vi jo også, at teknologiforståelse skal være et obligatorisk fag, hvor man netop kigger bagom teknologierne og forstå, hvordan de fungerer og påvirker vores liv og samfund.”
Hvad skal vi lære i fremtiden?
Endnu engang ruller spørgsmålet ind over skolen: Hvad er det for kompetencer og færdigheder, eleverne får brug for i fremtiden?
”Drop det der med ’digitalt indfødte’. Det kan godt være, at børn er hurtige på Snap’en, men de forstår ikke algoritmerne. Man skal jo ikke have klikket ret mange gange inde på X, før man begynder at se en virkelighed, der er helt anderledes end den, man kan se, når man kigger ud ad vinduet. Så ser man pludselig tumult og kaos, som det er i nogles interesse, at man skal se,” siger Regitze Flannov og tilføjer:
”Det er folkeskolens formål at uddanne og danne eleverne til at begå sig i deres liv og samfund, og derfor er det slet ikke til diskussion, om det her er en opgave. Eleverne har ret til digital dannelse,” siger hun og understreger endnu engang, at folkeskolelærerne har brug for kompetenceudvikling her. For de er lige nu ikke bedre klædt på at navigere online, end folk er flest, men de skal kunne undervise i det.
Involver nu lærerne!
Regitze Flannov Forkvinde, Lærerforeningens undervisningsudvalg
Og på den anden side står så oplevelsen af, at man har en lille hjælper ved hånden, der kan stave, regne og oversætte korrekt på et øjeblik – så det behøver man vel ikke længere lære?
”Der er nogle kognitive processer, eleverne skal igennem for at tilegne sig kundskaber og færdigheder. Det er bøvlet at lære noget nyt. Vi skal simpelthen med passe på med ikke at springe nogle læreprocesser over. Og samtidig er det vigtigt, at man har sin grundfaglighed i orden, når man skal prompte den kunstige intelligens, så man stiller de rigtige spørgsmål,” fremhæver Regitze Flannov og peger på, at det at lære fx fremmedsprog også er en måde at tilegne sig viden om andre kulturer.
”Vi kan ikke springe over grundfagligheden.”
Fællesskab
I erkendelse af, at der ikke er politisk stemning for Lærerforeningens vision om en folkeskole uden klassiske afgangsprøver i skolen, har hovedstyrelsen også kigget på de massive udfordringer, som kunstig intelligens giver for, hvordan man kan teste elevers færdigheder.
”Det betyder nok, at vi kommer til at gå fra fokus på produkt til mere fokus på proces. Vi skal nok også have mere mundtlighed og en vekslen mellem det analoge og det digitale, og indimellem skal vi være offline,” siger Regitze Flannov.
Hun er også meget opmærksom på, at muligheden for at gå i dialog med en chatbot kan friste nogle til at mene, at undervisning ikke behøver at foregå i et klassefællesskab med mange elever og en lærer.
”Jeg tror heldigvis, der er konsensus om, at børn skal undervises i et fysisk fællesskab med en fysisk lærer til stede,” siger hun.
Og når det gælder det store flertal af eleverne, er hun ikke i tvivl om, at det er det bedste for eleverne at være sammen, at tale med hinanden og med lærerne om deres opgaver og finde løsninger i fællesskab og fx fremlægge mundtligt. Også selvom det ind i mellem er svært, og man ikke altid siger det helt rigtige.
”Læreren og skolen har ansvaret for at skabe et trygt og godt undervisningsmiljø, men det betyder ikke, at det ikke må være svært.”
I Lærerforeningen glæder man sig over, at det i den spritnye regeringsgrundlag står et helt klart løfte om en ’national strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren’.
”Involver nu lærerne!” lyder budskabet fra Regitze Flannov.
”Hvor ville jeg ønske, at vi fik skabt bedre tid og rammer til nogle stærke fagudvalg på skolerne. Tænk, hvis hver skole fx havde sådan en fasttømret matematikgruppe af lærere, der havde fagplandiskussionen i fællesskab, havde overblik over materialerne til faget og diskuterede faldgruberne ved kunstig intelligens og inspirerede hinanden i forhold til mulighederne. Det kan ikke være meningen, at hver lærer skal sidde med et alene.”
”Det er slet ikke til diskussion – lærerne skal klædes på til at undervise i kunstig intelligens”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.