Om 14 måneder flytter teknologiforståelse langt om længe officielt og fast ind i folkeskolen.
Her bliver det et femte valgfag, eleverne kan vælge imellem i puljen med de fire praktisk-musiske fag, og så skal teknologiforståelse også være en del af dansk, natur/teknologi og matematik.
I matematik frygter Lis Zacho, at det bliver en rigtig svær opgave, hun og landets øvrige matematiklærere kan se frem til, som hun for nylig skrev i et indlæg til Folkeskolen.
Lis Zacho er ellers ikke ligefrem grøn i forhold til teknologiforståelse. Hun underviser i forvejen i det som selvstændigt fag på sin skole på Frederiksberg, og generelt kan hun nok betegnes som lidt af pioner i forhold til at arbejde med teknologi i undervisningen.
Blev opfordret af et forlag
Folkeskolen har taget fat i hende for at få hende til at uddybe bekymringen.
Her fortæller hun, at den for alvor opstod, da et forlag kontaktede hende for at høre, om hun vil bidrage til en lærebog, der skal hjælpe andre matematiklærere til at håndtere den nye opgave.
”Da jeg satte mig ned for at tænke over, hvad det er for nogle forløb, man kunne lave, var det virkelig svært at komme på noget,” fortæller hun.
Lis Zacho har i forvejen længe ærgret sig over, at politikerne ikke valgte at gøre teknologiforståelse til et obligatorisk fag for alle.
”Det er useriøst at gøre det til et valgfag og også bare at smøre det tyndt ud på tre fag. Risikoen er tilmeld, at vi matematiklærere ender med at stå og faktisk ikke kan finde ud af det. Det vil være helt ubeskriveligt ærgerligt. For der er virkelig et potentiale, men det kræver virkelig mange ressourcer at knække den nød,” siger hun.
Eksperter: Potentialet er der
Folkeskolen har spurgt tre eksperter i matematik og teknologiforståelse, om de er enige i, at det bliver svært for teknologiforståelse at flytte ind i matematiktimerne.
Ligesom Lis Zacho ærgrer de sig også over, at teknologiforståelse ikke bliver et selvstændigt obligatorisk fag for alle. Til gengæld mener de, at fagligheden passer godt ind i matematik, men det bliver næppe en let øvelse.
Hvis vi sætter en svensk og en dansk 9.-klasse til at lave dataanalyse med Python (programmeringssprog, red.), vil vi få store tæsk
Morten Misfeldt Leder af Center for Digital Education.
Men mest alt slår de fast, at det endnu er for tidligt at forudsige, hvordan det skal gå, fordi det endnu ikke er meldt ud, hvad det egentlig vil sige, at teknologiforståelse bliver en del af matematik. Det står først klart, når den kommende fagplan ligger klar for faget.
Programmering eller ej?
Indtil da er de især spændt på, om programmering skal flytte ind i matematik, som der er en række eksempler på fra andre lande, fortæller professor Morten Misfeldt, der er leder af Center for Digital Education på Københavns Universitet.
”Her har vi den udfordring, at matematiklærerne herhjemme ikke er uddannet til at programmere, og det er selvsagt svært at lave god undervisning om noget, man ikke ved ret meget om,” siger han.
Det er ikke for at sige, at det er umuligt, men jeg har ikke set ret mange eksempler på, at det kan lade sig gøre
Charlotte Krog Skott Docent i matematikkens didaktik
Står det til ham, bør programmering dog blive en del af matematik.
”For hvis man ved en lille smule om programmering, åbner det op for så mange ting i dag. Kunstig intelligens har gjort det så meget nemmere at være skaber af teknologi. Dataanalyser, app-udvikling og forståelse af vores teknologiske omverden bliver tilgængeligt på en anden måde med en smule viden om programmering og datalogi,” siger Morten Misfeldt.
Svenskere har næsten 10 års forspring
Men han tror ikke på, at det kan blive en succes, hvis ikke matematiklærerne bliver efteruddannet i programmering.
”Og det ved vi jo godt vil koste mange penge,” siger han.
I Sverige har teknologiforståelse været en del af matematikfaget siden 2018. Og det gik langt fra smertefrit, fortæller professor Morten Misfeldt.
”Lærerne havde svært ved at finde mening med det. Og så begik man også den fejl, at man troede, at det var nok at skrive nogle forløb, og så ville lærerne undervise i det. Ikke overraskende var det ikke nok. Så efterhånden blev der sat penge af til, at lærerne kunne komme efteruddannelse,” fortæller han.
Det understreger ifølge ham nødvendigheden af, at politikerne sender lærerne på efteruddannelse.
”Ellers bliver de første fem år en frustrerende omgang,” forudser han.
Men selvom det langt fra har været problemfrit at indføre i Sverige, er Morten Misfeldt ikke i tvivl om, at de svenske elever i dag er på et andet niveau end de danske, når det kommer til programmering.
”Hvis vi sætter en svensk og en dansk 9. klasse til at lave dataanalyse med Python (programmeringssprog, red.), vil vi få store tæsk. Det kan jeg godt være lidt trist over på de unge menneskers vegne,” siger han.
Har taget forskere længe at lave bud på forløb
Adjunkt på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet Andreas Tamborg genkender Lis Zachos bekymring.
Han peger på, at matematiklærerne i forsøget med teknologiforståelse fra 2018 til 2021 havde meget svært ved at få teknologiforståelse ind, fordi det var et selvstændigt fagområde.
”I evalueringerne af forsøgsfaget så vi, at lærerne ikke følte sig klædt på til at undervise i den nye faglighed, som vi blandt andet også havde set det i Sverige og andre lande,” fortæller Andreas Tamborg.
Han arbejder på et forskningsprojekt, der de sidste 2½ år har undersøgt, om der er andre veje til at undervise børn i at forholde sig til teknologi, end dem der blev arbejdet med i teknologiforståelsesforsøget.
”I forsøget afprøvede man teknologiforståelse som fag og i fag. Vi har udviklet et alternativ, vi kalder teknologiforståelse gennem matematik. Den afgørende forskel er, at denne tilgang ikke kræver nye faglige indholdsområder. I stedet bruger lærere matematik, eleverne allerede skal undervise i, som indgang til at undersøge og forholde sig til teknologiske problemstillinger,” fortæller han.
Mange lærere udvikler deres egne forløb. Tror du, at matematiklærerne selv vil kunne lave nogle forløb til det her?
”Det er på ingen måde noget, man kan forvente, at lærerne selv kan udvikle. Vi har haft en videnskabelig assistent og to dygtige studentermedhjælpere til at arbejde på det her fuld tid i to år, og det er der kommet fem forløb ud af,” siger han.
Ekspert: Forlagene står med lidt af en opgave
Andreas Tamborg peger dog på, at det godt kan gøres hurtigere, nu hvor de har gjort sig nogle erfaringer.
”Vores arbejde har blandt andet taget tid, fordi vi har taget udgangspunktet i datalogisk forskning, som vi har didaktiseret, så det kan fungere som undervisningsmateriale. Det har gjort vores materialer meget virkelighedsnære, men de har også været krævende at lave,” siger han.
Det vil ikke komme bag på Andreas Tamborg, hvis der er nogle forlag, der lige nu klør sig lidt i håret over, hvordan de skal få udviklet nogle gode forløb.
”Vi har haft meget åbne døre til forlagene og haft masser af samtaler med dem. De har været meget interesserede overfor vores erfaringer, men min fornemmelse er, at vores tilgange til at udvikle forløb ikke nødvendigvis er bæredygtige fra et økonomisk og kommercielt perspektiv. Udvikling af gode forløb til de nye fagplaner bliver derfor lidt af en opgave,” siger han.
Ekspert har ikke set ret mange goder eksempler
Docent i matematikkens didaktik på Professionshøjskolen Absalon Charlotte Krog Skott kan også godt forstå Lis Zachos bekymring.
”Det er ikke for at sige, at det er umuligt, men jeg har ikke set ret mange eksempler på, at det kan lade sig gøre. Og det er svært at se, hvordan man kan tilføje nye elementer og mål til matematikfaget, uden der bliver afsat flere timer til faget,” fortæller hun.
Charlotte Krog Skott er også meget spændt på, om de kommende fagplaner for matematik vil indeholde programmering.
”Hvis det sker, kommer det jo til at tage ret mange timer fra matematik, for så skal eleverne først lære at programmere. Og før det skal matematiklærerne også lære det.”
Formanden for fagudvalget, der skriver de nye fagplaner for matematik, lektor på Absalon Thomas Kaas hilser diskussionen velkommen.
Men han oplyser til Folkeskolen, at det endnu er for tidligt at udtale sig om den kommende fagplan, før andet udkast for alle fagplanerne offentliggøres. Det sker forventelig sidst i juni.
Om lidt flytter teknologiforståelse ind i hendes fag: Har Lis grund til at være bekymret?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.