Vi har en historisk mulighed for at få bæredygtighed med i de nye fagplaner

Om få dage går Danmark til folketingsvalg. I valgkampen fylder folkeskolen meget: Der tales om klasseloft og milliardløft, og i det hele taget er der bred politisk vilje til at investere i skolen – og det glæder os.

Men ét spørgsmål fylder næsten ikke i debatten: Hvad skal der egentlig til for at forberede børn og unge på den verden, de vokser op i?

Folkeskolens opgave har altid været at ruste børn og unge til at forstå og forme det samfund, de er en del af. I dag er det et samfund præget af klimaforandringer, biodiversitetskrise og store samfundsomvæltninger – og derfor er bæredygtighed ikke et tema, skolen kan tillade sig at overlade til tilfældighederne. Alligevel er det præcis det, der sker mange steder i dag.

Lige nu pågår arbejdet med nye fagplaner til folkeskolen, og bæredygtighed er allerede nævnt som en tværgående udfordring i ekspertgruppens arbejde – på linje med demokrati og trivsel. Det er en historisk mulighed. Spørgsmålet er, om den bruges – eller om bæredygtighed forbliver et projekt for ildsjælene.

Vilje er ikke nok

Vi ser det fra forskning, fra praksis og fra organisationerne omkring skolen: Viljen er der. Men vilje er ikke nok, når klare faglige rammer mangler. Resultatet er ulighed i dannelsen – bæredygtighed fylder meget i nogle elevers skolegang, næsten ingenting i andres. Det betyder, at ikke alle børn får de redskaber, de har brug for til at forstå og handle i den verden, de lever i.

Bæredygtighed bør derfor ikke kun være et tilvalg for de interesserede – det bør være et fælles fagligt ansvar, der giver alle lærere legitimitet til at prioritere tiden.

I mange år har bæredygtighed desuden primært hørt til i naturfagene. Men udfordringerne er langt bredere. Bæredygtighed handler også om demokrati, etik, kultur og fællesskab – og er derfor et anliggende for alle fag, fra dansk og historie til håndværk og design. Det hænger uløseligt sammen med den demokratiske dannelse, som folkeskolen altid har haft som et af sine vigtigste formål. Derfor bør bæredygtighed tænkes ind i alle fag – både parallelt og i tværfaglige forløb.

Fagplanerne sætter retningen

Men spørgsmålet er ikke kun, hvilke fag der arbejder med bæredygtighed – det er også hvordan. Forskning viser, at undervisning med ensidigt fokus på fakta og dystre fremtidsscenarier kan gøre elever mere bekymrede end handlekraftige.

Når undervisningen også arbejder med fællesskab, forestillingsevne og mulighed for at handle sammen, får eleverne ikke kun viden om problemerne – men også erfaringer med at bidrage til fremtidsscenarier og mulige løsninger. Det bør de nye fagplaner afspejle. Det er også en ”fremtidskundskab”, der anbefales på europæisk og internationalt niveau, og som kan bruges i mange sammenhænge.

Formuleringerne i fagplanerne er afgørende. De sender signaler om, hvad der er vigtigt. De giver skolens fagprofessionelle mandat til at prioritere tid, fordybelse og faglig udvikling. Og de sætter retningen for de undervisningsmaterialer og den kompetenceudvikling, der følger efter.

Det valg, der træffes i fagfornyelsen, vil sætte sit præg på generationer af elever. Det fortjener at blive taget alvorligt – også i en valgkamp.