Jeg savner lærerstemmer i debatten om de nye fagplaner

Om knap to år skal de nye fagplaner for folkeskolen være klar. Det bliver en af de større forandringer af skolen og undervisningen i mange år. Alle fag er i spil – og dermed også den daglige praksis som lærer.

Der er mulighed for store ændringer, så derfor undrer jeg mig over, hvor debatten er blandt dem, der hver eneste skoledag skal undervise efter de nye planer? Hvem taler om, hvad fagene skal kunne, og hvad de mener, at god undervisning skal rumme i fremtiden?

For at sige det ligeud, så savner jeg flere lærerstemmer i den debat. Ikke bare i medierne, men også i de faglige fora og i de organisationer, der rent faktisk har indflydelse på fagplanernes indhold.

Det savn har især to grunde. Den første er Lærerundersøgelsen, jeg lavede i december. Her stillede jeg det simple spørgsmål, om lærerne bliver inddraget nok i debatten om skole og undervisning.

Overvej selv, hvad du ville svare til påstanden: "Lærerne inddrages nok i debatten om skolen og undervisningen."

70,1 procent svarede, at de var uenige, og kun 16,5 procent mente, at lærerne bliver inddraget nok. Det er tankevækkende – og måske lidt paradoksalt. Men hvis lærerne ikke føler, at de bliver spurgt nok, må de jo selv tage ordet.

Stærke faglige foreninger

Det fører mig til den anden grund til mit savn. I arbejdet med de kommende fagplaner spiller de faglige foreninger en vigtig rolle. Jeg er selv medlem af Falihos, foreningen for lærere i historie og samfundsfag. Her følger jeg arbejdet igennem vores dygtige repræsentanter i arbejdsgrupperne om fagplanerne i de to fag.

Som forening har vi også afviklet et webinar med fokus på de kommende fagplaner tilbage i marts. Tanken var at få så mange historielærere som muligt til at deltage og give deres besyv med. Om 20 lærere er repræsentative nok, vil jeg lade være op til læseren at vurdere. 

I min optik er netop de faglige foreninger oplagte steder, hvor lærere kan få indflydelse på indholdet i de kommende fag. Men alt for få lærere er medlem af en faglig forening.

På et møde med de faglige foreninger holdt en repræsentant fra STUK – Styrelsen for Undervisning og Kvalitet - for nyligt et oplæg om arbejdet med fagplanerne. Her spurgte en af deltagerne fra en anden faglig forening stille, men præcist:

”Hvem spørger alle de lærere, der ikke er medlemmer af vores foreninger?”

Oplægsholderne kiggede lidt undrende rundt. Og der blev stille. Svaret var vist, at ingen spurgte de lærere. For mig var det en god påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi har stærke faglige foreninger, der taler lærernes og fagenes sag.

Meget på spil

At være medlem af en sådan forening har flere fordele. Nogle har aftaler med museer og gode tilbud på bøger. Men i forlængelse af min pointe med indlægget her, så vil jeg især fremhæve dine muligheder for at præge arbejdet med fagplanerne og lade dine holdninger til fag, undervisning og skole komme i spil.

Hvis det til trods for mit indlæg ikke er noget for dig at blive medlem, vil jeg alligevel opfordre dig til at deltage aktivt i debatten. Enten her på Folkeskolen, i samtaler på skolen, på sociale medier, til konferencer og andre steder. 

Der er nemlig meget på spil. Hvis lærere ikke deltager i debatten om fremtidens fag og undervisning, risikerer vi, at andre former skolen for dem. Det kan være politikere, embedsmænd, konsulenter og andre eksperter, der ikke står i klasselokalet hver dag. Det har vi set før.

Så kære lærer, bland dig nu, og meld dig gerne ind i en faglig forening. Din stemme kan rent faktisk blive hørt igennem dem.