Hver dag kæmper vi med nødløsninger og halvfærdige printede materialer

I årevis har vi talt om inklusion, differentiering, trivsel, læselyst og forældresamarbejde. Det er vigtige emner, men når snakken falder på læremidler, står dansk som andetsprog stadig og banker på døren uden at blive lukket ind.

Det er næsten som om, området gang på gang bliver gemt væk bagerst i skuffen og glemt.

Der findes godt nok masser af materialer, hvor eleverne skal oversætte, skrive og udfylde opgaver. Men alt for få, der faktisk giver dem det sproglige input, de har brug for, hvis de skal udvikle deres danske sprog.

Og de materialer, der findes, bliver sjældent brugt til fulde. Mange lærere, der har dansk som andetsprog, sorterer sider fra, lapper sammen og kombinerer fra forskellige materialer, fordi intet af det, de kan finde, passer helt perfekt. Men eleverne mærker, når vi underviser med halve materialer og nødløsninger, og så risikerer vi, at de mister modet.

De har løst problemet i dansk

Jeg savner læremidler, hvor mangfoldighed, identitet og kultur spiller en reel rolle. Eleverne skal kunne spejle sig selv, se deres virkelighed og blive nysgerrige på andres. De skal føle sig set, anerkendt og inspireret.

For når eleverne kan se sig selv i undervisningen, sker der noget magisk. Deres motivation vokser. De deltager mere, tør mere og lærer mere.

Særligt i udskolingen har vi brug for materialer, der rammer de flersprogede elever, der hvor de er. Materialer der tør tage fat på de temaer, som fylder i elevernes liv.

Hvorfor lader vi os ikke inspirere af Dansklærerforeningen? De har med deres LæsBar-serie skabt bøger, som fanger udskolingseleverne. De er udviklet i samarbejde med unge konsulenter mellem 13-17 år og forfattere. Og emnerne interesserer faktisk eleverne.

Det er netop sådan et initiativ, vi har brug for til dansk som andetsprog. Vi skal udvikle undervisningsmaterialer i samarbejde med flersprogede elever. Og det bliver ikke svært at finde frivillige.

Jeg kender en hel håndfuld tidligere elever, som nu går i gymnasiet, og som med glæde vil fortælle, hvilke emner og temaer, de ville have ønsket at arbejde med, dengang de gik i modtageklasse eller på DSA-hold.

Mine kollegaer kæmper

Jeg ved, at mange kollegaer rundt omkring i landet hver dag kæmper en brav kamp. De gør et kæmpe stykke arbejde med at skabe egne opgaver, finde ressourcer online, oversætte tekster og tilpasse eksisterende forløb. De gør det bedste, de kan, men de skal ikke stå alene.

Vi bliver nødt til at handle nu. For vi ved, hvor afgørende sproglig støtte er for elevernes læring og deltagelse, og vi ved, hvor meget det betyder for deres trivsel, deres fremtid og deres muligheder.

Alligevel bliver dansk som andetsprog behandlet som et nicheområde, man kan klare med en enkelt DSA-lærer og en printer.

Hvis vi som folkeskole og samfund virkelig mener, at alle elever skal have lige muligheder for at lykkes, så skal det også kunne mærkes i de læremidler, vi stiller til rådighed.

Bevares, der findes en håndfuld gode materialer, men der mangler en samlet indsats, en tydelig strategi og ikke mindst flere midler. For uden penge sker der ingenting.

Uden investering bliver dansk som andetsprog ved med at være det glemte barn i lærermiddeldebatten. Her er mine tre håb for dansk som andetsprog:

1. Vi skal have en seriøs oprustning på området.

2. Eleverne med dansk som andetsprog skal have materialer, de kan spejle sig i.

3. Vi lærere skal have de redskaber og ressourcer, vi fortjener, så vi kan gøre det arbejde, vi brænder for, ordentligt.