Opdragelse er en af skolens kerneopgaver

“Hold din kæft, din fucking dårlige lærer. Jeg får dig fyret.”

“Hvis du skriver hjem, så smadrer jeg dig!”

“Du bestemmer ikke over mig.”

Sådan taler nogle elever til deres lærere, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening og Folkeskolen. Hver tredje lærer har oplevet groft eller krænkende sprog fra elever. Seks ud af ti oplever, at sproget er blevet grovere.

Men debatten har en blind vinkel, for skolen efterlyser en opdragelse, som den selv gennem fagene skulle have bidraget til. Det, lærerne beskriver som en hindring for undervisningen, er også genstand for undervisningen.

I dansk skal eleverne allerede efter 2. klasse kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer. Efter 4. klasse skal de følge regler for kommunikation i formelle og sociale situationer. Efter 6. klasse skal de kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion. Efter 9. klasse skal de deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.

Det handler om at samtale, lytte, respondere og argumentere. Danskfagligheden rummer også retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering. Et “fuck dig” eller “jeg smadrer dig” er ikke bare grimt sprog. Ordene nedgør, truer og positionerer den anden. Det er fagligt stof – gennem det skal skolen opdrage.

Skolen som værdiløst territorium

Trusler skal standses. Men når elever efter flere skoleår ikke har lært at samtale, lytte, respondere og argumentere, har skolen ikke bare et adfærdsproblem. Faglighed uden forbindelse til skolens formål bliver undervisning ud i den blå luft.

Ordet opdragelse står ikke i folkeskolelovens formålsparagraf. Opgaven gør. Skolen skal forberede eleverne til stillingtagen, medansvar og forståelse af rettigheder og pligter. Folkeskolelovens paragraf 18 binder undervisningen i alle fag til dette formål. Opdragelsen ligger derfor ikke ved siden af undervisningen. Den ligger i undervisningen.

Det handler ikke om først at få ro til at undervise. Det handler om at undervise fagligt, så eleverne samtidig opdrages til at lytte, respondere, argumentere og indgå i undervisningen. Ro er ikke bare en forudsætning for undervisningen. Den er også et resultat af undervisningen – når og hvor undervisningen kræver den.

“Fede kælling” og “bøsselærer” handler også om etik. Dermed handler det også om kristendomskundskab. Da elever smurte afføring ud og ødelagde inventar, var problemet heller ikke fagløst: Samfundsfag handler om deltagelse, håndværk og design om genstande og ressourcer og historie om den verden, vi overtager.

Når elever efter mange års skolegang behandler deres skole som værdiløst territorium, står skolen med et fagligt og opdragende svigt.

Opdragelse er kerneopgave

Mattias Tesfaye havde ret: Der findes pissedårligt opdragede børn – PDO. Men debatten overser en afgørende opdrager: skolen selv.

Debatten peger på forældrene, børnesynet, manglende konsekvenser og elevernes adfærd. Men skolen kan ikke placere sin egen opdragende opgave uden for undervisningen og bagefter beklage, at børnene mangler det, undervisningen skulle have frembragt.

Undervisningsminister Magnus Heunicke blev torsdag bedt om at forholde sig til, at lærerjobbet nu er et højrisikofag. Men har skolen forsømt den opdragende opgave, loven lægger ind i undervisningen, rammer højrisikoen ikke kun udefra. Skolen er selv med til at skabe det problem, lærerne nu skal beskyttes imod. Det er et fagligt, institutionelt og etisk svigt.

Lærerne skal kunne opdrage gennem fagene. Mangler de fagligheden, kræver det efter- og videreuddannelse. Mangler den på læreruddannelsen, skal uddannelsen ændres.

Opdragelse er en af skolens kerneopgaver. Dårlig opdragelse, der placeres hos børn og forældre, er derfor også et skolesvigt. Skolen skal gennem fagene levere den opdragelse, den efterlyser uden for skolen.