Ord kan også være vold

Man kan også slå med ord. Derfor får jeg ondt i maven af at læse de mange hæslige eksempler på respektløst sprog og skældsord, som lærere står model til hver dag i den danske folkeskole.

Forestil dig enhver anden arbejdsplads, hvor det er en del af hverdagen at blive kaldt ”luder”, ”bøssesvin” eller ”fucking idiot”. Det ville vi som samfund aldrig acceptere.

Hver tredje lærer har oplevet krænkende sprog fra elever i den seneste uge. Fire ud af ti af dem oplever det dagligt eller flere gange om ugen. Seks ud af ti lærere oplever, at sproget er blevet grovere de seneste fem år. Det er uhyrlige tal, vi dokumenterer i Folkeskolen.

Det ødelægger lærernes arbejdsmiljø, når eleverne sviner dem til. Det kan man blive syg af. Og det skal være slut.

Hvordan løser vi så det problem? En del af løsningen er helt sikkert lokal. Et tæt samarbejde mellem skole og forældre, hvor forældrene tager deres del af ansvaret. Klare retningslinjer, så lærerne oplever, at det har en konsekvens, når en elev saboterer undervisningen. Ressourcer nok til at løse konflikter, før de vokser sig store.

Men det er også et samfundsansvar. Når vi spørger lærerne, så fylder de autoritetsnedbrydende skældsord klart mest, for eksempel ”du bestemmer ikke over mig” eller ”hvis du skriver hjem, så smadrer jeg dig”.

Det er tegn på det, lærerne allerede ved fra hverdagen: Lærerens autoritet er blevet nedbrudt. Den skal genrejses, før vi kan gøre op med det grove sprog.

At være en myndig lærer, som eleverne respekterer og lytter til, er ikke autoritært. Det er autoritet, og det er nødvendigt for at skabe ro og orden i klasserummet.

Det er nemt at pege på hinanden, når aben skal placeres. Det er forældrenes skyld, det er elevernes skyld, det er ledelsens skyld. Men det er et fælles ansvar at finde løsningen. Jeg tror, det er forudsætningen for at skabe et arbejdsmiljø, som lærerne fortjener, og som eleverne kan
lære i. Sgu.