Lærerens autoritet består af mere end at skabe ro

En belgisk forsker ser optagelser fra danske skoletimer og udbryder: ”This is a horror movie.”

Men hvad er det for en film, der udspiller sig i klasserummet, sådan som det beskrives i en artikel fra Folkeskolen – og hvad gør den til en ”horror movie?”

Der bliver talt om uro, disciplin, opdragelse, skærme, arbejdsvilkår og mere autoritet omkring læreren. Men autoritet handler altid om noget. Læreren leder undervisningen med fagligt indhold og et formål. Derfor er spørgsmålet større end, hvordan læreren får ro: Hvad skal læreren have autoritet til i klasserummet?

Autoritet og krav

Spørgsmålet opstår, når elever spørger, hvorfor de skal arbejde med det, læreren sætter dem til. Sammen med lærerstuderende gennemførte jeg i 2013 og 2014 en interviewundersøgelse på 19 skoler om historieundervisning. På en skole i Kolding fortalte en erfaren historielærer, at eleverne jævnligt spurgte, hvad de skulle bruge det historiske stof til. Hun forklarede dem, at de ikke skulle regne med at kunne se meningen med det, de lærte, med det samme.

I hendes beskrivelse ligger en velkendt forståelse af lærerens kerneopgave: At kunne sit fag, vælge stof, formidle det og få eleverne til at arbejde med det. Her støder kravet om autoritet ind i et andet spørgsmål. Læreren skal kunne stille krav. Men når elever spørger, hvad de skal bruge undervisningen til, stiller de også et fagligt spørgsmål: Hvorfor netop dette? Hvad skal det gøre os i stand til?

Folkeskoleloven giver faktisk et svar. Paragraf 1 siger, hvad undervisningen skal gøre børnene i stand til. De skal bl.a. udvikle erkendelse og fantasi, kunne tage stilling og handle og forberedes til deltagelse og medansvar. Paragraf 18 fører det ind i klasserummet: Valg af stof, arbejdsformer, metoder og undervisningsmidler skal leve op til skolens og fagenes formål.

Derfor arbejder vi med stoffet

Lærerens autoritet består dermed af mere end at skabe ro omkring et stof, der ligger klar. Læreren skal kunne sige: Det er derfor, vi arbejder med dette. Det skal gøre jer i stand til at forstå, undersøge og tage stilling. Derfor har jeg valgt netop dette stof og denne måde at arbejde på.

Så skal undervisningen begynde et andet sted. Begynder den med stoffet – anden verdenskrig, grammatik, brøkregning eller fotosyntese – bliver næste opgave at få eleverne til at arbejde med det. Motivation, mening og ro skal etableres omkring stoffet. Begynder læreren med det, børnene gennem faget skal blive i stand til at forstå og gøre, kan stoffet vælges derefter. Faget bliver et middel til at forstå verden frem for et sted, børnene først skal ind i.

I førnævnte artikel fra Folkeskolen hedder det, at ”en meget stor del ... oplever, at skolen er spild af tid”.

Eleverne i interviewundersøgelsen spørger: »Hvad skal vi bruge det til?« Andre elever oplever skolen som spild af tid. De to udsagn bør læses sammen.

I artiklen vil Christian Christrup Kjeldsen, en af forfatterne til den danske Pisa-rapport om læsning, undersøge, ”hvad det er for et skolerum, vi har skabt”.

Det er præcis dér, kameraet bør blive stående. Vi skal se på uroen, afbrydelserne og lærerens muligheder for at lede klassen. Men kameraet bør også optage undervisningen mellem afbrydelserne: Hvad arbejder børnene med? Hvorfor netop dette? Hvad skal det gøre dem i stand til? Kan læreren med skolens og fagets formål i hånden give et svar?

Læreren må kunne vise børnene, hvad det faglige arbejde skal åbne verden for. Hvis vi ved, at børnene skal være rolige, men ikke kan svare på, hvad de skal være rolige for, har vi et andet problem i klasserummet.

Så er ”horror movie” ikke kun larmen og afbrydelserne. Den kan også være den undervisning, der fortsætter, når der endelig bliver stille.