Juniormester­læren fylder 1 år. Lad os nu overveje, hvilke elever vi sender derhen

I disse dage udklækker vi første kuld juniormesterlæreelever. Juniormesterlæreordningen er et skoletilbud for alle elever i 8. og 9. klasse, hvor en del af fagene veksles til praktikophold i lokale virksomheder. Tilbuddet er rettet mod dem, som ønsker en mere praksisnær afslutning på folkeskolen.

Som lærere på juniormesterlæreordningen møder vi elever, der genfinder troen på sig selv. Elever, der ellers har haft svært ved at finde mening med skolen, som pludselig får fornyet energi, når undervisningen kombineres med praksis og virkelige arbejdsfællesskaber. De beskriver, hvordan praksisfaglighed nu anerkendes som en måde at være dygtig på - at de føler sig værdsat for det, de lykkes med.

Juniormesterlærerordningens 1-års fødselsdag giver anledning til fejring. Vi fejrer, at vi med ordningen har taget et vigtigt skridt i retning mod en folkeskole, der er for alle. Samtidig er fødselsdagen også en oplagt mulighed for refleksion over, hvordan vi tænker og taler om uddannelse.

”Du har sådan et godt hoved, det skal du da bruge til noget.” Mon ikke at derude i stuerne sidder en masse unge, der genkender den sætning fra sin familie, lærer eller endda uu-vejleder? Måske de ligefrem har hørt den så mange gange, at valget af ungdomsuddannelse efter 9.klasse er indlysende: Gymnasiet, det er dér, jeg bliver til noget.

Andenrangsuddannelser

Siden 2007 er tilgangen til erhvervsfaglige uddannelser steget, mens antallet, der gennemfører, ligger nogenlunde stabilt. Det peger på en udfordring, vi sjældent taler højt om: Det handler ikke kun om, hvor mange der starter på en uddannelse, men også hvem der starter. Erhvervsuddannelserne må ikke reduceres til et alternativ for de unge, der ikke fandt sig til rette i den boglige skole. Og her kunne vi passende starte med at tale om hvilke elever, vi sender i juniormesterlære, for de flestes vedkommende er de jo kommende elever til fagskolerne.

I vores arbejde støder vi ofte på elever, der overvejer den erhvervsrettede vej via juniormesterlære, men hvor forældrene blokerer med slet skjult henvisning til, at erhvervsskolerne er andenrangsuddannelser. Først når barnets motivation for skole er helt forsvundet og fraværet stiger, melder tankerne om at blive faglært sig. Som om de tænker: ”Nå, plan A lykkedes ikke.”

Men plan A kan sagtens være at blive en dygtig faglært. Og det kan den også, selvom du ikke kæmper med skolevægring, faglige udfordringer eller koncentrationsbesvær. Du skal egentlig bare være motiveret for det. 

Hånd og hjerne

Næsten 74 procent af de elever, som gik direkte fra grundskole til ungdomsuddannelse i 2024, valgte gymnasiet. Det er naturligvis glædeligt, at de unge er motiveret for videre uddannelse, men er studentereksamen altid den bedste vej til at bruge hovedet?

Det er den selvfølgelig for nogen. Vores påstand er dog, at dygtige faglærte i lige så høj grad er afhængige af at tænke sig om. Når procesoperatøren skal finde fejlen, mens hele produktionen står stille, kræver det både indsigt og systematisk tankegang. Når tømreren bygger tagkonstruktionen, så den også holder, når sneen ligger metertyk, kræver det ikke alene matematisk viden, men udfordrer desuden evnen til at overskue opgaven fra start til slut.

Som faglært handler det om samspillet mellem hånd og hjerne: Den ene skal vide, hvad den anden gør, og i hvilken rækkefølge den gør det. I de kommende år vil vi mangle tusindvis af disse faglærte. Det understreger behovet for, at flere unge ser erhvervsuddannelserne som et attraktivt og ambitiøst valg.

Hvis det skal lykkes os at uddanne flere faglærte, må vi begynde indefra. Lad os derfor benytte 1-årsdagen for juniormesterlærerordning som startskud til at skabe en folkeskole, hvor erhvervsuddannelser bliver et attraktivt førstevalg for motiverede unge.