Giv naturen sit eget fag

Vi står midt i dybe økologiske kriser: Klimaforandringer, tab af biodiversitet og omfattende forurening. Kort fortalt er vi i gang med at nedbryde de livsbetingelser, vi selv er afhængige af.

I den situation er det ikke nok at uddanne elever til at forvalte naturen. De må forstå, at de selv er en del af den, og den demokratiske dannelse er helt afhængig af, at eleverne tilbydes et progressivt natursyn.

Derfor er det nødvendigt at gentænke faget natur/teknologi. Vi bør adskille de to dele og give naturen sit helt eget fag. Ikke fordi naturen og teknologien er uden relation til hinanden, men fordi de bygger på forskellige måder at forstå verden på. Begge dele er væsentlige, men de fortjener hver deres tid, hver deres formål og hver deres didaktik.

Men adskillelsen er ikke nok i sig selv. Et nyt naturfag løser intet, hvis det blot viderefører det samme natursyn i et nyt navn. Det nye naturfag må hvile på et andet grundlag, hvor menneskets samspil med naturen ikke primært handler om forvaltning og udnyttelse, men om deltagelse og relation til naturen.

Det kan ikke ske i et fag, der deler opmærksomheden med teknologi. Det kræver et fag, der er sit eget: Et naturfag for naturen.

Ikke blot forvalter af naturen

Der foregår for tiden en vigtig debat om faget natur/teknologi. Den er aktualiseret af arbejdet med de kommende fagplaner, men den rækker langt videre. For i sin kerne handler den om noget helt grundlæggende: Hvilken naturforståelse skal skolen give eleverne, og i hvilket fag skal denne forståelse opnås?

Uenighederne peger mod to forskellige retninger. Den ene retning er den teknologiske. Her fremstår naturen som noget uden for os. Noget, vi må forstå for at kunne forvalte og udnytte. Eleven uddannes til at se naturen som en ressource, hvor mennesket træffer beslutninger på vegne af naturen. Det er det natursyn, der præger naturfagsundervisningen i dag – også i natur/teknologi.

Den anden retning er den økologiske. Her er mennesket ikke blot en forvalter af naturen, men en del af den. Vores kroppe er biologiske systemer, vores liv er vævet ind i økologiske sammenhænge, og vores eksistens afhænger af de samme kredsløb som alt andet liv. I dette perspektiv er formålet ikke blot viden om naturen, men forståelse af de sammenhænge, der former klima, biodiversitet og livsgrundlag – og vores egen rolle i dem.

Farlige forestillinger

I dag er disse to forståelser flettet sammen i natur/teknologi. Faget skal både åbne naturens verden for eleverne og give dem indsigt i teknologi. Snart skal det også rumme digital teknologiforståelse. Hver for sig er det vigtige områder. Men i et timefattigt fag, hvor under en tredjedel af lærerne har linjefagsuddannelse, er det ikke bare en svær opgave, den er decideret urealistisk. Både for lærere og elever.

Sammenblandingen af de to store domæner natur og teknologi er ikke neutral. Den afspejler et teknificeret og i stigende grad forældet natursyn, hvor naturen primært forstås gennem dens anvendelighed for mennesker. Ja, natur og teknologi hænger ofte sammen i praksis, men at gøre denne sammenhæng til udgangspunkt for elevernes verdensforståelse er problematisk.

En teknificering af naturen betyder, at vi lærer eleverne, at naturen er noget, vi står udenfor, og som kan administreres og fikses. At de store udfordringer i vores tid i sidste ende er tekniske problemer. Det er en forestilling, der ikke alene er utilstrækkelig. Den er også farlig.

Vi er opmærksomme på, at de økologiske kriser ikke besvares af ét skolefag alene. De hører naturligvis hjemme i alle fag – både monofagligt og tværfagligt. Men et naturfag, der bygger på en økologisk naturforståelse, er en forudsætning for, at den forståelse overhovedet kan vokse frem og give mening.