Vi bør seriøst overveje at indføre internationale linjer i folkeskolen

Jeg arbejder på en folkeskole i et område med høj mobilitet og mange midlertidigt bosatte familier. Vi har elever med mere end 50 forskellige nationaliteter. Mange starter midt i skoleforløbet uden kendskab til dansk eller positive skoleerfaringer. Nogle er i landet en kortere periode, mens andre slår rod her.

Det giver udfordringer, som Folkeskolen tidligere har beskrevet. For disse elever møder et skolesystem, der grundlæggende er indrettet til elever, som allerede behersker sproget og kender skolens faglige og kulturelle koder. Det rejser et grundlæggende spørgsmål, som fortjener langt større politisk opmærksomhed:

Hvilken skolegang ønsker vi for de elever, der kommer hertil, fordi deres forældre har fået arbejde i Danmark?

I dag overlades svaret ofte til den enkelte skole og den enkelte skoleleder, eller til den enkelte lærer. Men spørgsmålet er ikke kun pædagogisk. Det er et strukturelt og politisk. Det har nemlig været et politisk ønske at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft til landet, hvilket giver mening i en globaliseret verden.

Ikke en eliteordning

Når mennesker flytter fra hele verden til Danmark for at arbejde i en kortere eller længere periode – og tager deres børn med – påvirker det altså folkeskolerne i nogle områder. I praksis betyder det, at der ikke længere findes én ensartet folkeskole.

Tværtimod er vilkårene meget forskellige. Folkeskolen er nemlig i stigende grad er blevet det sted, hvor samfundets uligheder bliver mest synlige og mest koncentrerede. Når boligområder opdeles efter økonomiske og sociale ressourcer, må skolerne følge med. Læg dertil de kulturelle forskelle, som arbejdsmigrationen nogle steder bidrager til.

Vi må derfor anerkende, at folkeskolens virkelighed varierer markant fra område til område – og må vi erkende, at én ensartet model for folkeskolen ikke nødvendigvis skaber lige muligheder for eleverne.

Derfor bør vi seriøst overveje at etablere internationale linjer på nogle folkeskoler. Ikke som elite- eller særordninger, men hvor vi opbygger en faglighed med denne elevgruppe med flersproglig og international baggrund, så vi kan lave målrettede og strukturerede skoletilbud til dem.  

Med sådanne linjer kan vi give eleverne et solidt fagligt fundament, arbejde systematisk med sprogudvikling og sikre, at de forlader skolen med reelle muligheder for videre uddannelse og aktiv deltagelse i samfundet.

Vi mangler beslutninger

Vi har som samfund accepteret hurtige og gennemgribende forandringer i folkeskolen. Digitale tavler, computere og teknologiske løsninger er blevet indført massivt og på kort tid, med betydelige økonomiske investeringer og bred politisk opbakning.

Alligevel tøver vi, når det handler om strukturelle ændringer, der i virkeligheden koster langt mindre, men som kræver politisk mod og vilje. Ændringer, der tager udgangspunkt i elevernes faktiske virkelighed og giver dem reelle muligheder for at lykkes, også efter folkeskolen.

At indføre internationale linjer på folkeskoler i nogle områder af Danmark vil være en sådan strukturel beslutning, som ville kunne gøre en forskel for en stor gruppe elever.

Så kære politikere, vi mangler ikke viden, erfaring eller faglig indsigt. Vi mangler beslutninger fra jeres side. Hvis folkeskolen fortsat skal være en skole for alle, og ikke kun for dem, der allerede passer ind i den normale, danske folkeskoleklasse, kræver det en nødvendig forandring. Nu.