Det nye børnesyn er altså ikke en opfindelse fra helvede

Det nye børnesyn får skyld for meget i disse dage.

Og måske er det ikke så mærkeligt, at en praksis funderet i det nye børnesyn har trange kår. De fleste forældre og lærere er selv vokset op med noget andet. Det betyder, at de ikke har konkrete erfaringer at trække på, og så ender man nemt tilbage i gamle mønstre, der ikke har rødder i det nye børnesyn.

Med andre ord: Praksis skal stadig udvikles, før det bliver rigtigt godt. Men det er ikke en god grund til at vende det ryggen. I debatten bliver der ofte fokuseret på forskellige dårligdomme, som måske – eller måske ikke – skyldes det nye børnesyn. Desværre glemmes det store potentiale, som faktisk ligger i det nye børnesyn.

“Den gamle opdragelse”

For at kunne se meningen med det nye børnesyn, må vi se på nogle af de ting, de tidligere pædagogiske grundlag ikke er lykkedes med.

Mange voksne i dag har svært ved at regulere deres følelser. Ekspedienter i kassen bliver overfuset, lærere råber i affekt, fordi klassen er urolig. Vi ser det desværre ofte og mange steder.

Det nye børnesyn handler om ligeværd og troen på, at alle børn gør det bedste, de kan. Jeg øver mig i at tale om mennesker i stedet for hele tiden at dele os op i børn og voksne. I mange situationer handler vi alligevel sammenligneligt – f.eks. når følelsesreguleringen fejler.

Børnesyn er ikke en praksis. Det er en følelse og et perspektiv på mennesker med mindre livserfaring end os selv. Som vi har oplevet i mange år, kan der være lang vej fra børnesyn til fuldendt effektiv praksis.

Det nye børnesyn som fundament

Mange børn i skolen i dag behandles på måder, man ganske enkelt aldrig kunne finde på at behandle voksne. Vejen mod en bedre verden begynder med, at vi bliver bedre til at møde børns følelser, så de kan blive bedre mennesker end os selv.

Frem for at anskue det nye børnesyn som roden til alt ondt, håber jeg, at vi kan tale om, hvordan vi kan skabe en mere virkningsfuld praksis, hvor det nye børnesyn bliver det fundament, som lærere, pædagoger og forældre står på, når de kæmper for at give alle børn en god barndom.