Det kan siges med to ord: Afskaf ordblindetesten

Trods alle anstrengelser har ordblindetesten vist sig ikke at være retvisende.

Jeg har i mange år som læsevejleder arbejdet med ordblinde elever og de seneste syv år i en læseklasse for ordblinde.

Jeg har været med fra første færd, da den digitale ordblindetest blev indført i 2015. Det var fantastisk, for nu kunne vi få en mulighed for at udpege de ordblinde elever blandt øvrige læsesvage elever.

Ordblindetesten består af tre test, hvor de to første udelukkende er med vrøvleord. Ordblindhed viser sig nemlig ved, at eleven ikke kan forbinde bogstaverne med deres lyde og dermed danne syntesen til et ord.

I starten handlede det om at få udpeget disse elever, for så skulle de have en it-rygsæk stillet til rådighed: Bærbar computer og scannerpen. Det kostede penge.

Men ordblindetesten har vist sig ikke at være entydig nok, så der er løbende lavet justeringer. Først måtte elever på alle klassetrin blive testet, endda flere gange. Så var det kun elever på 4. årgang, der måtte blive testet. Så måtte eleverne kun testes én gang i hele skoleforløbet – dog med den undtagelse, at elever testet på 3. årgang i særtilfælde kan testes to gange. Senest er ”risikotesten for ordblindhed” indført i skolestarten (navnet indikerer, at ordblindhed er farligt).

Problemer med “de gule elever”

Vi læsevejledere, som arbejdede med ordblindetesten, opdagede hurtigt alle udfordringerne med testen.

Først og fremmest problematikken med de ”gule” elever. Det er dem, hvis resultat lige sniger sig op over grænsen for ordblindhed. De har stadig svært med bogstav/lyd-forbindelsen, men de kan ikke få hjælpemidler stillet til rådighed.

Jeg har set elever, som med vilje underpræsterer i testen for at opnå ordblindehjælpen, og jeg har haft elever, som ikke var udholdende nok til koncentreret at gennemføre hele testen.

I undervisningen får prædikatet ordblind også alvorlige bivirkninger – elever anser sig selv som ” svage” og underpræsterer, og lærerne sænker forventningerne til dem. Fx ved at sige: ”Klassen skal skrive en stil på to sider, men du behøver kun at skrive en halv, for du er jo ordblind”.  

Når man skal skrive en stil, er det ikke stavning, som er vigtigt, men derimod fokuseret tankegang, sproglig formulering og disponering af teksten. Det lærer man ikke meget af på en halv side.

Drop testen

Nu spørger jeg: Hvad skal vi bruge testen til?

Der er mange andre elever end de ordblinde, som har svært ved at læse og skrive, men i dag er teknologien så langt fremme, at man kan indtale tekster og få alting læst højt. Den teknologi skal efter min mening stilles til rådighed for de elever, som ikke gør fremskridt i indskolingen.

På den måde kan de fokusere på den faglige indhold og læring. Lærerne kan stille krav til dem på lige fod med klassens øvrige elever. Vil det være snyd? For mig at se er der stadig masser at lære for at blive superbruger af teknologien. Læsesvage (uanset årsagen) skal jo fortsat bruge den under uddannelse og i deres voksenliv, så de ikke bliver begrænsede i deltagelse i samfundet.

Den største udfordring for skolerne vil imidlertid være at skaffe eleverne et roligt rum til indtaling af deres tekster i stedet for på skolens gange.

Ordblindetesten fungerer ikke hensigtsmæssigt, og det er på tide at afskaffe den.

I det store billede er ordblindhed heller ikke ordblinde elevers største problem. Det er lavt selvværd, manglende læring og inklusion.