Den nationale ordblindetest blev indført i 2015 for at sikre en sikker og ensartet identifikation af ordblindhed på tværs af uddannelser. I dag benytter stort set alle kommuner testen og tidligere tiders debat om, hvorvidt ordblindhed findes eller ej, er forstummet.
Alligevel er der grund til at undre sig, mener lektor Simon Skov Fougt fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU.
Han er forskningsleder på den danske del af den internationale læseundersøgelse Pirls, som hvert femte år undersøger læsekompetencer hos elever i 4. klasse.
”Ifølge Undervisningsministeriet er 13 procent af eleverne i 9. klasse blevet testet ordblinde i løbet af deres skolegang. Samtidig er vores eksklusionsgrad i Pirls cirka dobbelt så høj som i Norge og Sverige. Ordblindhed anføres som en væsentligt grund til, at mange elever ikke deltager i undersøgelsen, men kan det passe, at vi skal ekskludere dobbelt så mange som Norge og Sverige?” spørger Simon Skov Fougt.
Han tvivler på, at den danske ordblindetest er tilstrækkelig sikker.
”Man må kun tage testen en gang, men nogle gule elever tager den alligevel senere. Nogle af dem lander i rød i test nummer to, så vi har et problem,” argumenterer læseforskeren.
Rød betyder, at eleven er ordblind, mens gule elever har en usikker fonologisk kodning uden at være ordblinde.
Stavning og kontekst skal med
Simon Skov Fougt hæfter sig ved, at den digitale ordblindetest udelukkende går på lydering, altså at l - e - d siger led.
”Stavning indgår ikke i testen som i England. Stavning er ellers også en del af det at kunne læse, og når testen er så usikker, er vi nødt til at tage det parameter med også. I en opgave skal eleven svare på, hvilket af fire nonsensord der lyder mest som et dansk ord. Jeg forstår ikke logikken i, at man tester ordblinde børn ud fra nonsensord. Det kan være en del af det, men det er ikke nok. Vi skal have stavning med,” siger han.
Det er også nødvendigt at have konteksten med for at kunne teste, om elever kan læse, mener Simon Skov Fougt.
Han understreger sin pointe med dette eksempel: En pige kommer gående hen ad gaden og ser en gruppe indvandrerdrenge. Hun går over på den anden side.
”Går hun væk fra indvandrerdrengene, fordi hun er bange for dem? Eller går hun over gaden for at komme over at snakke med dem? Vi har brug for konteksten for at kunne teste elever i læsning. Ordblindetesten er kognitivt funderet, men lydering kan ikke stå alene,” siger han.
Ikke første gang der rejses kritik
Læseforskeren rejser sin undren, efter at han for nylig deltog i et internt seminar om ordblindetesten på DPU. Læsevejleder Lone Kaastrup-Hansen var med til at arrangere seminaret i forbindelse med sin kandidatuddannelse i didaktik i dansk.
Hun har siddet i en ad hoc gruppe under Samrådet for Ordblindhed og Andre Læsevanskeligheder, i daglig tale Roal, som for fire år siden rejste kritik af, at den nationale ordblindetest ikke er sikker nok i 3. og 4. klasse.
Derfor risikerer elever at havne i gul kategori, selv om de retteligt hører til i rød.
"Hvis man tager den nationale ordblindetest i 3.-4. klasse, ryger mange elever i gul, men efterhånden som de bliver ældre, og teksterne i skolen stiger i sværhedsgrad, læser de langsommere og langsommere i forhold til klassekammeraterne,” forklarede hun dengang til Folkeskolen.
Bekymret for falske gule elever
Ad hocgruppen forsøgte at kortlægge, hvor mange elever der testes gule i ordblindetesten, men slår ud som ordblinde i andre test.
Det lykkedes dog ikke at skaffe tallene.
”Mange registrerer ikke de gule elever, så det er svært at sige, hvor stort problemet er. Men jeg er bekymret for de falske gule, som i virkeligheden er ordblinde, og som trods resultater, der påpeger ordblindhed, falder et eller to point over grænsen for rød i ordblindetesten,” siger Lone Kaastrup-Hansen, som har været læsevejleder på Sunds-Ilskov Skole i Herning Kommune og på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. Nu er hun privatpraktiserende læsevejleder ved siden af sit studie på DPU.
Læs også
”Vi har en meget smal definition af ordblindhed i Danmark, hvor vi udelukkende knytter det op på fonologiske problemer, mens man i Sverige, Norge og de britiske lande også ser på læsning og stavning, fordi de har et meget bredere billede af, hvad det vil sige at være ordblind,” fortæller Lone Kaastrup-Hansen.
Hun peger på, at elever, som på grund af fonologisk træning ikke umiddelbart har problemer med at koble lyd og bogstav i enkeltord, godt kan have udfordringer med læseforståelse, læsehastighed og stavning.
”Nogle af disse elever kan godt gennemskue, hvad der er på spil i ordblindetesten, især fordi de har haft intensiv fonologisk træning i 3. og 4. klasse. Her har de lært, at hvis de ser på forlyden og endelsen af et ord, behøver de ikke nødvendigvis læse det ind imellem for at finde det rigtige ord i testen.”
Den nuværende ordblindetest var nok et godt bud, da den blev udviklet for ti år siden, men med det vi ved nu, må vi få den lavet om
Simon Skov Fougt Læseforsker
Andre diagnoser kræver flere test
Lone Kaastrup-Hansen vurderer, at ordblindetesten finder 80 procent af de ordblinde elever. De resterende 20 procent viser, at testen ikke kan stå alene.
Ad hoc-gruppen under Roal foreslog derfor, at elever med gul testscore skal kunne anerkendes som værende ordblinde, såfremt de bliver testet ordblinde med andre test.
"Hvis man tester med fire test, og det ene resultat stikker lidt ud, er det nok denne test, der er galt på den, mens de tre andre giver et reelt billede af elevens vanskeligheder. Hvis man kun tester én gang med én test, er det alt eller intet," sagde læsevejlederen til folkeskolen.dk/specialpædagogik for fire år siden.
Det holder hun fast i.
”Hvis man skal have stillet en ADHD-diagnose, kommer man igennem flere test. Det samme gælder andre diagnoser, men når det drejer sig om ordblindhed, er det nok med én test. Det er vildt, at man i princippet kan tage en test, og så er det det, selv om der fortsat er mistanke om ordblindhed,” siger Lone Kaastrup-Hansen i dag.
Elever straffes for at være langsomme
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) afviste ad hoc-gruppens ide med argumentet om, at den nationale ordblindetest netop blev udviklet ud fra et ønske om en ensartet identifikation af ordblindhed i Danmark.
Men Børne- og Undervisningsministeriet har erkendt, at ordblindetesten er for usikker i 3. klasse, så i dag må elever fra denne årgang gentestes på et senere klassetrin, hvis de trods et særligt tilrettelagt læsetilbud og læsning i fritiden fortsat viser tegn på ordblindhed.
Det stiller dog ikke Lone Kaastrup-Hansen tilfreds.
”I min optik efterlades elever i 4. klasse også med et usikkert testgrundlag. Alligevel holder man fast i, at deres resultat gælder i resten af deres skoletid. Det burde det ikke gøre,” siger hun.
På Nationalt Center for Skoleforskning undrer Simon Skov Fougt sig over, at nok straffes elever for fejl og forkerte gæt i testen, men de straffes mere for at være langsomme.
”Hvis jeg gætter mig hurtigt frem i en test, vil jeg statistisk set begå fejl undervejs, men fordi jeg har været hurtig i ordblindetesten, bliver jeg belønnet, mens en elev, som går grundigt til værks, straffes. Det rejser en diskussion af, hvad læsning er for en størrelse, og hvorfor langsommelighed betragtes som noget dårligt,” siger lederen af Pirls.
Der er brug for en helt ny test
Det er positivt med et ensartet måleinstrument, mener Simon Skov Fougt. Men testen skal være bedre.
”Den nuværende ordblindetest var nok et godt bud, da den blev udviklet for ti år siden, men med det vi ved nu, må vi få den lavet om. Det tager selvfølgelig tid, fordi der er brug for viden om både dysleksi, læsning og den bagvedliggende statistik.”
Simon Skov Fougt håber, at flere vil undre sig over den nuværende test, og at andre vil forsvare den, så der kan opstå en diskussion af, hvad læsning er.
”Den debat er nødvendig for at komme et skridt videre. Betragter vi læsning, som noget der foregår i hovedet på individet, eller foregår det mellem mennesker? Jeg forstår læsning som noget, der sker i en kontekst, mens ordblindetesten alene tester det kognitive hos den enkelte elev,” siger han.
Lone Kaastrup-Hansen er glad for den nuværende test, da den har ført til en større ensartethed på landsplan.
Men hun er enig i, at det vil være en god ide, at forskere undersøger, om testen er sikker nok.
”Alt bør holdes op i lyset en gang imellem: Fungerer testen, som den skal? Hvor kan vi lytte til erfaringerne med testen? Ordblindetesten finder flere elever med ordblindhed, end man gjorde tidligere, men det er rigidt at sige, at denne ene test skal være afgørende i sin nuværende form, når andre ordblindetest siger noget andet om eleven. Der er brug for at se mere bredt på eleverne, for man må ikke tro, at den nationale ordblindetest er ufejlbarlig. Derfor vil det være godt at give den et eftersyn,” præciserer hun.
Læs Styrelsen for Undervisning og Kvalitet svar på kritikken:
Læseekspert: Tiden er inde til at se kritisk på ordblindetesten
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.