Det bliver kaldt en spareøvelse, men nu hepper jeg faktisk på forårs-sfo

Lilleskolen blev lagt ned af Magnus Heunicke dagen efter, at han blev minister. Men nu ligner det, at nogle af tankerne bag lilleskoledrømmen rent faktisk bliver til virkelighed. I den nye økonomiaftale mellem regeringen og KL står der nemlig, at normeringen fra børnehaven skal følge med over i skolen, hvis altså kommunen vælger at lave forårs-sfo eller anden førskole.

Forårs-sfo’erne er af mange kritikere blevet kaldt en spareøvelse. Det skal jeg slet ikke være den, der vurderer, om det er eller ej. Men alt andet lige tager man nogle børn, der rent faktisk har krav på en ret god normering, og sender dem over i skolen, hvor der ofte er markant færre voksne per barn.

Derved skaber man plads i børnehaven til flere vuggestuebørn, og vuggestuebørnene har en normering, der hedder én pædagog til tre børn. Altså har vi en slags dominoeffekt af normeringsstramninger, der nu bliver udfordret af den nye økonomiaftale.

Det stiller mig tilbage med et vigtigt spørgsmål om førskolen og tankerne bag den: Skal førskole og forårs-sfo være noget, vi gør i kommunerne, eller skal de sløjfes helt?

Jeg synes helt klart, at vi skal lave forårs-sfo’er. For i stedet for at tænke den her økonomiske aftale som en straf til de skoler, der bruger førskole som en spareøvelse, burde vi glæde os over, at førskole med børnehavenormering kan være den bløde skolestart, som alle elever har gavn af.

Førskolen risikerer at dø

Normeringen i de danske børnehaver er én pædagog til seks børn. Det vil altså være en ret vild normering at kunne starte sit skoleliv med. Måske er det en stramning at kalde det lilleskole. Måske er det mere bare en lille skolestart.

Ligegyldigt hvad vi kalder det, synes jeg, at vi bare skal beslutte, at alle børn i Danmark skal møde folkeskolen med en blød overgang med gode normeringer og kendte voksne fra børnehaven.

Jeg håber virkelig, at denne budgetaftale er med til, at flere kommuner vælger førskolen til og ikke det modsatte. De ældste børn i børnehaverne glæder sig til at komme i skole, og den glæde skal vi virkelig gøre os umage for at holde fast igennem så meget af deres skoleliv som muligt. Det vil denne forbedrede førskole-model kunne hjælpe med til.

Min eneste bekymring er, at det bliver op til den enkelte kommune selv at vælge, om førskole skal være en del af virkeligheden hos dem eller ej.  Dermed risikerer førskolen at dø fuldstændig. Det er jeg faktisk bange for, men jeg håber virkelig, at min frygt viser sig at være ubegrundet.

Indtil da er mit lille flag i hvert fald hejst for en førskole med præcis denne økonomi, der bakker op om den pædagogiske tanke bag førskole – og jeg sidder tilbage med håbet om, at der også kommer økonomi til at styrke resten af skolens elever.