Økonomiaftale: Velfærdsløft, minimums­normering i før-sfo og penge til skole­renoveringer

Økonomiminister Pia Olsen Dyhr og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2027, som indebærer et løft af den såkaldte serviceramme på 3,3 mia. kr. og et løft den nære sundhed i kommunerne med 0,4 mia. kr. En del af pengene skal gå til at 'forlænge' minimumsnormeringerne frem til skolestart, det vil sige at hvis kommuner vælger at flytte børn fra børnehaver til før-sfo om foråret, før de starter i børnehaveklasse, så skal der være den samme personalenormering i sfo'en, som er minimumskravet i daginstitutionerne.

Regeringen og KL er samtidig blevet enige om en ramme til anlægsinvesteringer på 22,3 mia. kr. i 2027. Heraf er parterne enige om, at kommunerne kan investere 8 mia. kr. i bl.a. nedslidte folkeskoler og dagtilbud. Heraf kommer knap en milliard fra kvalitetsprogramaftalen om penge til faglokaler.

”Jeg er særligt glad for, at der er sikret økonomi til, at minimumsnormeringerne nu også kommer til at gælde i førskoleordninger som sfo’er. Overgangen fra børnehave til skole er en stor forandring for mange børn, og derfor er det vigtigt, at der også er tid og nærvær til dem i den periode,” fremhæver Pia Olsen Dyhr (SF) i en pressemeddelelse.

Parterne er enige om, at de 3,3 mia. kr. ekstra til kommunal service giver mulighed for at ansætte flere pædagoger til før-skolebørnene. Men det kræver en lovændring, så regeringen skal nu søge folkeskoleforligskredsens opbakning til forslaget.

På den baggrund er det regeringens intention at fremsætte et lovforslag med henblik på, at minimumsnormeringerne kan træde i kraft snarest muligt i 2027, oplyser Økonomiministeriet.

Også undervisningsminister Magnus Heunicke (S) glæder sig over, at der kommer flere penge til ekstra voksne i forårs-SFO.

”Forårs-SFO er det første møde med skolelivet for mange børn. Der er brug for mere ro, struktur og nærvær i mødet med skolen, så børnene får lov at starte skolelivet i trygge og forudsigelige rammer og får en god forberedelse til skolestarten i august. Det er vigtigt for både trivslen og læringen hos børnene. Det kræver flere voksne i forårs-SFO, og det sikrer vi med denne aftale”, siger han. 

KL: Flere kommuner kan blive nødt til at spare

Selvom KL-formand Peter Rahbæk Juel kalder dagens aftale ”god”, understreger han, at den ikke løser alle problemer alle steder:

”Den kommer i en tid med historisk store udfordringer, bl.a. stigende pres på det specialiserede socialområde. Og derfor vil en række kommuner stadig skulle foretage prioriteringer i velfærden,” siger den socialdemokratiske KL-formand.

Dette års tilskudspulje til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes med 200 mio. kr. forhøjes til 1 milliard næste år, og der afsættes også en lånepulje til anlægsinvesteringer i særligt vanskeligt stillede kommuner på 200 mio. kr.

Savner udligning mellem kommunerne

”Vi har i forhandlingerne peget på, at der er en række omstændigheder, som betyder noget for fordelingen mellem kommunerne og skaber stor økonomisk usikkerhed. Det har været afgørende for os, at kommunerne i hele landet har mulighed for at levere en fornuftig velfærd til deres borgere. Indtil der kommer en udligningsreform, er finansieringstilskuddet og særtilskudspuljen derfor uundværlige, og jeg er glad for, at det er lykkedes os at få dem hhv. videreført og løftet,” siger KL-formanden.

Selvom forhandlingerne om kommunernes økonomi denne gang har fundet sted i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriet, har finansminister Peter Hummelgaard (S) også deltaget.

”Vi har på kort tid har lavet en aftale med kommunerne, der er både økonomisk ansvarlig og som styrker velfærden for særligt børn og ældre. Aftalen giver kommunerne mulighed for at investere i de fysiske rammer i folkeskolen og skabe endnu bedre rammer for dags- og fritidstilbud. Det betyder mulighed for at investere i bedre klasselokaler, minimumsnormeringer og bedre udearealer på vores folkeskoler til gavn for børnene,” fremhæver han.

Brugertilfredshedsundersøgelse i skolen næste år

I dagens aftale er der også afsat penge til at lave en brugertilfredsundersøgelse af folkeskolen, der skal laves næste år. De to parter er enige om, at nye regler for skolefravær og specialundervisning, som forventes at træde i kraft fra skoleåret 2027/2028, skal ”understøtte et stærkere almenområde og bidrage til tidlige og forebyggende indsatser for de elever, som viser tegn på faglige og/eller sociale udfordringer”. Og de vil arbejde ”mere systematisk med data på folkeskoleområdet, herunder registrering af relevante udgifter i kommunernes kontoplan”.