Den nye regering har skrevet ind i sit grundlag, at den vil lave en målrettet indsats for at fastholde lærere, særligt de nyuddannede, bag katederet i folkeskolen. Det er glædeligt, for det er alarmerende, at hver fjerde nyuddannede lærere i folkeskolen – ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – har forladt den igen efter fem år.
Vi forstår dem desværre godt. Alt for mange steder bliver nyuddannede spist af med de fag, klasser og opgaver, som de ikke er kvalificerede til, og som de andre lærere ikke ønsker.
Vi tror ikke, nogen skoleledere vågner om morgenen og tænker, at de skal give de nyuddannede lærere en rigtig lortestart
Martin Langdal Topf, Cecilie Guldbrandsen, Andreas Steffensen, Mia Lodberg Nielsen, Anne Hammer, Betina Hollen Tofting og Christina Rinaldo
Vi kender talløse eksempler på nyuddannede lærere, der har stået alene som klasselærere i klassen, ingen andre ville have. Eller fik skemaer som “ugens gæst” i både indskoling, mellemtrin og i udskolingen. Eller som havde over halvdelen af deres timer i fag, de ikke er uddannede i.
Vi tror ikke, nogen skoleledere vågner om morgenen og tænker, at de skal give de nyuddannede lærere en rigtig lortestart. Men vi tror, at der skal politisk vilje til at sikre en ordentlig ”onboarding” af lærere.
Derfor håber vi også, at den nye undervisningsminister vil læse med på vores seks konkrete tiltag for at gøre starten på lærerlivet bedre:
1. Et ambitiøst loft over antallet af lektioner
Ofte får nyuddannede en reduktion på en eller to lektioner. Det er slet ikke nok. Vi foreslår, at lærere maksimalt må være alene og stå for undervisningen i 15 lektioner om ugen i de første to år af deres lærerliv. I de øvrige lektioner co-teacher den nyuddannede hos en erfaren lærer.
2. Undervisning i linjefag
Det er en katastrofe, at nyuddannede lærere forventes at undervise i fag, de ikke er uddannede i. De skal finde deres ben som lærere, og det gøres bedst i de fag, hvori man har en faglig og didaktisk ballast. Derfor foreslår vi, at man i sine første to år som lærer kun må stå for undervisningen i sine linjefag.
3. Ikke alene som klasselærer
Klasselæreropgaven er noget af det sværeste at lære på læreruddannelsen, og den æder dyrebar forberedelsestid og er psykisk belastende. Derfor mener vi ikke, at man som nyuddannet må være alene om en klasse- eller kontaktlærerfunktion i sine første to år.
4. Ordentlige mentorordninger
I den nuværende overenskomst er formuleringen omkring nyuddannede lærere alt for vagt formuleret. Vi ønsker, at der stilles krav om en ordentlig mentorordning på alle skoler, så nyuddannede lærere får en mentor, der er kvalificeret til opgaven og har ordentlig tid til den. Ikke en, der tilfældigvis havde tid til overs på deres opgaveoversigt. Det er oplagt at tænke PLC, praktikvejledere og øvrige faglige og didaktiske vejledere ind.
5. Investering i videreuddannelse
Som nyuddannet er der ofte lange udsigter til efter- og videreuddannelser. Mange lærere sidder på lærerværelset i 10-15 år uden at få nævneværdig opkvalificering i deres linjefag. Ofte er den eneste mulighed for nyuddannede at tage en kandidatuddannelse - en uddannelsesvej, der ofte fører gode lærerkræfter væk fra klasseværelset.
Vi ønsker en vedvarende investering i videreuddannelse, så vi får flere karriereveje og specialiseringsmuligheder, der peger ind i skolen, og gør det muligt at se et spændende, udviklende og varieret lærerliv foran sig.
6. Kompensation til skolerne
Det må selvfølgelig ikke blive en byrde for skolerne at ansætte nyuddannede. Derfor foreslår vi, at skolerne kompenseres økonomisk, når der ansættes en nyuddannet, så vi kan finansiere ovenstående tiltag.
For er vores forslag dyre? Ja, absolut. Men næppe dyrere for samfundet end år efter år at uddanne hundredvis af lærere, der forlader folkeskolen efter kort tid – eller for de titusindvis af elever, der må se langt efter en dygtig lærer.
Værsgo Heunicke. Her har du 6 tiltag, der kan fastholde nye lærere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.