Læs mere fra Folkeskolens danskrådgiver:
Fastelavn var mit navn
I sidste uge holdt vi fastelavnsfest for udskolingen - på elevernes opfordring. Oplevelsen blev ikke helt så gennemført som håbet, for størstedelen kom ikke udklædt. Derfor endte vi lærere med en refleksion over, hvornår vi skal lade elevernes medbestemmelse få plads.
Publiceret
Senest opdateret
På et forslag fra elevrådet bød udskolingseleverne for nogle måneder siden på en ide om fastelavnsfest i de ældste klasser.
Det har været lidt til og fra i forhold til, om det blev afholdt på vores skole gennem de senere år, men i lærergruppen lod vi arrangementet få liv igen.
I dagene op til begyndte vi at fornemme, at det måske for de fleste var udsigten til at slippe for et par undervisningstimer fremfor glæden ved udklædning og mulighed for at lave noget sammen, der trak.
I elevgruppen var der en del, der hurtigt talte om ikke at komme udklædt, hvilket fik mig til at tage en snak med min klasse. Her blev det til, at kom de ikke udklædt, så havde de fysik som planlagt.
Det fik klassen til at finde hatte, trøjer, briller samt parykker frem i gemmerne, og alle endte med at møde op udklædt.
Havde jeg ikke benyttet en mild “trussel”, kan jeg være i tvivl om, hvor mange der reelt havde bakket op om arrangementet med udklædning.
Dagen gik med sparsom udklædning blandt såvel elever som voksne, og i det hele taget virkede det efter min mening, som om gassen var gået lidt af hele foretagendet.
Styregruppen havde arrangeret en catwalk for de udklædte og dertil hørende præmie. Også her var det sparsomt med deltagere.
Til gengæld var de fleste fyr og flamme, når der skal udmåles styrke med tøndeslagning, og de fleste kan også finde engagementet frem, når indholdet skal konsumeres.
Den “gode” ide skal vurderes nøje
Når en elevgruppe kommer med ønske, skal ideen altid granskes nøje. I vores tilfælde med fastelavnsfesten, var vi som lærergruppe måske lidt ude af trit med både den brede elevgruppe og vores interne interesse og opbakning til dagen.
Måske har denne fest været borte fra programmet af flere omgange af en årsag. Elever anno 2024 er muligvis et andet sted i forhold udklædning, end de var for blot år tilbage.
Forklaringerne kan være mange, men virkeligheden er og blev, at vi sammen ikke helt fik den oplevelse, som jeg personligt håbede på.
Når sådan et arrangement skal sættes i gang, skal vi til en anden gang nok være bedre til at finde lidt forhåndsdata på en mere samlet elevgruppe. Hvis det så betyder, at en mindre gruppe af ildsjæle må skuffes, så må det være sådan. Eller også skal man dele op og lave almindelig undervisning for de ikke udklædte, mens resten kan have et hyggeligt arrangement.
Jeg ved, at næste gang vi får henvendelser fra elever, skal vi være skarpe på, om medbestemmelsen hersker eviggyldigt, eller om vi som voksne gennem lidt let dataarbejde skal hjælpe mod beslutninger, der sikrer rammen for et godt arrangement.
