Der er i højere grad brug for et skole- og familiemiljø, hvor man kan sige, at det hele nok skal gå, mener direktøren for Børns Vilkår.
Der er i højere grad brug for et skole- og familiemiljø, hvor man kan sige, at det hele nok skal gå, mener direktøren for Børns Vilkår.

Ny undersøgelse: Stress er blevet normaliseret blandt skoleelever

Udskolingselever føler sig pressede eller stressede på grund af skolen og lektier, hvilket går ud over deres trivsel og øger fraværet. De tror, at det er helt normalt. Det viser ny undersøgelse lavet af Børns Vilkår og Trygfonden.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan mindsker vi presset på børn og unge? Det spørgsmål stiller Børns Vilkår og Trygfonden i en ny rapport, som er lavet på baggrund af en undersøgelse om pres og stress blandt danske unge.

Det kan nemlig være vanskeligt at være et ungt menneske i dag, når man skal forholde sig til nationale test, karakterpres og adgangskvotienter i en tidlig alder. Det påvirker livsglæden hos rigtig mange skoleelever, lyder en af konklusionerne i den nye rapport.

"Vores overordnede vurdering er, at der er for mange unge, der er for pressede i skolen over for lange perioder, og det går simpelthen ud over deres livskvalitet. Så der er her et problem, som man er nødt til at tage højde for", siger direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.

Rapporten bygger på børn og unges henvendelser til Børnetelefonen, en større spørgeskemaundersøgelse blandt 1820 skoleelever i 6. og 9. klasse og interviews med 57 skoleelever i 6. og 9. klasse. Undersøgelsen er foretaget fra sommeren 2019 til august 2020.

Skolepres mindsker skolelyst

Spørgeskemaundersøgelsen viser blandt andet, at mere end halvdelen af pigerne og hver tredje dreng i 9. klasse tit eller altid føler sig pressede af skolearbejdet. Det tyder samtidig på, at det har stor indflydelse på lysten til at gå i skole.

"Det er klart, at når pres bliver opfattet som en slags stress, så kan det have en negativ effekt. Det kan påvirke ens sociale liv og psykiske helbred, men også ens lyst til at komme videre i uddannelsessystemet, fordi langvarige stressperioder kan være svære at magte", siger Rasmus Kjeldahl.

Rasmus Kjeldahl forklarer, at den stressopfattelse måske ikke gør så meget ved dem, som ikke har decideret stress, men det kan være sværere for dem, som faktisk oplever det, at trænge igennem, fordi det er blevet normaliseret.

"Jeg hæfter mig ved, at den selvrapporterede stress er op til 30 procent ved pigerne i 9. klasse. Det gør, at vi som samfund, skole og forældre er nødt til at være opmærksomme, for det kan ikke være rigtigt. Det går jo ud over deres udvikling og læring, at hver tredje pige skal føle, at hun har stress. Sådan skal det ikke være", siger han.

Angsten for at fejle

I takt med at præstationskulturen får en større plads i folkeskolen og påvirkningen fra de sociale medier stiger, så øges angsten og utrygheden ved at fejle eller sige noget forkert i undervisningen.

Det er især hos pigerne, hvor 42 procent i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge ved at fejle. Hos drengene er det 32 procent.

Uanset hvordan man vender og drejer tallene fra rapporten, så bliver der tegnet et tydeligt billede af en ungdom, som er bange for at gøre noget forkert i skolen, mener Rasmus Kjeldahl. En af de store syndere er ifølge Rasmus Kjeldahl de sociale medier, fortæller han:

"Man sammenligner sig selv rigtig meget med alle andre. Der er gået konkurrence i den, for på de sociale medier viser man kun det bedste frem. Mange ved nok godt, at det ikke er virkeligheden, men alligevel får det en indvirkning på det høje pres, som mange føler i forbindelse med skolen. De kan simpelthen ikke følge med".  

Direktøren fra Børns Vilkår peger også på, at man på uddannelsesområdet har strammet skruerne meget med adgangskrav til gymnasier og øget pensum.

"Man gør det jo fordi, at man ønsker en masse dygtige unge mennesker, men nogle gange kan man tage den for langt. Så bliver der for mange, som slet ikke kommer nogen vegne. Det er hverken menneskeligt eller samfundsmæssigt nødvendigt", siger han.

Ifølge Rasmus Kjeldahl er der brug for et skole- og familiemiljø, hvor man kan sige, at det hele nok skal gå alligevel. Der er mange muligheder for uddannelse og job, der ikke kræver at man har fået et 12-tal i alt. Det skal man blive bedre til at formidle, mener han.

Læs mere

Rapport: Skolen og det trygge klassemiljø

Powered by Labrador CMS