Helt nye fransklærere: Enkle tiltag kan højne elevernes motivation

Det kan være både frustrerende og svært for eleverne at forstå, hvorfor de ikke bliver lige så gode til fransk som til engelsk. Og så ryger lysten til at lære sproget nemt.

Men hvis de får lov til selv at sætte små realistiske mål og samtidig får en daglig ‘franskdosis’ i fem minutter i form af for eksempel at se et klip med en fransk influencer på YouTube, stiger deres motivation for at lære fransk. 

Det viser et bachelorprojekt, som Viktoria Vestergaard Jakobsen og Frederikke Thorstein Breinholt fra læreruddannelsen i Aarhus står bag. 

De to nyudklækkede lærere læste undersøgelsen ”Elevperspektiver på fremmedsprog fra grundskole til gymnasium” fra Nationalt Center For Fremmedsprog, mens de gik på studiet, og det slog dem, at det halter med elevernes motivation i sprogfagene. 

”Vi var derfor interesserede i at finde ud af, hvordan vi kunne ’opelske motivationen’, som vi kalder det, gennem det, der hedder metasproglig bevidsthed”, siger Viktoria Vestergaard Jakobsen.

Hun forklarer, at metasproglig bevidsthed blandt andet handler om at lære eleverne at forstå og sætte ord på, hvordan de lærer sprog, så de kan udvikle egne læringsstrategier og på den måde tage mere ansvar for egen sproglæring. Samtidig skal læreren være sproglig vejleder – det vil sige stille de rigtige spørgsmål og facilitere refleksion.

”Vores hypotese var, at en af grundene til, at eleverne ikke er motiverede i fransk, er, at de ikke ved, hvad det vil sige at lære et sprog som fransk. De holder det op imod engelsk, hvor mange er flydende, fordi de er blevet så eksponeret for det og ser og hører det hele tiden. Det er den samme forventning til progression, de har til franskfaget, og det er jo ikke sådan, realiteten er”, siger Frederikke Thorstein Breinholt. 

”Fransk bliver virkelig set som et skolefag, altså som noget, der kun foregår inden for skolens grænser, fordi de ikke kan bruge det i hverdagen på samme måde, som de kan med engelsk”, supplerer Viktoria Vestergaard Jakobsen.

Et træ med mål-blade

Helt konkret er bachelorprojektet, som har fået titlen Sprog der gror, bygget op omkring et antal afprøvninger i fransk i tre udskolingsklasser på forskellige skoler i og omkring Aarhus. Herefter udviklede de to lærerstuderende deres didaktiske ideer, som endte med at blive et sprogtræ og noget, de kalder 5 jours, 5 minutes.

Sprogtræet er en fælles kreativ samarbejdsøvelse, hvor hele klassen skaber er træ i karton og hænger det på væggen. Eleverne skal efterfølgende klippe blade ud af karton, og her skal de skrive nogle små realiserbare mål for deres læring, som de hænger op på træet.

Målene kan være alt fra at lære en fransk sang til at oversætte en fransk opskrift. De skal arbejde med dem og forsøge at nå dem på fem dage. Kommer de i mål, ska de lave nye mål for de kommende dage. Når de det ikke, skal de lave nye handleplaner for at nå det samme mål.

“Det er for at sikre kontinuitet, og at de øver sig i at sætte realistiske mål over flere gange”, siger Viktoria Vestergaard Jakobsen og tilføjer, at den sproglige vejleder – læreren har en vigtig rolle her.

”Læreren skal hjælpe eleverne med at få sat nogle realistiske og meget konkrete mål. Vi havde for eksempel en, der gerne ville lære at snakke fransk med ‘en flot accent’. Der skal den sproglige vejleder spørge, ‘kan vi måske starte ved en enkelt sætning, du vil sige perfekt, og hvordan kunne dine strategier være i forhold til det?’”, siger hun.

Undervejs i projektet blev træet suppleret med vandkander, hvor eleverne skrev deres strategi eller handleplan i forhold til, hvordan de ville nå deres mål.

”På den måde blev det tydeligt, at når vi ‘vander’ vores mål, så blomstrer det, og så når vi målet”, siger Viktoria Vestergaard Jakobsen.

Telefonsproget ændret til fransk

Tiltaget 5 jours, 5 minutes går ud på, at eleverne skal arbejde med deres mål ved at blive eksponeret for fransk fem minutter hver dag i fem dage, før de begynder forfra med nye mål. 

I starten fik eleverne i projektet en konkret opgave hver dag. Første dag skulle de for eksempel sætte sproget på deres telefon til fransk, næste dag skulle de se lidt af en fransk dokumentar på TV 5 Monde, og dagen efter skulle de følge en fransk influencer, så de blev eksponeret for et hverdags-fransk. 

Eleverne syntes, det var sjovt, men de forstod ikke helt koblingen mellem opgaverne og deres eget mål, så i den sidste undervisningsgang blev det ændret til, at de selv skulle finde på, hvordan de kunne indfri deres mål – men det skulle stadig være gennem at blive eksponeret for fransk fem minutter om dagen i fem dage. Her kom vandkanderne fra før ind i billedet, fordi det var her, eleverne skrev, hvordan de ville nå deres mål.   

”I bund og grund handlede det om, at de skulle opsøge det franske sprog i hverdagen, så de kunne se, at det ikke kun er det her skolefag, men at der også findes fransk uden for de lektioner, de har i skolen”, siger Viktoria Vestergaard Jakobsen.

Her kom både #frenchTok, som er den franske del af TikTok, YouTube og Google Translate i spil. 

“Vi fandt ud af, at det var utrolig fint at lade dem snakke om det selv, for så var det ikke en opgave, vi stillede, men noget de selv syntes var interessant. Og de har jo faktisk en masse viden om det, eleverne”, siger Frederikke Thorstein Breinholt.

”Nu synes jeg, fransk er ret fedt”

Målet med opgaven er netop også at få eleverne til at snakke om sproget for at udvide deres metasproglige bevidsthed, fortæller de to nybagte professionsbachelorer.

”For så finder de netop ud af at, ‘ah, undertekster hjælper. Det er en strategi, jeg kan tage med videre’. Så der blev snakket om sproget på en måde, hvor vi tænkte, at det gav dem indblik i, hvad fransk egentlig er”, siger Frederikke Thorstein Breinholt.

”Og det var noget af det vigtigste”, stemmer Viktoria i og fortsætter: 

”Vi havde flere, der reagerede på YouTuberne og sagde ‘det går sindssygt hurtigt, men hvis jeg lige vælger det her, som jeg kender noget til, så kan jeg faktisk godt se meningen med det’. Så på den måde blev det megaspændende”.

I en af undervisningsgangene var det lige før, de ikke kunne få lukket snakken ned igen, fortæller hun:

“Den kørte bare. ”Ej, hvor var det fedt, og ej, hvor var det sjovt, og prøv at se, hvem jeg har fundet, og hvem har du fundet…”. Der var også nogle, der sagde, at “nu syntes de faktisk, at fransk var ret fedt”. Og det synes jeg nærmest er noget af det vigtigste – at de selv kan se det, siger Viktoria Vestergaard Jakobsen og tilføjer:

”Og de fandt ud af, at Frankrig og fransk er andet end fonetik”.

Det didaktiske tiltag er pakket og klar

En vigtig del af det hele er evaluering eller opfølgning, mener de to bachelorer, og det nåede de ikke helt i mål med i projektet. 

”Men det er vigtigt, for hvis eleverne virkelig skal udvikle en forståelse for, hvordan man lærer fransk, og hvordan man når sine mål, så kræver det meget øvelse. Så vi tænker, at i opfølgningsfasen, der skal de også kigge tilbage på deres strategier og deres mål og se på, om de var realistiske? Var det for nemt? Var det for svært? Hvordan? Hvordan ikke?”, siger Frederikke Thorstein Breinholt. 

Hun og Viktoria Vestergaard Jakobsen forestiller sig, at man kan bruge deres didaktiske metode løbende i undervisningen:

”Vi afsluttede vores bachelor med et handleperspektiv, og vi har også lavet en folder med vores metode til folkeskolen. Så det didaktiske tiltag er faktisk pakket og klar med en præcis handleplan til, hvad man kan gøre, hvis man gerne vil implementere det her i sin franskklasse. Her er der også indlagt en opfølgningsfase. Og så skal man sætte sig et nyt mål og lave nye strategier, så man får en kontinuitet”, siger Viktoria Vestergaard Jakobsen.