Skolereform? Få styr på de 10 vigtigste ændringer i det nye skoleår

Det er ved at være halvandet år siden, at politikerne på Christiansborg præsenterede den største skoleaftale siden den kritiserede folkeskolereform fra 2013.

Ved skoleårets start i år træder langt de fleste af ændringerne i kraft, og derfor giver vi dig her et overblik over de mange nye elementer.

Nye valgfag på skemaet

Foto: Pernille Aisinger

Politikerne vil give eleverne større frihed til at vælge deres fag i udskolingen. Forandringen sker i etaper. Første step er, at eleverne fra i år skal kunne vælge et ekstra valgfag, som skolerne kan placere i enten 7.-8. eller 8.-9. klasse. Det nye valgfag kalder politikerne for et lokalt valgfag. Det betyder med andre ord, at skolerne selv er herre over, hvilke valgfag eleverne tilbydes. Og skolerne må også bestemme om valgfagene skal være ét, to eller treårige (tilføjet d. 22./8.).

Om to år udvides så med endnu en slags valgfag. Politikerne har valgt, at det kommende tredje valgfag skal være enten et af de nuværende fire praktisk-musiske valgfag eller teknologiforståelse. Når den tid kommer, vil eleverne med andre ord skulle vælge mellem de samme fem valgfag to gange, hvor det ene valgfag bliver med en afsluttende prøve, og det andet gør ikke. Forvirret? Så har vi forsøgt at forklare det her.

Sådan bliver fagene ændret

De mange ændringer påvirker også flere af skolens fag. Det er slut med, at engelsk er et obligatorisk prøvefag. For den mundtlige prøve er fremover en udtræksprøve, og den skriftlige prøve udgår helt sammen med de andre skriftlige udtræksprøver.

Idræt udgår helt som prøvefag. Indtil nu har eleverne kunnet trække idræt, men det kan ikke ske længere. Og så rammer afskaffelsen af skriftlige udtræksprøver desuden fysik/kemi, biologi, geografi og tysk/fransk.

Der sker også rokeringer af fagene på elevernes skemaer. Eleverne skal nu først have tysk eller fransk fra 6. klasse fremfor fra 5. klasse. Politikerne har også fjernet billedkunst i 1. klasse.

Derudover påvirkes fagene på følgende vis:

Engelsk: Start rykkes fra 1. klasse til 2. klasse. Får én ekstra lektion om ugen i 5. og 6. klasse. Mister en lektion om ugen i 8. og 9. klasse. Samlet bliver faget en ugentlig lektion mindre.

Idræt: Mister en lektion om ugen i 7., 8. og 9. klasse.

Håndværk og design: Mister en lektion om ugen i 4. klasse.

Natur/teknologi: Mister en lektion om ugen i 2. og 4. klasse.

Biologi: Mister en lektion om ugen i 8. klasse. Der indføres en lektion i 9. klasse, hvor der i dag ikke er biologi på skemaet.

Skoletrætte skal kunne have kortere skoleuger

Foto: Liudmyla Lazoryshyna

16 kommuner har som et forsøg haft mulighed for at tilbyde elever, der fx er skoletrætte, en skolegang, hvor én til to dage om ugen er hos en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole. Muligheden kaldes juniormesterlære og udvides nu til hele landet.

De resterende dage skal eleven stadig gå i skole, dog i færre fag - som minimum skal de have dansk og matematik. Det er op til den enkelte kommune at lave en lokal model. Det er skolelederens opgave at vurdere, om et forløb for den enkelte elev lever op til kravene i reglerne, og det er også lederen, som skal godkende praktikaftalen i dialog med forældrene. Læs mere om reglerne her.

Skolereform? Få styr på de 10 vigtigste ændringer i det nye skoleår

Tema: Klar til et nyt skoleår

5 tip til billig og pædagogisk indretning

Garvet lærer: Her er fem råd til skolestarten til dig, der er ny

Video af din undervisning kan gøre dig til en bedre lærer

Skolereform? Få styr på de 10 vigtigste ændringer i det nye skoleår