Lærere vil allerhelst være sammen med børn. Det giver energi og glæde:

'Det er leg, latter og livsglæde. Det er det, der trækker - og det er det, der holder os fast', siger en lærer.

Konsulentfirmaet Mercuri Urval har for Danmarks Lærerforening, via gruppeinterviews og individuelle samtaler, indkredset, hvad der karakteriserer det gode lærerliv.

Undersøgelsen har også fundet frem til, hvilke barrierer der er for at realisere drømmen.

Det er meningen, at undersøgelsen skal give input til en ny aftale om arbejdstiden, som er planlagt til at træde i kraft i 2004.

Børnene er årsagen til, at lærerne i sin tid valgte at blive lærere. Og de kære små er også begrundelsen for, at lærerne bliver på trods af frustrationer og utilfredshed. Det er ikke kun at undervise børn, lærerne er glade for. De vil også gerne have tid til at være sammen med børnene på lejrskoler og til sociale arrangementer.

Mercuri Urval har efter at have talt med 125 lærere listet en række emner op, som karakteriserer det gode lærerliv. Det er foruden tid til børnene: Metodefrihed, at læreren selv kan tilrettelægge - enten alene eller i et team - undervisningen. Også tid til at være sammen med kollegerne rangerer højt. Fleksibilitet, muligheden for at planlægge og disponere over arbejdstiden vægter højt sammen med teamsamarbejdet, som næsten alle lærere er meget glade for. Endelig er det et plus, at der ikke er to dage, der er ens.

Mødehad

Lærerne mener, at jobbet er blevet hårdere de senere år, viser undersøgelsen. Arbejdstidsaftalen med dens mange registreringer opleves som meget stram planlægning, der ødelægger mulighederne for at være fleksibel og finde på nye initiativer i løbet af året. Selvom det også fremhæves, at den giver en vis beskyttelse mod pres fra kommuner og skoleledelse. Møder er heller ikke noget, lærere trives med. Det er fremhævet af næsten alle, at de synes, der er alt for meget tidsspilde med møder, hvor der er dårlig planlægning og for mange meddelelser, der lige så godt kunne sendes ud via e-mail.

Lav løn og manglende prestige er også nogle af de barrierer, der står i vejen for at realisere det gode lærerliv. Lærerne oplever, at de mødes med mistillid og manglende respekt fra nogle elever og forældre. Og de mener, at der er en sammenhæng mellem lønnen og den manglende anseelse.

Selvom børn er det, der tænder lys i øjnene på lærerne, gælder det ikke børn med særlige vanskeligheder. De skal slet ikke være i de normale klasser, mener lærerne.

'Rummelighed er det store mantra. Vi skal være rummelige, men ungerne kan ikke rumme os. Her på stedet skal vi klare alt det, som de andre ikke kan. Det kan vi bare ikke', siger en lærer. Lærerne oplever, at de skal være socialpædagoger - uden at have uddannelsen. Samtidig føler de, at de svigter de 'normale børn' ved at bruge meget tid på problembørn som autister og Damp-børn. De synes også, at de svigter problembørnene, fordi de ikke har tid og uddannelse til at tage sig godt nok af dem.

Holdningen er, at disse børn ikke bør være i de normale klasser. Ellers skal der være mulighed for at være to lærere og samarbejde med socialpædagoger.

Der er også nogle ret håndfaste ønsker, der kan være med til at skaffe mere plads til det gode lærerliv. Mere i løn og et loft over, hvor mange timer man kan få, er nogle af de mere kontante. Loftet skal være på højst cirka 25 timer om ugen med reduktion for de unge og ældre. Lønnen skal ende på 30.000 kroner om måneden, mener de fleste af interviewpersonerne.

Rapporten om undersøgelsen indgår i det videre arbejde med at udforme en arbejdstidsaftale.

hbj

Det er fremhævet af næsten alle, at de synes, der er alt for meget tidsspille med møder