0   158

... dengang for 20 år siden

Ønskedrømme.

Voksenskolen Lysbro har arbejdet målrettet mod en teaterforestilling, der handler om, hvad man gerne vil være. Nogle af eleverne havde de store ønskedrømme fremme:

Jeg ville ønske, jeg var stor og stærk, var rig, konge af England, professionel fodboldspiller, skønhedsdronning. Men der var også mere realistiske, jordnære vurderinger.

Artiklen fortsætter under banneret

Forestillingen blev blandt andet udviklet gennem ekstemporalspil. Det førte til spil og snak om, hvordan man reagerer i forskellige situationer, spil om magt og retfærdighed og en forøget opmærksomhed på, hvordan mennesker reagerer, når de er sammen.

aviS 81 nummer 3, april 1991

Fra el-kedel til ozonhul.

Ernærings- og husholdningsøkonomer er den eneste faggruppe, der kan vejlede og rådgive husholdningerne i praktisk »miljøvenlighed« med hele den faglige baggrund i orden. I virkeligheden har vi gjort det i årevis, blot kaldte vi det husholdning. I årevis var det ikke noget særligt. Det er det nu. Vi er bindeleddet, der ud fra eksperters arbejde kan omsætte teori til praktisk mulige forslag til, hvordan husholdninger i hverdagen kan »svine« så lidt som muligt. Vi kan gøre det, uden at livsstil og komfort ændres radikalt, og uden at projektet bliver uforeneligt med dagligliv og arbejde, fordi vi er praktikere, der kan se på helheder og kan analysere »gode råd«.

Ernærings- og husholdningsøkonomen nummer 3, marts 1991

Skolebestyrelser - en succes.

Narresut eller demokrati? Det var spørgsmålet i fjor, da skolebestyrelserne blev valgt. I dag foreligger det foreløbige svar fra forældrene landet over efter det første år.

»Vi har fået langt mere reel indflydelse. Langt mere end tidligere. Skolebestyrelserne er faktisk en succes«, siger formanden for Skole og Samfund, Gitte Bjerregaard.

Lignende kommentarer lyder fra skolelederne, kommunerne og eleverne. Selv lærerne - der faktisk har mistet indflydelse - er generelt positive.

»Man finder jo ud af tingene på de fleste skoler. Vi er meget godt tilfredse med, at forældrenes engagement er blevet større«, siger formand for Danmarks Lærerforening Martin Rømer.

Folkeskolen nummer 12, marts 1991


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet